Mange har svært ved at få børn - danskerne ved slet ikke nok, mener professor

De er begge i 40'erne, er singler og har ét brændende ønske tilfælles: De drømmer om at få børn. Den éne har opgivet, mens den anden er dage fra at få sin største drøm opfyldt.

Dorte Hansen er 43 år. Hun har altid vidst, at hun ville have børn, men har ikke følt, at hun havde travlt, før hun en morgen vågnede og tænkte: ”Fuck, jeg er 38”.

Efter en undersøgelse på Rigshospitalet stod det klart, at hun skulle blive gravid inden for et halvt år, hvis det skulle lykkes hende.

- Jeg overvejede, om jeg skulle tage skridtet og få et barn alene eller blive ved med at lede efter en mand at få barnet med, siger hun.

Dorte Hansen besluttede sig for at gøre det alene. Gennem tre og et halvt år har hun nu været i fertilitetsbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og senere i det private, hvor hun har lagt mere en 200.000 kroner i forsøget på at få sin største drøm opfyldt og blive gravid. Et beløb, der dækker over seks inseminationsforsøg, syv reagensglasbehandlinger og to oplægninger af nedfrosne æg.

- Løbet er kørt

Leopold Sireborn er 43 år og barnløs. Han har altid ønsket sig at få børn, men har endnu ikke mødt kvinden, han kunne få dem med.

Han bliver ofte mødt med, at han som mand vel sagtens kan få børn. Men det er ikke virkeligheden for Leopold Sireborn. Han forklarer, at han ikke finder det ligeværdigt at få børn med en 10-15 år yngre kvinde – og at hvis det skulle være med en jævnaldrende kvinde, er "løbet ved at være kørt".

- Man skal følge kvindens biologiske ur, ikke sit eget, siger han og refererer til, at kvinder kan have svært ved at få børn, når de når den alder, han har.

I en alder af 43 har Leopold Sireborn nu konkluderet, at løbet definitivt er kørt for ham. Han har erkendt, at han ikke bliver far, har solgt sine ejendele og planlagt en jordomrejse.

- Jeg har valgt det næstbedste og går helhjertet ind i det. Det er den måde, jeg kommer mig over det tab, det er, aldrig at have fået børn, siger han.

Uvidenheden er "grænseløs"

Dorte Hansen og Leopolds Sireborn står ikke alene med kampen om at få børn. En undersøgelse lavet af Rigshospitalet viser, at 16-26 procent af alle, der ønsker at få børn, oplever problemer med at få dem.

Undersøgelsen viser også, at hver femte mand ingen børn får, mens cirka hver tiende kvinde enten slet ikke får børn eller får færre, end hun ønsker.

Søren Ziebe er professor og klinikchef fra Rigshospitalet Fertilitetsklinik og har taget initiativ til undersøgelsen. Han kalder danskernes uvidenhed for "grænseløs" og forklarer, at omkring 80-90 procent har ingen eller dårlig viden om sammenhængen mellem alder og fertilitet.

- Vi har allesammen en lidt overdreven optimistisk tro på vores egen evne til at få børn. Vi er ikke så frugtbare, som vi tror, siger Søren Ziebe.

Sammenhængen mellem alder og fertilitet er ikke at kimse af. En 20-årig kvinde har 34 procent chance for at blive gravid per menstruationscyklus, men venter hun 20 år, vil hun som 40-årig kun have seks procent chance for at blive gravid.

Men hvorfor så vente?

Ifølge professor og klinikchef Søren Ziebe er det samfundets struktur, der gør, at et stigende antal danskere vælger at udsætte drømmen om børn til et tidspunkt i livet, hvor det kan være svært – hvis ikke umuligt – at få drømmen opfyldt.

- Vi beder de unge om at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet og de ældre om at blive længere på arbejdsmarkedet. Alt sammen for at udligne de demografiske udfordringer, vi har i dag, siger Søren Ziebe og fortsætter:

- At understøtte unge kvinder og mænds drømme om at få de børn, de ønsker sig, ville være et markant, vigtigt og positivt bidrag til at løse disse udfordringer.

Senere end landsgennemsnittet

Dorte Hansen nikker genkendende til, at uddannelsessystemet har presset på for at få hende til at udsætte at blive gravid, indtil hun blev færdig med studiet. Hun fortæller, at hun allerede i folkeskolen oplevede at blive advaret om at få børn i en tidlig alder. Derfor var graviditet ikke i hendes tanker, da hun arbejdede sig gennem sine tyvere, mens der i hendes trediver aldrig opstod et forhold, hvor børn kom på tale.

Da hun nåede 38 år, besluttede hun, at hun ikke kunne vente længere. Hun tog sagen i egen hånd og kom i fertilitetsbehandling i det offentlige. Et år inde i behandlingen lykkedes det for første gang. Dorte Hansen var gravid og lykkelig over nyheden, men otte uger senere fik hun en spontan abort.

- Én ting var at abortere ufrivilligt – men hver gang man starter en ny behandling op, skal man tro på, at det vil lykkes lige netop denne gang. Det var en utroligt hjerteskærende følelse af håbløshed, siger hun.

Dorte Hansens abort faldt sammen med, at hun ramte aldersgrænsen på 40 år for hjælp til fertilitetsbehandling af det offentlige. Hun søgte mod det private, hvor det skulle vise sig at tage to og et halvt år, før hun igen blev gravid.

Denne gang varede lykken ved. Dorte Hansen venter sig i en alder af 43 sit første barn i slutningen af april. Når barnet melder sin ankomst, vil dets mor indgå i statistikken af kvinder, der får børn senere end landsgennemsnittet, som siden 2013 har ligget på 29,1 år.

Svært at være barnløs mand og alene

Dorte Hansen havde en række muligheder, da hun i en alder af 38 besluttede, at hun ville have et barn på egen hånd. Men de muligheder, som det offentlige og private klinikker kan tilbyde kvinder, er ikke løsninger, man som enlig, barnløs mand kan blive tilbudt.

Det er der naturligvis en biologisk årsag til, men det kan også forklare, hvorfor Leopold Sireborn i en alder af 43 har valgt at opgive sin drøm om at få børn, mens jævnaldrende barnløse kvinder som Dorte Hansen vælger at gå i fertilitetsbehandling.

Leopold Sireborn fortæller, at han ofte er blevet mødt med spørgsmål om, hvorfor han ikke bare finder sig en kvinde, der kan føde ham de børn, han så inderligt drømmer om at være far til. Men det er ifølge Leopold Sireborn ikke så enkelt.

- Jeg tror ikke, jeg har mødt de rigtige kvinder. Eller også har de rette kvinder mødt de forkerte mænd. Måske er det kombinationen af de to ting, siger Leopold Sireborn.

Opgaven var problemet

Vender man tallerkenen på hovedet, forsøgte Dorte Hansen også at finde den rette mand til opgaven - men netop ”opgaven” viste sig at være problemet. Hun følte, at hun på stævnemøder næsten desperat forsøgte at afklare, om manden foran hende var en potentiel far.

- Det var simpelthen for mærkeligt for mig at møde et menneske med et meget kraftigt mål om, at grunden til, jeg ville møde vedkommende, var, at jeg ville have et barn, siger Dorte Hansen.

I Danmark kommer hvert 12. barn til verden efter fertilitetsbehandling.