Videofortælling:

Når drømmen langsomt smuldrer: Den lange vej til ønskebarnet

Videofortælling:

Når drømmen langsomt smuldrer: Den lange vej til ønskebarnet

For langt de fleste kommer det helt naturligt.
Men når ønskebarnet lader vente på sig, og et brændende ønske om at blive forældre langsomt forvandles fra romantik på lagenerne til minutiøs planlægning af sædafgang, hormonindsprøjtninger, scanninger, stikpiller og uendeligt mange lægeaftaler – ja, så er der ikke meget naturligt tilbage. Kun en gennemtærende, smertefuld og altopslugende kamp for at få sit højeste ønske opfyldt: At en lille dreng eller pige en dag i fremtiden vil sige mor eller far.
Den kamp har været 30-årige Louise og 32-årige Rasmus Hvolbys hverdag siden oktober 2017, hvor de efter fire ufrivillige og spontane aborter kom i behandling for ufrivillig barnløshed.
TV 2 har siden 10. december modtaget personlige videodagbøger fra Louise og Rasmus, hvor de deler deres op- og nedture, tanker, ængstelser og overvejelser om de svære beslutninger, der skal træffes gennem knap seks måneders fertilitetsbehandling.

Den famøse kop

Det er fem dage inde i det nye år, og Louise har lige fået målt sine æg for at se, hvornår de er klar til parrets anden inseminering.

Faktisk ligger der lige nu fire æg inde i Louises æggestokke og kæmper om at blive klar til inseminering. Lægen regner med, at der ved dette forsøg bliver to æg klar - noget som deres jordemoder, med Louises ord, kalder "sindssyg gode odds at skulle blive gravid under."
Louise har fået en særlig genstand med hjem til Rasmus - en kop til sædprøven, der skal bruges til insemineringen. Og den kop er Rasmus ikke særlig glad for.
Lige om lidt starter de 14 dage, som alle barnløse par i behandling kender og frygter: Ventetiden på graviditetstesten.
- 14 dage, hvor vi virkelig skal kæmpe, holde modet oppe og være glade, fordi det psykologiske også betyder ret meget. Så det prøver vi at huske, siger Louise.

Sprøjten og følelserne

Det er stadig 5. januar. Det er aften, og Louise skal tage en ægløsningssprøjte, så hendes æg er klar til inseminering søndag.

- Du bliver småsyg og sløj - og dine følelser eksploderer lidt. Sagt på en pæn måde, siger Rasmus, mens han gør ægløsningssprøjten klar, så Louise kan stikke sig i en "delle" af sammenpresset hud i maven.
- Jeg tager lige denne side, for den anden side er lidt øm fra alle de andre sprøjter, siger Louise, mens hun renser huden.
Ægløsningssprøjten, Ovitrelle, indeholder nogle af de samme hormoner, som man udvikler under en graviditet. 
- Man får det lidt som om, man er gravid. Så det er det også lidt svært at vide, om den er der. 

Sædprøven

Klokken er 07.45 søndag den 7. januar. Parret har lige afleveret en sædprøve. Om to timer skal Louise insemineres.

Louise og Rasmus sidder i bilen. Humøret er højt. 
Der skal to millioner "svømmere" - altså sædceller - til en god sædprøve, men parret er ikke nervøse for den del, for Rasmus "plejer at lave rigtig gode sædprøver," siger Louise.
Parret kan lave sjov med det nu, men Rasmus synes ikke, det er særlig sjovt at skulle lave selve sædprøven.
- Det er grænseoverskridende.
- Det er jo det eneste, jeg skal præstere, så man vil gerne gøre det godt.  Jeg tror, at man som mand får lidt præstationsangst.

Den ulidelige ventetid

Det er tirsdag den 16. januar, og for ni dage siden blev Louise insemineret.

Om fem dage må parret tage en graviditetstest for at se, om hormonbehandlingerne har gjort Louise gravid, men de i alt 14 dages ventetid er ulidelig.
- Det er sgu de værste 14 dage. Man går bare og tæller ned for at kunne tage den skide test. 
Faktisk er fertilitetsbehandling en lang tålmodighedsprøve, mens man venter på menstruation, modning af æg, selve insemineringen og til sidst 14 ulidelige dage, før der kommer svar på, om ens største håb er blevet opfyldt. Alt i mens hormonerne i kroppen raser, tankerne løber løbsk, og alle små symptomer i kroppen bliver tolket og analyseret.
Og for mange starter det hele efter en negativ graviditetstest ofte forfra igen.
Men denne gang mener Louise, at hun kan mærke, at "der er noget."
I mellemtiden har Louise fået Rasmus overtalt til, at de skal have en lille hundehvalp. Bøf, som hvalpen hedder, har været hos dem i 24 timer og har allerede skabt adspredelse til tankerne og smil på læben hos Louise igen.

Mange barnløse lider i stilhed

Ufrivillig barnløshed rammer nu så mange par, at der ifølge eksperterne er tale om en ny folkesygdom i alderen 25 til 44 år.

Hvert 12. fødte barn er i dag et resultat af fertilitetsbehandling. Alligevel lider mange barnløse par i stilhed i kampen for at få ønskebarnet - blandt andet fordi det for begge køn føles som et stort nederlag ikke på naturlig vis at kunne sætte et barn i verden.
Og det gælder især for mænd, mener Rasmus.
- Jeg ved ikke, om der som mand er et eller andet med, at man skal passe på sin familie. Nej, det lyder sgu også mærkeligt. Det ved jeg ikke. 
- Det er svært. For fanden. Man ved ikke, hvad man skal gøre. Man ved ikke, om et knus er nok. Om et kys er nok, siger Rasmus.
Det er netop dét, som Louise og Rasmus med deres videodagbøger forsøger at gøre op med - og ikke mindst at vise, hvor hårdt det er både fysisk og psykisk at være i fertilitetsbehandling.

Er det hypokonder-symptomer?

Det er lørdag den 20. januar, og Louise kan ikke vente med at tage graviditetstesten. De griner, og humøret er højt.

- Det er fordi, jeg har det ret dårligt, så jeg vil bare gerne vide, om det er hypokonder-symptomer.
Det er næsten to uger siden, Louise blev insemineret, og i morgen må de tage en graviditetstest for at se, om de mange hormoner, som Louise har taget siden den første inseminering mislykkedes, denne gang giver udslag i to magiske røde streger på graviditetstesten.
Loise har besluttet sig for at tage testen i dag, selv om Rasmus synes, de skal vente til søndag.
Fertilitetslæger anbefaler, at man tager en graviditetstest på 15. dagen efter insemineringen. Det skyldes blandt andet, at der på det her tidspunkt er tale om så små mængder hcg-graviditetshormoner, at testen kan være negativ, selv om Louise er blevet gravid.
Samtidig kan de hormoner, som Louise har taget under behandlingen, give udslag i testen, hvis man tager den for tidligt. Det vil sige, at testen kan vise, at Louise er gravid, uden at hun faktisk er det. 

Graviditetstesten

Den lange ventetid er endelig forbi. Om tre minutter ved Louise og Rasmus, om de venter sig.

- Har du tisset, skat?
Rasmus ligger på gulvet med Bøf, mens Louise tager en graviditetstest på badeværelset. 
- Er du nervøs? Jeg tror sgu ikke rigtig på det, hvis jeg skal være ærlig, siger Louise, da hun kommer ud fra badeværelset.
Louise og Rasmus er ifølge lægerne uforklarligt barnløse - der er ikke noget svar på spørgsmålet om, hvorfor de har så svært ved at blive forældre. 
Louise er siden september 2016 blevet gravid fire gange på naturlig vis, men alle fire gange er det endt med en ufrivillig abort - senest i august 2017. Siden er Louise ikke blevet gravid - heller ikke med fertilitetshjælp. 
Hvis det heller ikke lykkes denne gang, har de et insemineringsforsøg tilbage. Derefter skal de til at tage stilling til, om de vil holde en pause eller fortsætte direkte i IVF-behandling, som er reagensglasforsøg.
For helt at stoppe med at prøve at få ønskebarnet er ikke en mulighed for dem.
Efter fire minutter går parret ud på badeværelset for at aflæse testen.

Følelsen af ingenting

Det er fem minutter siden, Louise tog graviditetstesten. Den var negativ, men hun håber alligevel, at en ny test vil vise noget andet.

Louise har efter testen ikke lyst til at græde. Eller grine. Hun er tom indvendig. Hun føler ingenting - og har allermest lyst til at drikke sig fuld.
- Og så har jeg lyst til at sove, til jeg kan føle noget igen.
Lige nu kan Louise slet ikke forestille sig, at det nogensinde skal lykkes, at de engang i fremtiden skal have et barn:
- Den følelse overmander mig fuldstændig. Men hvis jeg tænker den, bukker jeg under.
Louise og Rasmus har nu modtaget fertilitetsbehandling i knap fire måneder. Måneder, der føles uendeligt lange.
- De føles som perioder, der er tomme for mig. 
Og i de perioder har hun ikke lyst til at være social - og slet ikke at være sammen med personer, der er gravide eller lige har født.
- Det er helt vildt hårdt at sige, men det er også for deres skyld. For jeg er ikke sjov lige nu.

"Sådan er vores liv lige nu"

Det er mandag, og Rasmus sidder i bilen. I weekenden tog Louise to graviditetstests - én lørdag og én igen søndag.

- Nu tager vi en ny måned på hormoner og sprøjter. Det er træls og lort det hele.
På ingen af de to test kom den anden magiske røde streg, som de begge så inderligt ønskede at se, nemlig til syne.
- Den kunne ikke have været mere negativ. Én stor fed, rød streg.
Parret overvejer nu at springe det sidste insemineringsforsøg over og gå direkte til IVF-behandling - ved IVF bliver æggene befrugtet uden for kvindens krop..
- Louise har hele tiden sagt, at hun ikke tror, at inseminering er os. Og jeg må sgu egentlig give hende ret. Sådan er vores liv lige nu.

Et sort, sort hul

Det er torsdag - fem dage efter den negative test. Louise har kraftige blødninger, og der er blod i hendes opkast.

Louise og Rasmus har besluttet sig for at gennemføre det sidste insemineringsforsøg alligevel. Men nu er Louise blevet rigtig dårlig og er sygemeldt fra arbejdet. Fertilitetsklinikken har konstateret to cyster i hendes underliv. Det er noget, som mange kvinder oplever i forbindelse med fertilitetsbehandlinger på grund af de mange hormoner.
- Det hele er bare noget f****** lort mand. Jeg gider ikke mere dårligdom. Jeg gider ikke se min kone lide mere. Jeg gider bare ikke det lort her mere. Jeg er fuldstændig drænet for energi. Det er så hårdt at se min kone være så dårlig, siger Rasmus.
Louise er helt nede i et sort hul, og hun aflyser alle sine aftaler - hun har det både psykisk og fysisk dårligt.

Dårligt humør. Gode æg.

Det er onsdag den 31. januar. Louise er stadig sygemeldt. Og hun har stadig cyster i sit underliv.

Den negative graviditetstest og cysterne i underlivet har fulstændig overmandet Louise, der har svært ved at trække sig selv op igen. Derfor har parret talt om, at Louise skal søge psykologhjælp.
- Hun er pænt langt nede lige for tiden, siger Rasmus.
Samtidig har Louise også fået lavt selvværd.
Der er dog også små lysglimt i alt det mørke. På fertilitetsklinikken har de sagt, at selv om hun har cyster i underlivet, så har hun gode æg. Og derfor skal hun formentlig insemineres for sidste gang den 6. februar.
Parret taler nu om at holde en pause i behandlingerne efter det sidste insemineringsforsøg.
- Det er pisse nederen af mig, men jeg kan ikke holde hovedet oppe mere, siger Rasmus.

Karma, Gud og retfærdighed

14 dage efter bristet håb og sygdom er Louise og Rasmus ved at grave sig op af hullet igen.

Humøret og optimismen er også så småt begyndt at vende tilbage hos dem begge.
- Jeg tror jo, de (lægerne, red.) mener, at der er en chance for, at det nok skal lykkes. Det skal det nok også, siger Louise.
Problemet er bare, at ingen kvinder, der er midt i fertilitetsbehandling, med sikkerhed ved, om det nogensinde kommer til at lykkes at få sit eget lille nyfødte barn i armene – at blive mor. Og uvisheden tilføjer bare et ekstra lag til de i forvejen mange frustrationer.
- Hvis vi bare vidste, at det lykkedes om et år, så var vi jo ligeglade, siger Louise.
Parret har netop været til barnedåb, og det var med til at sætte en masse tanker i gang om karma, Gud og retfærdighed. 
På tirsdag skal Louise formentlig igen tage den forhadte ægløsningssprøjte, så hun er klar til endnu en inseminering - forhadt fordi den hos nogen kvinder svider som bare pokker og efterlader et blåt og ømt mærke under huden i flere dage. Og så selvfølgelig fordi den forvandler kvinden til en tikkende humørbombe. 
Parret har besluttet, at de vil starte med IVF-behandling i det offentlige, og at de vil benytte ventetiden som en kærkommen pause i projekt-baby for at kunne være mennesker igen.
- Se, skat - det her er fertilitetsrynker. Efter at have været på et meget mørkt sted er humøret og de positive tanker ved at vende tilbage. Foto: editorial

Magtesløsheden

Louises æg er igen klar til at blive befrugtet, så klokken 04.15 i nat tog hun ægløsningssprøjten.

På grund af hormonsprøjten sidder følelserne uden på tøjet - og det bliver ikke bedre, da Louise via en fertilitetsgruppe på de sociale medier får at vide, at de først kan komme i gang med IVF-behandling på Horsens Sygehus til september.
- Jeg kan simpelthen ikke vente så længe. Det vil jeg bare ikke. Jeg bliver så ked af det.
Derfor skal parret nu overveje, om de indtil september selv skal betale for en enkelt IVF-behandling på en privatklink. Det koster 19.000 kroner.
- 19.000 er 10 par sko – eller halvdelen af Rasmus’ cykel. Og det er vores barn sgu værd, siger Louise.
 

Skænderierne

På dagen hvor Louise og Rasmus skal insemineres for sidste gang, skændes de.

Frygten, for at det aldrig nogensinde vil lykkes for Louise at gøre Rasmus til far, er så overvældende, at hun under ingen omstændigheder vil vente med at komme i IVF-behandling til oktober.
Hun vil betale 19.000 kroner for en behandling på privatklinik, mens de venter. Men Rasmus vil holde en pause fra alt, hvad der har med fertilitetsbehandlinger at gøre, indtil de kan få tid i det offentlige - han har brug for at få sin kone tilbage i en periode.
- Jeg har bare sådan brug for at få bekræftet, om jeg kan gøre ham til far nogensinde, siger Louise.
Louise mener, at Rasmus har købt "katten i sækken" ved at gifte sig med hende.
- Jeg havde jo lovet ham, at vi skulle have børn sammen. Men det kan jeg ikke give ham.

Ny behandling, nyt håb

Det er fredag den 9. marts, og Louise skal have taget æg til parrets første reagensglasforsøg.

Heller ikke parrets tredje insemineringsforsøg lykkedes, og Rasmus og Louise har betalt 36.000 kroner for tre IVF-forsøg på Aagaard Fertilitetsklinik.
Lige nu ligger der mellem 20-22 æg inde i Louises æggestokke - cirka syv i den ene og 13 i den anden. I stedet for ét æg, som kroppen normalvis modner, har hormonerne været med til at mode de mange æg, der i dag skal tages ud. Og ifølge deres læge er der gode chancer for, at de denne gang får deres drøm om et barn opfyldt.
- Hans konklusion var, at vi nok kunne være heldige at nøjes med denne ene ægudtagning. Hvis vi kan det, er det slut med at skulle stikke mig nogensinde mere, siger Louise.

At elske noget, man endnu ikke har mødt

Det er lørdag den 24. marts, og parret holder en ufrivillig, men kærkommen pause i behandlingerne.

Humøret er højt, og troen på, at de får deres højeste ønske opfyldt, er tilbage.
- Jeg elsker noget, som jeg ikke har mødt endnu. Jeg elsker det her barn, selv om jeg ikke kender det.
Og på trods af at barnet endnu ikke er i Louises krop, er der også meget at være positiv over.
Louise fik ved ægudtagningen taget 17 æg ud. Syv af æggene blev befrugtet og udviklede sig alle til blastocyster – stadiet lige før, cellerne i ægget bryder ud af skallen og vokser sig fast i livmodervæggen. Med 50 procent chance for en graviditet er blastocyster de bedste æg, man kan få lagt tilbage.
Men fordi Louise på grund af de mange æg blev - det man i fagsprog kalder - overstimuleret, har det endnu ikke været muligt at lægge et æg tilbage i Louise. Når man bliver overstimuleret med hormoner, modnes der (for) mange æg, og der ophober sig efter ægudtagning kort fortalt væske i bughulen – i Louises tilfælde 3-4 liter.
Så nu venter parret igen. Venter på, at væsken fortager sig, at Louise får sin menstruation og ægløsning – og får sat et æg op. Og så starter den lange ulidelige ventetid på denne gang forhåbentlig at se ikke kun en, men to magiske røde streger på en graviditetstest.
I mellemtiden trøster de sig ved, at de ikke længere er uforklarligt barnløse, for ifølge lægerne er det nemlig tilsyneladende Louise æggeledere, der er hele årsagen til, at det for Louise og Rasmus har været så svært at blive forældre. Men med syv befrugtede æg i fryseren på fertilitetsklinikken har de med hjælp fra lægeren nu sprunget æggeledernes funktion over - det er nemlig i æggelederne, at befrugtningen normalt sker.
I parrets sidste videodagbog fortæller de, hvorfor de har valgt åbent at dele deres historie med hele Danmark. De deler deres tanker, overvejelser og gode råd – og selv om parret gennem hele forløbet indtil videre har været gode til at tale med hinanden, kommer nogle af Rasmus’ overvejelser alligevel bag på Louise.
Og så er parret nu begyndt at tale om, hvordan de skal fortælle nyheden til familie og venner, når - og ikke hvis - Louise bliver gravid.