Overenskomst 2018

Forhandlinger om overenskomst står i stampe - pagt trækker snakken ud

Fagbevægelsen står fortsat sammen i en såkaldt musketered med fælles krav. Især lærernes arbejdstidsaftale giver problemer ved forhandlingsbordet.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 750.000 offentligt ansatte trækker atter ud.

Sent lørdag aften sad chefforhandleren for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, forsat over for de kommunalt ansattes Anders Bondo Christensen. Mellem sig havde de forligsmand Mette Christensen.

Det var hende, der onsdag besluttede at udskyde den varslede strejke og lockout med 14 dage og indkalde parterne til nye forhandlinger denne lørdag. 

Gennem dagen havde fagbevægelsens forhandlere fortsat stået sammen i en såkaldt musketered med fælles krav om lønstigninger, frokostpause til de statsansatte og en arbejdstidsaftale for lærerne. 

Først kl. 01 natten til søndag gik parterne hver til sit og aftalte at fortsætte forhandlingerne mandag.

Ingen aftale i sigte

Det er især aftalen om lærernes arbejdstid, der giver problemer i forhandlingerne. Det fortæller TV 2s finanskommentator Ole Krohn. 

Hvad er Forligsinstitutionen?

Når der opstår interessekonflikter på arbejdsmarkedet, er Forligsinstitutionen sat i verden for at hjælpe.

Formålet med institutionen er derfor at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at nå til enighed og afslutte forhandlinger, uden der opstår konflikter.

Forligsinstitutionen kan ikke direkte forhindre en arbejdskonflikt, men kan kun mægle mellem parterne og udsætte en varslet konflikt to gange af 14 dage. Indtil nu er den pågældende varsling om konflikt udsat én gang. 

- Arbejdsgiverne vil gerne have den mest fleksible arbejdskraft, hvor de kan kalde folk ind, når der er ekstra travlt, og så sende folk på afspadsering på andre tidspunkter af året, siger han og fortsætter: 

- Der siger lærerne, at der er for lidt styring. De ønsker i stedet, at man kigger på det hvert kvartal, så man bedre kan se, om der er basis for, at nogen skal have overarbejdsbetaling eller afspadsering.

Dagens forhandlinger har vist, at de faglige organisationer fortsat står sammen på tværs af stat, regioner og kommuner. Derfor mener Ole Krohn heller ikke, at parterne når til enighed lige foreløbigt. 

- Det, lønmodtagerne har lært ved tidligere konflikter i 2008 og 2013, er, at hvis de står alene, så opnår de ikke det samme. Nu har de sammenkædet deres krav, så organisationerne ikke kan spilles ud mod hinanden.

KL åbne for ændringer

Lørdag eftermiddag fortalte KL's chefforhandler Michael Ziegler da også, at der forsat er en del afstand mellem parterne i forhandlinger.

Arbejdsgiverne er dog indstillet på at justere i lærernes arbejdstidsregler, lyder det. 

- Vi har sagt meget klart fra start, at vi er indstillet på at få forhandlet ændringer for lærernes arbejdstidsregler. Vi ønsker ikke at lave et helt nyt system, men vi er helt åbne for ændringer, siger Michael Ziegler.

Han understreger samtidig, at afstanden mellem parterne trods alt er blevet mindre med hjælp fra Forligsinstitutionen. 

- Vi har givet yderligere indrømmelser i Forligsinstitutionen. Jeg kan bare ikke sige, hvad det er, vi helt konkret har givet, men det er vigtigt for os, at vi finder en løsning. 

"Ikke vanvittige krav"

Hos fagbevægelsen er chefforhandler Anders Bondo Christensen frustreret over, at parterne ikke kom længere i forhandlingerne, før de nåede Forligsinstitutionen.

- Vi har nogle hovedkrav, som vi står sammen om. Fagbevægelsen er ikke gået til de her forhandlinger med fuldstændig vanvittige og ublu krav, sagde han til TV 2 lørdag eftermiddag.

Udsættelsen i Forligsinstitutionen rykker strejken til den 22. april og eventuel lockout til den 28. april.

Skulle det ske, at forhandlingerne bryder sammen, kan både strejke og lockout dog bryde ud fem dage derfra.