Digital mobning kan være svært at opdage, for det handler ikke kun om grimt sprog, siger ekspert
En flok danske skoleelever har taget opgaven på sig at vise, hvordan digital mobning fungerer i 2018.
"Fuck, du er grim og ulækker. Du burde dø".
Ovenstående sætning er et tænkt eksempel, men ordene kunne sagtens være virkelighed og et eksempel på, hvordan mobning i dag foregår blandt danske børn og unge på sociale medier som Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat.
Ifølge organisationen Børns Vilkår forekommer digital mobning både på det direkte konfronterende plan med hadebeskeder som nævnt ovenfor, men det kan også ske mere subtilt.
- At man ikke får likes, at der ikke bliver kommenteret på ens opslag og beskeder kan også være stærkt ubehageligt. Det er en måde at blive udelukket fra fællesskabet, siger Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, i 'Go' morgen Danmark'.
Hun fortæller, at det er en type mobning, som det kan være svært at få øje på som forælder. Derfor har Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden lavet en video, hvor man har taget virtual reality-briller i brug.
Ideen er at vise skolelærer og forældre, hvordan digital mobning fungerer set fra et barns perspektiv. Der er nemlig stor forskel på den gængse form for mobning i skolegården og hadebeskeder på sociale medier.
- Det grundlæggende er, at man i dag ikke kan slippe væk fra sin mobber. Tidligere kunne man flygte og finde andre fællesskaber at være i. Den digitale mobning er der 24/7. Som mobber kan man være anonym, der kan blive oprettet hadeprofiler, og som mobbeoffer kan man være i tvivl om, hvem og hvor mange der står bag de grimme beskeder, siger Sanne Lind.
Hun pointerer også, at med digital mobning forbliver ubehagelighederne ikke i et lukket forum, men at hele verden derimod kan se med, når man bliver udstillet.
Blev kaldt idiot på Instagram
Børnerådet udgav i 2017 en undersøgelse, der viste, at 16 procent af unge i 9. klasse er blevet mobbet på nettet inden for det seneste år, og 15 procent har udsat andre for digital mobning.
En af dem, der har været udsat for offentlig ydmygelse på sociale medier, er 12-årige Alberte Vestergaard Hansen.
- Jeg blev kaldt en idiot på Instagram, fordi jeg lagde et billede op, hvor jeg ønskede godt nytår. Det var meget ubehageligt, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvorfor det blev skrevet. Det var en fra min klasse, der skrev det, så det var heller ikke rart at se personen i skolen efterfølgende, siger Alberte i 'Go' morgen Danmark'.
Hun går i 6. klasse på Nysted Skole på Lolland, og sammen med sine klassekammerater har hun også lavet en film, der skal sætte fokus på digital mobning og hjælpe andre børn med at undgå mobning på nettet.
Filmen har været en del af konkurrencen '#digitalpænt', der er udskrevet af teleselskabet Telenor, og eleverne fra Nysted Skole endte med at vinde konkurrencen.
Et af budskaberne i deres film er blandt andet, at man tænker sig om, før man kommenterer på andres billeder eller sender en besked afsted. Hvordan vil modtageren reagere, og ville man selv synes, det var rart.
- Sociale medier er noget nyt, og det er også nyt for lærerne, så det er nok ikke et emne, der bliver taget så meget op, siger Alberte.
Hos Børns Vilkår råder man forældre og skolelærere til at være med helt fra start, når børn starter på sociale medier, og lære dem, hvad man kan tillade sig at skrive til andre mennesker.
- Det er vigtigt at få talt om, hvad den ansigtsløse kommunikation er. Vi kan ikke opfatte mimik og ironi på samme måde, når vi ikke står over for hinanden. Jeg ville jo heller ikke gå op til en anden person og sige, at han eller hun er grim, siger Sanne Lind.