Samfund

Lynobservatorium på den internationale rumstation er historisk dansk projekt

Kæmpemæssige lyn skyder fra skyerne og ud mod rummet - og altså ikke ned mod Jorden, som de typiske lyn. De skal nu undersøges.

Røde feer, blå jets, åndehaloer og elvere.

Det er nogle af navnene på de enorme lynfænomener, som et danskledet rumprojekt skal gøre os klogere på, når det klokken 22.30 mandag aften sendes op i rummet. TV 2 NEWS sender live fra opsendelsen.

Projektet er det største og dyreste rumprojekt i Danmarks historie.

Det har været mere end 10 år undervejs og har kostet 350 millioner kroner. Dét er der kommet det 315 kilo tunge observatorium Asim ud af.

'En hård nød at knække'

Observatoriet består af to moduler, der skal kobles på den internationale rumstation (ISS), som er i kredsløb om Jorden i cirka 386 kilometers højde. 

På modulerne sidder fem sensorer, som skal opfange lynene.

Udover sensorerne sidder der også en røntgenenhed, der kan opfange forskellige former for stråling, som lynene sender ud i rummet.

Det forklarer Carsten Jørgensen, der er direktør for rumfartsafdelingen i den danske teknologivirksomhed Terma, som varetager den tekniske del af Asim-projektet.

- Det apparat, som skal opfange stråling, har været en hård nød at knække. Det har krævet et samarbejde, som både involverer nordmænd, spaniere, danskere, italienere og polakker, siger han.

- Det har i sig selv været svært at få enderne til at mødes, men nu er det lykkedes.

Strækker sig op til rummet

Man så første gang lynene i 1990, men det er et helt nyt område, mandagens opsendelse af Asim tager hul på. Det forklarer Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker.

- Vi håber, at vi bliver meget klogere på, hvad de betyder for blandt andet Jordens klima, siger han.

Lyn, som vi kender dem, er typisk zigzaggede og 10-12 kilometer lange. De lyn, som Asim skal indhente viden om, er ’kæmpemæssige lynudladninger’, som strækker sig op til omkring 100 kilometers højde – altså helt op til grænsen af rummet, forklarer Michael Linden-Vørnle.

Men det er ikke kun størrelsen, der adskiller de store lyn fra de typiske, zigzaggede slags, vi kender. De 'kæmpemæssige lynudladninger' skyder nemlig ud mod rummet og ikke ned mod Jorden. 

’Jo flere penge, jo flere krydser’

Danmark bidrager årligt med cirka 225 millioner kroner til det europæiske rumsamarbejde, ESA, der består af 22 lande. Det udgør blot 0,8 procent af medlemslandenes bidrag, som i alt løber op i cirka 27 milliarder kroner.

Danmarks bidrag er for småt, mener Richard Larsen, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

- Rumforskning er ualmindeligt perspektivrigt. Det drejer sig ikke bare om at udforske rummet og universets hemmeligheder. Det er i virkeligheden der, man udvikler ny teknologi, siger han.

Richard Larsen mener derfor, at de danske virksomheder skal have mulighede for at tage del i den teknologiske udvikling for at styrke deres konkurrenceevne og evnen til at beherske teknologi.

Det får de kun muligheden for, hvis Danmark – ligesom vores nabolande – poster flere penge i ESA-projekter.

- Jo flere penge, man smider ind i ESA, jo flere krydser får man lov at sætte, når der skal vælges projekter, siger chefkonsulenten.