Samfund

Læge blev dømt efter patients død - nu er hun frifundet

En kvindelig læge, der tidligere er dømt for forsømmelighed i forbindelse med en behandling på Svendborg Sygehus, er frifundet.

Højesteret har netop afgjort, at en yngre læge, der var tiltalt for forsømmelighed i forbindelse med et dødsfald på Svendborg Sygehus i 2013, skal frifindes.

Den kvindelige læge er tidligere kendt skyldig ved landsretten og idømt en bøde på 5000 kroner.

Men i onsdagens dom fra Højesteret hedder det, at "lægen ikke havde udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed i forbindelse med sin virksomhed".

Sagen om den kvindelige læge har vakt stor opsigt blandt hendes kolleger og andre i sundhedssektoren, der har givet udtryk for, at det akkurat lige så godt kunne have været dem, der var endt i den ulykkelige situation.

Med underskriftsindsamlinger og en aktiv brug af hashtagget #detkuhaværetmig på Twitter har læger og sundhedspersonale kritiseret, at den kvindelige læge blev dømt for ’grov forsømmelse’ i forbindelse med en sukkersygepatients indlæggelse og senere død.

Netop på grund af den uro , som sagen har skabt blandt landets læger, glæder Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sig over, at sagen nu er endeligt afsluttet:

- Jeg er glad for, at en meget ulykkelig og principiel sag, som har skabt utryghed blandt mange sundhedspersoner, nu er endeligt afgjort. Afgørelsen giver lægen ro til sit fremtidige virke og understreger, at en enkelt medarbejder ikke skal ende som syndebuk for dårlige arbejdsforhold og dårlig ledelse. Afgørelsen kan forhåbentlig være med til at skabe ro blandt det sundhedspersonale, der har følt at sagen skabte tvivl om deres arbejdsvilkår, siger Ellen Trane Nørby.

Fire mod tre

Frifindelsen i Højesteret var den snævrest mulige afgørelse, idet fire af de syv dommere stemte for frifindelse.

- Den snævre afgørelse viser, at det var helt korrekt, at sagen kom for Højesteret, fordi den rejste jo et principielt spørgsmål, siger anklager i sagen, statsadvokat Mohammed Ahsan.

- Det viser jo, at det er et meget kompliceret område at fastlægge, hvor grænsen er mellem det ’simpelt uagtsomme’ og det ’groft uagtsomme’. Sagen har vist, at der skal noget ekstra til, før man er inde i det ’groft uagtsomme’, siger forsvarsadvokat Hanne Rahbæk.

Sådan begyndte sagen

Sagen stammer helt tilbage fra den 5. august 2013, hvor en 66-årig mand henvendte sig på Svendborg Sygehus med voldsomme mavesmerter.

Den dengang 39-årige kvindelige læge tog imod manden, læste i hans journal og fandt ud af, at han led af sukkersyge og indlagde ham. Ifølge hendes egen forklaring bad hun en sygeplejerske om at tage mandens blodsukker, og hun skrev i mandens journal, at han skulle have sin sædvanlige medicin. "Den sædvanlige medicin" omfatter insulin mod sukkersygen.

Men lægens beskeder blev ikke modtaget. Sygeplejersken forklarede senere i retten, at han ikke erindrer at have fået besked om en blodsukkermåling, så der er ingen beviser for den mundtlige besked.

Akutmodtagelsen i Svendborg, hvor sagen tog sin begyndelse i august 2013

Det gik galt

Notatet i journalen var der ingen, der læste.

Sygeplejerskerne læste slet ikke journalen. Kun den såkaldte ’bagvagt’ – en 54-årig, mere erfaren læge – læste i den. Bagvagten kiggede dog specifikt efter nogle kirurgiske data og så ikke notatet om sukkersyge.

Resultatet var, at da den kvindelige læge gik hjem fra sin vagt, var hun den eneste, der var opmærksom på, at manden led af sukkersyge.

Morgenen efter gik den 66-årige patient i koma med en alvorlig hjerneskade til følge, og han døde den 1. september.

De første sager

Myndighederne besluttede at retsforfølge begge de involverede læger – både den kvindelige læge og den ældre bagvagt.

De blev tiltalt for at have overtrådt en paragraf i Autorisationsloven, der taler om "grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed".

Sagen kom for retten i Svendborg i februar 2017 og affødte en bølge af sympati og støtte fra 2000 læger og også fra sundhedspersonale på andre sygehuse, der sagde, at "det lige så godt kunne have været dem", der var blevet ramt af sådan en sag.

Begge læger blev frifundet, men anklagemyndigheden valgte at anke sagen til landsretten.

Læger og sundhedspersonale proteserer med salgsordet 'Detkuhaværetmig', som også er titlen på deres protestside på Twitter

I landsretten i Odense blev den kvindelige læge kendt skyldig. I august 2017 fik hun en bøde på 5000 kroner. I dommen understreges det, at hun havde begået fejl – men at fejlene ikke var skyld i patientens død.

Den ældre bagvagt blev frifundet, ligesom i byretten.

Procesbevillingsnævnet gav senere lov til, at sagen på grund af sin principielle karakter skulle for landets højeste domstol, Højesteret. Her startede sagen den 21. marts – og der faldt altså dom i dag.

Derfor er sagen vigtig

De danske læger er oprørte over sagen mod deres kollega. De mener ikke, hun har handlet anderledes, end de selv kunne have gjort. Og de mener, at sagen kan ændre den måde, som læger varetager deres daglige arbejde.

Simpelthen fordi lægerne bliver mere optaget af at undgå fejl end af at tage den rigtige beslutning:

- Jeg kan godt frygte for, hvad det her betyder. Jeg tror, rigtig mange læger vil få meget travlt med at være omhyggelige med at få journalført det, de skal, i langt højere grad end at fokusere på at behandle patienterne. Vi baserer altså vores akutte behandling af patienterne på, at vi meget hurtigt kan give hinanden instrukser om, hvad der skal ske. Og så bagefter journalfører vi.

- Der vil vi ikke klandres for, hvis vi glemmer den ene eller den anden ordination. Så har vi ikke begået en fejl. Nej, så har vi behandlet patienten hurtigt, sagde formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, til TV 2 før Højesterets afgørelse.

Læger har samlet underskrifter og været aktive på de sociale medier for at støtte deres kollega, og Lægeforeningen har betalt omkostningerne i forbindelse med Højesteretssagen.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, har ligefrem kaldt det "afgørende for lægestanden", at Højesteret fik mulighed for at kigge en ekstra gang på landsrettens afgørelse.

I en leder i Ugeskrift for Læger takker han den kvindelige læge for at være stærk nok til at føre den langvarige sag til ende:

- Svendborgsagen har ændret sundhedsvæsenet og styrket en klar erkendelse blandt læger af, hvilke krav der med rimelighed kan stilles til os. Vi skal have et sundhedsvæsen, som er trygt at være i, for både patienter og de mennesker, som arbejder der.

Uanset dommens udfald vil jeg takke lægen for, at hun har anket sagen til Højesteret efter behandling både i byret og landsret. Det har været et meget langvarigt forløb. Hun har udvist mod ved at stille op i en sag, som har afgørende betydning for os alle sammen. Tak for det, skriver Andreas Rudkøbing i bladet.

Familien til den 66-årige patient har til gengæld været ude at sige, at det har været ubehageligt for dem at opleve, hvordan deres familiemedlems død er blevet del af et politisk spil mellem lægerne og myndighederne.

- Det har været belastende at være vidne til et sundhedssystem, hvor der blev begået fejl på fejl, som betød, at vores far gled gennem systemet den nat uden at få den hjælp, han burde have haft, har datteren til den afdøde, Ingeborg Hvidsten, tidligere udtalt til Berlingske.