Samfund

I mange år var hun med egne ord en 12-tals-pige, men kampen for at være den bedste kostede

Stress og mistrivsel præger en voksende del af nutidens ungdomsgeneration. 19-årige Anna Børsen oplever dagligt konsekvenserne af præstationsræset.

Mens hun spadserer ned ad de brede gange på Nyborg Gymnasium, smiler Anna Børsen, men den lille krølle i mundvigen er langt fra historien om den 19-årige pige.

- Når jeg træder ud ad min hoveddør, så er jeg på, og så skal jeg være den kloge Anna, den gode, den søde og den pæne Anna, siger hun.

Dagligt rammes hun af en intens skyldfølelse, hvis ikke hun er "den bedste".

- Hvis jeg ikke kan, så skuffer jeg mig selv. Jeg skuffer andre, og jeg skuffer verden. Så er jeg ingenting.

Anna Børsen har ført videodagbog en uge, hvor hun fortæller om nogle af de tanker, hun gør sig. 

Anna Børsen har holdt videodagbog i en uge. Her kan du se et af klippene. Video: Thomas Lee Christensen

Hun er bare én blandt de historisk mange unge, som ikke trives ifølge Sundhedsstyrelsens nyeste undersøgelse af danskernes sundhed.

Næsten hver fjerde 16 til 24-årige kvinde har nemlig dårligt mentalt helbred - i mange tilfælde, fordi de jagter det perfekte. 

Præstationspres bliver til stress

Det er langt fra første gang, det bliver bekræftet i undersøgelser, at især unge kvinder går rundt og har det skidt. I 2010 var det omkring 16 procent, der havde dårligt mentalt helbred, I 2013 var det 18 procent. Men på trods af, at det ikke er ny viden, så er har de unge det nu værre end nogensinde før, fortæller flere eksperter til TV 2.

- Der er en voksende gruppe, hvor det perfekte er blevet det normale. Det er ikke kun i skolen: Det er krop, det er venner, det er arbejde, det er kærester. Det er på alle parametre, man skal være perfekt, siger Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier om den måde, de unge tænker om sig selv.

I sidste ende udmønter det sig i stress.

Det viser sig sort på hvidt i centerets seneste undersøgelse, hvor næsten halvdelen af de unge kvinder på de danske ungdomsuddannelser svarer, at de ofte føler sig stressede. Det samme gælder for hver femte dreng.    

For Anna Børsen startede det allerede i det små, da hun gik i ottende klasse.

Anna Børsen har holdt videodagbog i en uge. Her kan du se et af klippene. Video: Thomas Lee Christensen

Bygger identitet på præstationer

Efter mange år som det, hun selv betegner som en "12-tals-pige", begyndte Anna Børsen at få det dårligt med at gå i skole. Det blev en belastning frem for noget, hun synes var sjovt.  

Mange af de samme symptomer hænger stadig ved i dag, hvor hun går i 3.g. 

- Det ramte mig så hårdt, at mine karakterer faldt på gymnasiet. Nu er jeg ikke hende den kloge længere. Hvad er jeg så? Så er jeg måske hende den dumme? Eller hende den dovne?, siger hun.

- Det er så mange ting, man skal performe i. Det er en konkurrence om at skille sig ud - at vinde og være bedst. Det er et helt latterligt pres at lægge på sig selv.

Hun græder jævnligt og har oplevet flere tilfælde af angst, hvor hun begynder at hyperventilere. Ofte har hun også problemer med at sove.

Anna Børsen har holdt videodagbog i en uge. Her kan du se et af klippene. Video: Thomas Lee Christensen

Hun er et meget rammende eksempel på den type unge, eksperterne snakker om. Hun føler en konstant angst for ikke at slå til. For kun det bedste er godt nok, og hvis ikke det er muligt at præstere, så er der kun én at bebrejde. 

Vi vender skuffelsen indad

Ungdomsårene har til hver en tid været svære og fyldt med valg og identitetsskabelse, men at så mange unge har det skidt netop nu er også et tegn på en tendens i samfundet, fortæller Thomas Pape, som rådgiver stressramte unge i firmaet Spine. 

- Vi lever i en tid lige nu, hvor pilen peger mere på individet end på gruppen. Du har mulighed for at præge din egen fremtid, hvis du vil det nok, kæmper nok og er dygtig nok. Så hvis du vil have et dejligt liv, så er du selv herre over det, siger han.

Med andre ord så oplever de unge, at hvis ikke de opnår den højeste karakter, det smukkeste udseende eller det højeste antal følgere på sociale medier, så er det til enhver tid deres egen skyld eller deres eget ansvar.  

Thomas Pape peger på, at de unge er opforstret i en tid, hvor der har været stort politisk fokus på effektivitet, ikke at være en last for samfundet og det, at mange har høje forventninger til deres liv og karriere. 

Anna Børsen har holdt videodagbog i en uge. Her kan du se et af klippene. Video: Thomas Lee Christensen

Hvor der skal større samfundsændringer til, hvis den politiske diskurs skal ændres, så kan der også være hjælp at hente i hjemmet, hvor forældrene bør stille sig kritisk overfor præstationsræset.    

Forældrene spiller stadig en rolle 

De unges høje ambitioner og præstationsræs bør ikke stå uimodsagt, mener Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier. 

- De fleste forældre har meget fluffy forventninger: Du skal bare gøre det bedste, du kan. For nogle af de drenge og piger, der går på gymnasiet, kan det være en kæmpe byrde, fordi de tænker: "Hvornår er det så godt nok?", siger han.

I stedet for at de unge blindt følger nogle krav fra dem selv eller samfundet, så bør de voksne hjælpe dem med at prioritere. For det ræs, han er vidne til nu, det er hverken sundt eller gavnligt i sidste ende. 

- De vil hele tiden være i kontrol, men det er ikke det, Danmark har brug for. Vi har brug for nogle drenge og piger, der tager nogle chancer, og så er det altså ikke sikkert, at man får 12, siger han. 

Anna Børsen har holdt videodagbog i en uge. Her kan du se et af klippene. Video: Thomas Lee Christensen

For Anna Børsen virker det lige nu urealistisk, at hun kan sætte sine forventninger til sig selv ned. Hun ved, at det er irrationelt, men det er svært for hende at acceptere og være tilfreds med sig selv. 

- Der er jo i bund og grund ikke noget farligt ved ikke at være den bedste. Overhovedet. Jeg tror ikke, jeg ville være i stand til at have det okay med mig selv, hvis jeg ikke var god til et eller andet i hvert, siger hun.