Overenskomst 2018

Bliver strejker og lockout udsat? Onsdag skal forligsmanden tage to beslutninger

De offentlige forhandlere er i gang med den sidste runde forhandlinger hos forligsmanden, før hun skal beslutte, om hun vil udsætte konflikten.

Tirsdag mødtes regionernes forhandlere i Forligsinstitutionen, og tonen forud for dagens forhandlinger var forsonlig.

- Jeg håber, vi kan bane vejen for en aftale. Det er ikke sikkert, vi når i mål med det hele i dag. Men vi skulle gerne nå så langt, at vi kan se, at her ligger konturerne til en aftale, sagde regionernes chefforhandler Anders Kühnau før mødet.

- Da vi forlod det sidst, så det ud til, at der var ret langt imellem os. Men jeg håber selvfølgelig på bevægelse. Det er derfor, vi kommer her, sagde en af lønmodtagernes topforhandlere, formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, før mødet.

Efter de kommunale forhandleres møde i Forligsinstitutionen mandag, regionernes i dag og de statslige forhandleres møde i morgen, skal forligsmanden Mette Christensen træffe en beslutning og afgøre overenskomstforhandlingernes videre forløb.

Enten lader hun de nuværende konfliktvarsler være gældende. Uden en aftale vil det betyde, at 88.000 offentligt ansatte indleder deres strejke onsdag i næste uge, og 440.000 offentligt ansatte bliver lockoutet om 14 dage.

Eller hun vælger at udsætte konflikten i første omgang i 14 dage.

Ifølge TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn er det overvejende sandsynligt, at hun vælger at udsætte konflikten.

- Stemningen er blevet markant bedre de sidste dage. Parterne nærmer sig hinanden på hovedknasten, nemlig spørgsmålet om lønnen. Forventningen er, at hvis man får spørgsmålet om lønudviklingen på plads, så falder alle de andre emner også på plads. Der vil være en dominoeffekt.  De andre punkter er for få og for små til at konflikte på, hvis først lønspørgsmålet er på plads, siger Ole Krohn.

Ud over det store spørgsmål om lønnen, er der også emner som lærernes arbejdstid og de offentligt ansattes betalte spisepause, der skal findes en løsning på.

"Mere end de private"

Tager man de tre spørgsmål et for et, så er lønspørgsmålet som nævnt det vigtigste.

Den statslige chefforhandler, minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), indledte overenskomstforhandlingerne med at sige, at de offentligt ansatte 'skyldte' penge, fordi de havde fået højere lønstigninger end de privatansatte i de seneste år.

- Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet, sagde Sophie Løhde før jul.

Det budskab blev fulgt op med et tilbud om en 6,7 procents lønstigning i løbet af de næste tre år – en betydelig forskel til de offentligt ansattes krav om en mærkbar lønstigning på 8,2 procent.

Siden har parterne nærmet sig hinanden noget. Nu er de kommunale arbejdsgivere kommet med et udspil, der giver pæne lønstigninger her og nu plus en bedre sikring af, at de offentlige lønninger ikke i fremtiden kan sakke bagefter de private lønninger.

Musketer-eden

Lige fra starten af overenskomstforhandlingerne har de offentligt ansatte sagt, at de solidarisk ville bakke op om lærernes krav om en arbejdstidsaftale.

Siden lærerkonflikten i 2013 har lærernes arbejdstid været lovreguleret, og det har været lærernes krav fra starten af de igangværende overenskomstforhandlinger, at arbejdstiden i stedet skulle blive en del af overenskomstteksten.

Resten af de offentligt ansatte aflagde en fælles musketered om, at reelle forhandlinger med lærerne om det spørgsmål var en forudsætning for en samlet aftale. Endnu er der dog ikke kommet noget frem om, hvordan parterne kan nærme sig hinanden på det område.

- Det står i stampe. Arbejdsgiverne er kun parate til at give meget lidt i indrømmelser til lærerne. Arbejdsgiverne har allerede betalt en stor politisk pris for indgrebet over for lærerne. Så det de allerede har opnået, har de ikke lyst til at opgive igen. Men Anders Bondo Christensen skal have en eller anden indrømmelse med sig på lærerområdet. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at stille ham tilfreds, siger Ole Krohn.

Ole Krohn: - Lige nu er al fokus på lønnen

Betalt spisepause

De offentligt ansattes betalte frokostpause er et problem, som arbejdsgiverne har forsøgt at få løst på et par forskellige måder – men uden held.

Emnet kom på banen, fordi Sophie Løhdes embedsmænd satte spørgsmålstegn ved, om de offentligt ansatte faktisk havde en urokkelig ret til frokostordningen, hvis historie går helt tilbage til 1921.

 Arbejdsgiverne har forsøgt med flere forslag til en løsning. Dels et brev, hvor de lover, at ordningen ikke vil blive forsøgt ændret i den kommende overenskomstperiode – og ikke uden en forhandling. Dels et forslag om at lade en faglig voldgift afgøre sagen én gang for alle.

- Men lønmodtagerne er meget håndfaste i deres afvisning. De vil ikke ind i nogen form for kompromisaftale på det område. De vil have, at det skal stå i overenskomsten, at det er en sikret rettighed på det statslige område, fortæller Ole Krohn.

"Skal vi fortsætte?"

Efter onsdagens møde i Forligsinstitutionen med de statslige forhandlere, har forligsmanden Mette Christensen to beslutninger at tage.

For det første om hun vil udsætte konflikten i 14 dage, så en eventuel strejke først kan træde i kraft den 18. april og en eventuel lockout den 24. april.

For det andet om forhandlingerne parterne imellem skal fortsætte påsken igennem – eller om parterne har bedst af en pause, før de igen prøver at finde en forhandlingsløsning.