Konflikt kan ramme grænsekontrol
Formand for politiforbundet, Claus Oxfeldt, føler sig presset til at reagere på Moderniseringsstyrelsens omfattende lockout.
Politiforbundet har valgt at udtage i alt 99 politikadetter til mulig konflikt den 16. april.
Det skriver politiforbundet i en pressemeddelelse, hvor tiltaget skal ses som direkte reaktion på lockoutvarslet for 120.000 statsansatte, som Sophie Løhde udsendte den 7. marts.
- Det vil ramme grænsekontrollen mærkbart, og selv om vi i første omgang har friholdt politikadetterne, så føler vi os tvunget til at komme med et modsvar til den meget voldsomme lockout af 120.00 statsansatte, fortæller forbundsformand Claus Oxfeldt.
Fortørnet over styrelse
Det var en enig hovedbestyrelse i Politiforbundet, som på et ekstraordinært møde i går tirsdag den 13. marts besluttede at bringe politikadetterne ind i konflikten. Den varslede konflikt omfatter i alt 99 politikadetter, hvoraf 21 er på skole. De øvrige omfattede politikadetter arbejder ved grænsen i Rødby og i Sønderjylland og med bevogtningsopgaver i København.
- Jeg tror Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen undervurderer, hvor fortørnede vi er over deres ageren og konsekvente afvisning af rimelige krav, fortæller Claus Oxfeldt.
I første omgang varslede Politiforbundet konflikt for flere af de overenskomstansatte grupper, som forbundet har organisationsaftaler med, herunder køreprøvesagkyndige, ATK-måleoperatører og fingeraftrykseksperter. Nu rammer det altså også politikadetterne.
Vil mangle ved grænsen
Politikadetterne kan dermed komme til at mangle ved grænserne og andre steder, hvis der ikke findes en løsning i Forligsinstitutionen.
Forbundsformand Claus Oxfeldt uddyber:
- Det er ikke en kamp, vi har ønsket. Men vi føler os presset til at gøre det på grund af arbejdsgiverens hårde fremfærd. Vi har fra starten i forhandlingerne fremsat rimelige krav til en reallønsfremgang helt i overensstemmelse med samfundsøkonomien, og hvad de privatansatte har fået.
Der er også udsendt strejkevarsel for i alt 39 civile køreprøvesagkyndige, 70 ATK-måleoperatører og 10 fingeraftrykseksperter, som kan træde i kraft fra den 4. april.
- Vi er kede af det på borgernes vegne, men vi fornemmer også, at borgerne forstår, at vi er tvunget ud i denne situation, afslutter Claus Oxfeldt.
Omfattende lockout
Innovationsminister Sophie Løhde (V) varslede den 7. marts som statens chefforhandler en omfattende lockout på hele det statslige område.
Lockouten vil ifølge ministeren ramme 120.000 ansatte ud af de 180.000 statsansatte.
Varslet sker som del af de verserende overenskomstforhandlinger, hvor forhandlingerne mellem lønmodtagere på den ene side og kommuner, regioner og staten på den anden side, er brudt sammen.
Konfliktens to knaster
Konflikten på det statslige område handler især om to ting - lønnen og den betalte spisepause.
I forhold til lønnen står parterne omkring 1,3 procentpoint fra hinanden. Lønmodtagerne vil have en stigning på omkring otte procent over tre år, mens Sophie Løhde har tilbudt en stigning på 6,7 procent.
Det andet område er den betalte spisepause, hvor parterne er meget er meget uenige.
Det drejer sig i første omgang ikke om, at de statslige virksomheder vil tage den betalte spisepause væk. Det drejer sig derimod om, hvorvidt den skal være en decideret ret eller blot kutyme, men for lønmodtagerene er det yderst vigtigt, at der ikke bliver pillet ved denne.
