Falsk BT skulle bruges i tv-serie, men endte hos læsere

En udgave af dagbladet BT, der havde en fiktiv forside og historie, er blevet distribueret i den vestlige del af Danmark.

Fake news – altså den flittigt benyttede betegnelse for nyheder, der ikke er stemmer overens med virkeligheden – er kommet forbløffende tæt på virkeligheden i en udgave af tirsdagens BT, som er blevet trykt, udgivet og uddelt.

Avisens forside prydes nemlig med et billede af en ung, lyshåret pige, og henover står teksten: ”Forsvandt sporløst for 10 år siden” og så med store typer: ”Nu får hun endelig fred”.

Inde i avisen kan man på side 18 læse historien, der fylder næsten to sider, hvor en overskrift også spørger: ”Greve-morderens første offer?”

Men det er altsĂĄ det pure opspind.

Skulle bruges i serie

Den falske avis er blevet fremstillet med et formål: At blive vist i tv-serien ’Den som dræber’. Det skriver BT selv på sin hjemmeside.

Historien i serien er, at politiet har fundet et lig, og at medierne, herunder BT, er kommet pĂĄ sporet af historien.

Her skulle den falske avis virke som rekvisit, der får historien til at virke troværdig.

Historien på forsiden og på avisens side 18, har altså intet at gøre med virkeligheden, skriver avisen, der beklager, hvad de selv betegner som ”den store brøler”.

Uddelt til vest for Storebælt

Den falske avis er blevet distribueret til alle abonnenter og alle forretninger, der fører BT vest for Storebælt.

Det oplyser avisens chefredaktør, Michael Dyrby, der siger om hændelsen:

- Der er tale om en fuldstændig ĂĄndssvag fejl. 

Ifølge Michael Dyrby bliver trykkeriet ikke orienteret om, at den forside, der er kommet, er én, der ikke skal bruges til BT-oplaget, så de går glade i gang med at trykke hele avisen.

Forsøger at gøre læserne klar over fejlen

BT forsøger nu at redde trådene ud, så læsere, der har set artiklen, ikke fastholdes i den tro, at det er virkelighed.

- Det vi har gjort er selv at skrive en artikel, som vi lagde pĂĄ vores eget net, sĂĄ alle kunne skrive om det, og at det er en fejl. Og sĂĄ har vi prøvet, om vi kunne trække den tilbage sĂĄ mange steder, som det er muligt.

- Og så vil jeg skrive direkte til vores abonnenter i morgen og beklage forløbet. Mere kan vi faktisk ikke rigtigt gøre.