Ny måling: I denne alder synes danskerne, det er ideelt at få børn

Vores forestillinger og meninger om alder og 'projekt baby' passer dog ikke med, hvornår storken reelt kommer.

Helsingør-borgmesteren Benedikte Kiær er 48 år og gravid med sit andet barn.

Det har resulteret i, at den kommende mor og hendes mand har modtaget et brev fra en fremmed, der opfordrer dem til at få en abort snarest muligt.

Brevets afsender mener, det er ”uendeligt synd” for barnet, at dets forældre bliver ældre end gennemsnittet.

Den gennemsnitlige nybagte mor er nemlig 30,8 år, mens den gennemsnitlige nybagte far er 33,3. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2017.

Er der tale om det første barn, er mor i snit 29,2 år og far 31,2.

Mange af os tager fejl

I en ny måling gennemført af Megafon har TV 2 spurgt til, hvornår danskerne mener, det er ideelt for kvinder at få deres første og sidste barn. 

Her giver 18 procent af de adspurgte udtryk for, at det er ideelt at få sit sidste barn, når man er mellem 40 og 49 år - præcis som den helsingoranske borgmester.

- De tager fejl, så meget kan vi sige, lyder reaktionen straks fra professor og klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik Søren Ziebe. 

- Der bliver født cirka 1000 børn om året i Danmark af kvinder over 40 år, så det kan lade sig gøre, men sandsynligheden er meget lille, og risikoen ved at vente så længe er, at man ikke får de børn, man gerne vil have. Det er det, der sker for rigtig, rigtig mange, siger han.

I dag har mere end hver femte mand over 50 år ikke fået børn, mens det samme er tilfældet for mere end hver 10. kvinde. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2017.

Det er til trods for, at flere end 90 procent af yngre voksne har et ønske om at blive forældre senere i livet.

Her er faktorerne der har indflydelse på din fertilitet

Kroppen

Kroppen

Kroppen er på flere måder afgørende for, om vi kan få børn eller ej. Forskningen viser, at især kvindens alder, men også mandens sædkvalitet og sex-hyppigheden spiller en rolle for parrets fertilitet.

Faktisk falder kvindens fertilitet fra hun er 30-35 år, indtil den helt forsvinder, cirka 10 år før hendes menstruation ophører. Alder er også væsentligt for fertilitetsbehandlinger. Over 25 procent af behandlingerne i 2013 lykkedes for kvinder under 35 år. Tallet var 10,3 procent for kvinder på 40 år og derover.

Læs mere her.

Foto: Katrine Emilie Andersen / Scanpix Denmark

Helbredet

Helbredet

Vores helbred har stor indflydelse på fertiliteten – for både mænd og kvinder.

Sygdomme som kryptorkisme og PCOS kan nedsætte fertiliteten, men vi har ingen indflydelse på, om vi får dem. Sexsygdomme som klamydia og gonorré kan også nedsætte fertiliteten, men dem har vi mulighed for at forebygge.

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Danmark

Livsstil

Livsstil

Smøger, hash og alkohol er ikke godt nyt for fertiliteten. Det er nok ikke så overraskende. Men du kan heller ikke sikre dig, at din fertilitet er god, selvom du lever på en bestemt måde. Til gengæld kan du være bevidst om at passe på din fertilitet ved at vælge en livsstil og sundhedsadfærd, som ikke påvirker din fertilitet negativt.

Læs mere her.

Foto: Claus Fisker / Scanpix

Samfundet omkring

Samfundet omkring

Én ting er samfundets indflydelse på, om og hvornår vi får børn, en anden er vores personlige overvejelser. Skal vi have styr på bil, bolig og budgetter, før kondomerne bliver lagt på hylden? Vores individuelle beslutninger kan have stor betydning for, hvordan samfundet udvikler sig i fremtiden.

Læs mere her.

Foto: TV 2 / TV 2

Kemiske stoffer

Kemiske stoffer

Kemiske stoffer findes i naturen og i alt fra dit tøj til din shampoo og din mobiltelefon. Dit liv, som du kender det, kunne altså ikke lade sig gøre uden syntetisk fremstillede kemiske stoffer.

I små mængder er de fleste kemiske stoffer ufarlige for vores sundhed og miljøet. Men vi ved, at eksponering for hormonforstyrrende stoffer og visse andre kemiske stoffer i store doser eller på bestemte tidspunkter i livet kan påvirke os og for eksempel skade fertiliteten.

Læs mere her.

Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Vi forestiller os ét - men gør noget andet

Det er dog langt fra alle, der synes, at børn sagtens kan komme, efter kvinden er rundet de 40 år.

Størstedelen af de adspurgte mener, at det er ideelt at få sidste barn, når kvinden er fra 30 til 39 år, og første barn mellem 18 og 29 år, viser TV 2s måling.

- Det sjove er jo bare, at det ikke er det, flertallet vælger. Vi vælger i gennemsnit, at kvinden er 29 år, når første barn kommer til verden, så der er en forskel mellem det, vi siger, og det vi gør, konstaterer Søren Ziebe.

Selv vil han ikke sætte et præcist tal på, hvornår det er mest ideelt at blive forældre, men kommer alligevel med en indikation.

- Det handler om ens livssituation. Biologisk set er den ideelle alder mellem 17 og 20 år, men det er tidligt. Hvis man endelig skal rubricere det, er det bedre, når man er midt til sidst i 20'erne end midt til sidst i 30'erne. Når du nærmer dig 40-årsalderen, er det ved at være for sent, men det går ned ad bakke hele vejen, siger han.

Hvor mange børn kan du nå at få?

Et lidt mere præcist tal for, hvornår man skal til at være aktiv på lagnerne, har en hollandsk undersøgelse estimeret i 2015.

Ved at analysere 10.000 pars forløb med at få børn har de fastlagt, hvornår man statistisk set skal starte 'projekt baby', alt efter hvor mange børn man ønsker sig.

Hvis man er almindeligt frugtbar og gerne vil være 90 procent sikker på at blive forældre til én guldklump, skal man starte senest, når kvinden er 35 år - hvis man vel at mærke kan leve med, at man måske skal have hjælp til det.

FAKTA OM FERTILITET

Hver 12. danske barn kommer i dag til verden efter fertilitetsbehandling.

Antallet af behandlinger på landets fertilitetsklinikker steg med syv procent i 2017 sammenlignet med årene forinden.

For de kvinder, der er under 35 år og i fertilitetsbehandling, er der over en 5-årig periode 80 procent chance for at få et barn.

For kvinder over 35 år er chancen mere end halveret, mens det for kvinder over 40 år kun er 26 procent, der har succes i løbet af fem år.

Behandlingen kan generelt kun kompensere for halvdelen af de børn, man ønsker sig.

Drømmer man om søskende til sit barn, så skal man senest gå i gang, når kvinden er 31 år, hvis man håber at få to børn i alt, og 28 år, hvis man ønsker sig en børneflok på tre.

Vil man være sikker på at lave børnene på lagnerne og ikke i en petriskål på hospitalet, som tilfældet i dag er for hvert 12. danske barn, er tallene ifølge den hollandske undersøgelse noget lavere.

For etbarnsfamilier er startalderen i så fald 32 år, for tobørnsfamilier er den 27 år, og vil man gerne have 90 procent sandsynlighed for at få tre børn uden hjælp, skal man i gang, når kvinden er 23.

Overrasker tallene dig? Så test din generelle viden om fertilitet her. 

Fup eller fakta? Test din viden om fertilitet

  1. I 1965 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 22,7 år. Hvad var den i 2014?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvor mange par i Danmark har nedsat fertilitet?

  3. Hvis et par i den fertile alder regelmæssigt har ubeskyttet sex, uden kvinden bliver gravid, hvor længe går der så, før man taler om, at parret er infertile (ufrivilligt barnløse)?

  4. Du har større chance for at blive gravid, hvis du kun spiser fødevarer med naturlige indholdsstoffer.

  5. Hvis en mand har taget anabolske steroider eller røget meget cannabis, vil det senere i livet være næsten umuligt for ham at gøre en kvinde gravid.

  6. Hvad er en cocktaileffekt?

  7. For både mænd og kvinder giver en ubehandlet klamydiainfektion risiko for, at man ikke kan få børn senere i livet. For at få behandlet klamydia kræver det, at man opdager sin infektion. Hvor mange får en klamydiainfektion uden at opleve symptomer?

  8. En mand er fertil i længere tid end en kvinde.