Bandemedlem arbejdede som socialarbejder - nu er han sigtet for drabsforsøg
Boligselskabet Lejerbo, hvor manden var ansat, vil ikke kommentere den konkrete sag. Beboere føler sig utrygge.
Han fik løn af en boligforening for at hjælpe de unge mennesker i de belastede københavnske boligområder til en fremtid uden kriminalitet.
Men sideløbende var han – ifølge politiets sigtelse – aktiv i en af de bander, som bekrigede hinanden i sidste års bandekrig i København, og i dag er han varetægtsfængslet og sigtet for drabsforsøg i et af de mange opgør.
Sagen er omfattet af navneforbud, og det betyder, at TV 2 ikke må oplyse mandens navn, hans præcise stilling, eller hvilket boligområde han var ansat i.
Kendt som aktivt medlem af bande
Som en del af den boligsociale indsats på Nørrebro i København var manden ansat af boligselskabet Lejerbo, som hvert år får millioner af kroner i støtte fra Landsbyggefonden til at sikre tryghed og bedre forhold for de unge i udsatte boligområder.
Lejerbo bekræfter, at en af deres socialarbejdere er sigtet, men boligforeningen vil ikke kommentere den konkrete sag. Man vil heller ikke fortælle, om den sigtede er blevet opsagt, efter at han er blevet varetægtsfængslet.
- Vi vil ikke kommentere konkrete personalesager. Men generelt er det sådan, at møder man ikke op på arbejde, stoppes lønudbetalingen, og alt efter omstændighederne ophæves kontrakten, eller den sættes i bero, indtil domstolen har talt, skriver Eskild Dahl Pedersen, tryghedschef i Lejerbo København, i et skriftligt svar til TV 2.
Den sigtede er ifølge TV 2s kilder kendt som aktivt medlem af banden Brothas, som var en af parterne i bandekrigen, og har blandt andet optrådt i tøj med bandens logo på, mens han var ansat i Lejerbo.
Han har desuden udtalt sig om banden til pressen og i den forbindelse afvist at svare på, om han fortsat var medlem af Brothas.
Beboere føler sig utrygge
I politiets sigtelse fremgår det, at manden er sigtet for drabsforsøg, der fandt sted, da han sammen med flere andre gerningsmænd under sidste sommers bandekrig opsøgte et spisested på Vesterbro i København "på grund af dets tilknytning til LTF" (banden Loyal To Familia, red.).
Her blev to unge mænd angrebet. En blev overdænget med slag og spark, mens den anden blev stukket med kniv mellem øjnene. Politiet vurderer i sigtelsen, at angrebet var en del af bandekrigen.
Flere beboere i området, hvor den sigtede socialarbejder er ansat, har overfor TV 2 fortalt, hvordan det skabte frygt og utryghed, at en mand, som beboerne kendte som medlem af en bande, optrådte som boligselskabets repræsentant.
Ingen af dem har dog ønsket at optræde ved navns nævnelse af frygt for deres egen og deres familiers sikkerhed.
Lejerbo har fyret bandemedlemmer
Hos Lejerbo afviser Eskild Dahl Pedersen, at han kendte til, at manden fortsat var aktiv i bandemiljøet.
- Vi er ikke bekendt med, at nogle af vores medarbejdere er aktive i bandemiljøet. Man kan ikke være medlem af en (politidefineret, red.) bande og samtidig arbejde i Lejerbo København. Vi har måttet sige farvel til medarbejdere på den konto, skriver tryghedschefen, som ikke ønsker ikke at fortælle, hvilke kvalifikationer den ansatte har for at arbejde med de unge mennesker på Nørrebro.
Stillingen, som manden var i, har ikke været slået op.
- Det virker, som om kriminalitet bliver en kvalifikation
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud, der har skrevet bogen 'Sort Land - fortællinger fra ghettoen' om sin opvækst i et belastet boligområde, er forarget.
Han undrer sig over, at man har ansat kriminelle og bandemedlemmer i den indsats, som netop er rettet mod at forhindre, at ghettoernes unge kommer ud i kriminalitet.
- Det er en mærkelig logik, at man ansætter folk, som man ved har en kriminel løbebane bag sig. Hvad skulle de kunne hjælpe de unge med? De kommer jo kun til at fastholde de unge i den verden, de selv kender.
- Jeg undrer mig over, at man ikke kan finde nogen reelle rollemodeller til unge mennesker. Det virker, som om kriminaliteten bliver til en kvalifikation, siger Ahmad Mahmoud.
Kommuner har problemer med kriminelle ansatte
I 2014 viste undersøgelsen 'Gadeplansmedarbejdere i Gråzonen', at hver fjerde af de deltagende kommuner havde fyret gadeplansmedarbejdere, som havde begået kriminalitet under ansættelsen, og 14 procent af kommunerne fortalte, at de havde oplevet, at gadeplansmedarbejdere havde begået kriminalitet sammen med de unge, de var ansat til at vejlede.
Landsbyggefonden har siden 2011 bevilget mere end 100 millioner kroner til boligsocial indsats i de belastede boligområder i Københavns Kommune. Og her truer man med store konsekvenser på baggrund af sagen om den sigtede socialarbejder.
- Det vil få store konsekvenser for det pågældende projekt, hvis det viser sig, at man har haft en aktiv kriminel ansat. Vi har tidligere set sager om netop den her problematik, og i de sager er projekter blevet lukket ned, og den økonomiske støtte blevet stoppet, siger Birger R. Kristensen, sekretariatschef i Landsbyggefonden.