Samfund

Friheden er under angreb i Danmark - på disse fem områder har vi mistet frihed

En række lovændringer har de seneste år tilsidesat danskernes grundlæggende menneskerettigheder, lyder det i ny rapport.

Opholdsforbud, zoneforbud, lejrforbud og snart tildækningsforbud.

Det er eksempler på nogle af de restriktioner i danskernes frihedsrettigheder, som er vedtaget eller er ved at blive stemt igennem.

Tilsammen udgør de strammede regler et uhørt pres på menneskerettighederne i Danmark. Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders årlige beretning til Folketinget.

- Det seneste år har Folketinget været inde og pille ved helt fundamentale frihedsrettigheder, som Danmark normalt er foregangsland for, siger Louise Holck, der er vicedirektør ved instituttet.

Retsområdet ramt

Et af de steder, hvor der er vedtaget flere nye og strammere regler, er på retsområdet. Her er det især bandepakken, der blev vedtaget i januar sidste år, der har flyttet grænserne for, hvor langt myndighederne må gå i forsøget på at dæmme op overfor kriminalitet.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder indeholder bandepakken en række elementer, der er i konflikt med basale rettigheder.

Tilbageskridt i frihedsrettigheder

  1. Dømte medlemmer af rockergrupper og bander kan idømmes et forbud mod at opholde sig i en eller flere kommuner i op til 10 år.

  2. Personer, der dømmes for tiggeri på udvalgte steder, kan straffes med 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde.

  3. Hjemløse, som ifølge politiet etablerer eller opholder sig i en utryghedsskabende lejr, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 18 måneder.

  4. Politiet kan foretage tværgående informationsanalyser på baggrund af oplysninger fra politiets egne registre og offentligt tilgængelige kilder uden tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier.

  5. Unge under 18 år, der dømmes for grov personfarlig kriminalitet, kan ikke længere surrogatfængsles i eget hjem.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet så mange eksempler på, at grundlæggende frihedsrettigheder tilsidesættes, som vi har set det seneste år, siger instituttets vicedirektør, Louise Holck, til Politiken.

Borgerlig-liberal regering bag

De grundlæggende frihedsrettigheder er sikret i blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Eksempler på frihedsrettigheder er:

  • Bevægelsesfrihed
  • Boligens ukrænkelighed
  • Foreningsfrihed
  • Forsamlingsfrihed
  • Privatliv
  • Retfærdig rettergang
  • Ytringsfrihed

Og det er altså blandt andet dem, der bliver kompromitteret af de nye regler.

Regeringens bebudede tildækningsforbud, der især kommer til at ramme kvinder, som bærer burka eller niqab, er et af de forbud, der bliver nævnt i rapporten, som går imod helt basale rettigheder.

Og det er paradoksalt, at en borgerlig, liberal regering står bag et sådant indgreb, lyder det fra instituttets vicedirektør:

- Hvert enkelt forbud kan isoleret set se fornuftigt ud, og det kan også fremstå som et passende indgreb i forhold til formålet. Men samlet tegner de mange forbud et billede af, at vi bevæger os væk fra noget af det mest fundamentale ved vores samfund, nemlig vores frihed, siger Louise Holck.

Hjemløse ramt af regler mod udlændinge

En række lovændringer, der er gennemført det seneste år, har ifølge instituttet haft til formål at skræmme udenlandske hjemløse fra at rejse til Danmark, men reglerne har også ramt danske hjemløse.

De nye regler betyder blandt andet som nævnt ovenfor, at en hjemløs kan idømmes fængselsstraf for tiggeri og kan få et forbud mod at opholde sig i en kommune i op til to år efter at have opholdt sig i en ”utryghedsskabende lejr”.

- Der er tale om et meget voldsomt indgreb i hjemløses bevægelsesfrihed, og hjemløse oplever nu i højere grad, at de kan risikere at blive straffet for handlinger, de tyr til på grund af deres sociale problemer. Men vi kan ikke bekæmpe sociale problemer med straf, siger Louise Holck.

Global tendens

Det er ikke kun i Danmark, at frihedsrettighederne går tilbage. Jacob Mchangama, der er advokat og direktør i tænketanken Justitia, mener nemlig, at der er tale om en global tendens.

- Man skal se det som en grundlæggende tendens til, at politikere til både højre og venstre er blevet meget hurtigere til at gribe ind i grundlæggende frihedsrettigheder og file på retssikkerhedsgarantier, siger han til TV 2.

Ifølge Jacob Mchangama er der gang i en international udvikling, hvor frihedsrettigheder er på retur over hele verden.

Ikke så meget optimisme som tidligere

I Danmark udspringer det af, at der er nogle reelle problemer i samfundet. Det gælder for eksempel truslen om terrorisme og radikalisering, men også integrationsproblemer og bandekonflikt.

- Jeg tror, at vi lever i en tid, hvor der ikke er så meget optimisme som tidligere, og derfor er befolkninger og politikere utrygge, og derfor tyr man til noget, som viser handlekraft, hvor man tidligere holdt fast i idealerne, siger Mchangama.

Justitsminister Søren Pape Poulsen mener netop, at regeringen har udvist handlekraft:

- Vi har det seneste år oplevet en række problemer med blandt andet utryghedsskabende lejre med udenlandske tilrejsende, som tigger på gaderne, og kriminelle bander, der skyder på gaden, siger han til Politiken.

- Regeringen har taget ansvar og handlet ved at iværksætte en række lovændringer og tiltag. Kendetegnende for alle tiltagene er, at de naturligvis holder sig inden for Danmarks internationale forpligtelser, fortsætter Søren Pape.

Godt nyt

Ifølge rapporten er der dog også godt nyt.

På en række områder har lovgivningen nemlig bevæget sig i den rigtige retning.

Inden for ligestilling, uddannelse og religion er der ligefrem tale om en ensidig positiv udvikling, vurderer instituttet.

Her følger en liste over nogle af de positive ændringer, der er sket.

Fremskridt for frihedsrettigheder

  1. Straffelovens blasfemibestemmelse er ophævet.

  2. Socialtilsynet fører nu fagligt tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge i asylsystemet.

  3. Læger og tandlæger kan nu tvangsbehandle varigt inhabile som demente, udviklingshæmmede og hjerneskadede patienter, som ikke selv kan vurdere konsekvenserne af at modsætte sig somatisk behandling.

  4. Transpersoner skal ikke længere igennem en psykiatrisk udredning, før de kan starte behandling.

  5. Elever og forældre, der oplever, at en skole ikke sætter tilstrækkeligt ind over for mobning, kan nu klage.