Stigende antal drenge mistrives: - De er begyndt at følge med kvinderne
Unge kvinder i Danmark har det langt dårligere mentalt end deres mandlige jævnaldrende. Men drengene begynder nu at vise de samme tegn på mistrivsel.
Unge mænd er generelt bedre til være "ligeglade" og skyde ansvaret fra sig, hvis de ikke får høje karakterer.
Med den parole forklarer eksperter, hvorfor unge kvinder er overrepræsenteret i alle statistikker, når det gælder stress og mistrivsel.
Men nye tal viser, at en stigende andel af unge mænd nu også oplever de samme symptomer, fortæller Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier.
- Stort set alle undersøgelser peger på, at drengenes trivsel også er under pres. De kæmper med nogle af de samme ting som pigerne. De føler, at de skal performe godt, og de kan være usikre på, hvad de skal med deres liv, siger han.
I 2010 og 2013 var det omkring otte procent af de 16-24-årige mænd, der havde dét, som Sundhedsstyrelsen betegner som "dårligt mentalt helbred". Tallet, som er baseret på spørgmål om stressniveau, generelt humør og søvnvaner, ligger i dag på 13 procent.
Mændene lader sig påvirke senere
Det store behov for levere gode præstationer i både skolen og det sociale liv, som har været særligt definerende for unge kvinder, er altså begyndt at smitte af på mændene.
Men når drengene bliver pressede, så reagerer de anderledes, forklarer Thomas Pape, som rådgiver studerende i stresshåndtering i firmaet Spine - symptomerne på mistrivsel kommer nemlig oftest til udtryk langt senere.
- Rent kønsmæssigt tænker de stadig, at de skal klare det hele selv. "Vi er mænd, og vi skal ikke sige noget, og hvis vi selv har skabt problemerne, så skal vi selv komme ud af det", siger han.
Derudover får de større og massive overspringshandlinger. Det tæller både gaming, styrketræning og arbejde.
- De forsvinder ind i en verden, hvor de negligerer de udfordringer, de har. Drengene er bedre til at slappe af, men det er en overset gruppe, vi skal til at holde øje med, siger han.
Politikerne bør gribe ind
At mistrivslen og stressniveauet hos både mænd og kvinder stiger så markant, bør adresseres politisk.
Det mener direktør i ungdomsrådgivningen Headspace, Trine Hammershøy, som arbejder for bedre mentalt helbred hos unge. Hun tror nemlig ikke, at det er et problem, de unge kan løse selv.
- Uddannelsessystemet presser de unge i en grad, vi ikke har set før, siger hun.
- Jeg vil appellere til politikere og andre om at kigge på det, for jeg tror, at den her tendens vil udligne sig, så det i fremtiden bliver lige mange kvinder og mænd, der har det svært, hvis vi ikke gør noget nu.
Også Thomas Pape peger på, at det vil hjælpe, hvis det at kunne håndtere bump på vejen kom både på skoleskemaet og på dagsordenen blandt politikerne.
Parolen holder stadig - og kvinder kan lære
At drengene dog stadig har det langt bedre end kvinderne, hvor hver fjerde kæmper med mentalt dårligt helbred, skal stadig forklares med deres mere laissez-faire-tilgang til livet.
- De her drenge, de vokser i høj grad op med manderollemodeller, som på trods af manglende flid i skolen har klaret sig meget godt, siger Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier.
Kvinderne bør tage ved lære og ikke lade det gå dem så meget på, hvis de ikke brillere på alle parametre i deres liv.
- Hvis 100 procent skal være perfekt, så skal kæden ikke hoppe af mange steder, før det har indflydelse på livskvaliteten.
- Drenge lever i højere grad med en selektiv lektiestrategi. De har ikke brug for at få 12 i det hele. Der er nogle få fag, som de koncentrerer sig omkring, og så tænker de i øvrigt: "Jeg skal også have et liv – jeg kunne sagtens få 12, hvis jeg ville det, men jeg har også brug for at lave noget andet".
- Så hvor pigerne går efter perfektionisme, der går drengene efter 80-90 procent. Det gør bare, at deres oplevelser og trivsel er meget bedre, siger han.