Konflikten truer - men der er flere andre sandsynlige scenarier i overenskomstforhandlingerne

Lige nu varsles der strejke og lockout, men det er ikke til at vide, hvordan overenskomstforhandlingerne vil se ud i morgen eller næste uge.

Mere end 500.000 ansatte i stat, regioner og kommuner vil blive ramt, hvis ikke parterne i de verserende overenskomstforhandlinger når til enighed, og der bliver storkonflikt i Danmark.

Det st√•r klart efter en onsdag, hvor f√łrst chefforhandler for de statsligt ansatte, Sophie L√łhde (V), og siden ogs√• repr√¶sentanter fra det kommunale og regionale omr√•de meldte ud, at de planl√¶gger en omfattende lockout.

Dermed er banerne kridtet op mellem fagbev√¶gelsen, som ligeledes melder strejker, og arbejdsgiverne, men selvom retorikken er h√•rd og kontant, er det langt fra sikkert, at truslerne bliver effektueret. 

Alle muligheder er nemlig stadig √•bne i Forligsinstitutionen, hvor de pr√łver at finde en ny aftale for den ansattes vilk√•r. Derfor kan konflikten stadig g√• i flere retninger.

Få overblikket over mulighederne her:

Scenarie 1: Forligsmanden udskyder en konflikt

Ordene "konflikt", "strejke" og "lockout" falder i fl√¶ng fra begge fl√łje i overenskomstforhandlingerne, men faktisk har parterne ikke selv den endegyldige magt over, hvordan en eventuel konflikt forl√łber. 

Forligsmand Mette Christensen, hvis opgave er at m√¶gle mellem parterne, har mulighed for at udskyde konflikten i 2 gange 14 dage, hvis hun √łjner en mulighed for, at den ekstra tid kan f√• parterne til at indg√• en aftale.

Parterne er uenige om tre centrale forhold: L√łn, frokostpause og l√¶rernes arbejdstid. Blandt de kommunalt ansatte er det Michael Ziegler (tv.) fra Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen (th.) fra Danmarks L√¶rerforening, der er chefforhandlere: 

  • L√łnstigninger i procent

    6.7
    8.1
  • Betalt frokostpause som del af overenskomst

  • L√¶rernes arbejdstid skal √¶ndres fra lov til overenskomst

    √ėnsker samme forhold som loven

    √ėnsker andre forhold end loven

Dermed kan datoerne for strejke og lockout, henholdsvis den 4. april og den 10. april, meget nemt blive til den 18. april og den 24. april eller strække sig helt ind i maj måned.

Forhandlingerne i forligsinstitutionen er hemmelige, og det er ulovligt at referere fra m√łderne, men g√•r Mette Christensen ud og melder om at udskyde konflikten, er det et tegn p√•, at der stadig er en chance, vurderer TV 2s finanskommentator Ole Krohn.  

- Forligssituationen er sat i verden for at l√łse nogle gordiske knuder, som ingen andre kan l√łse, s√• hvis hun vil g√łre endnu et fors√łg, g√•r hun ud og udskyder de her strejker og lockouter 14 dage, siger han.

Lyn-analyse

Jeg er helt sikker p√•, at forligsmanden vil udskyde konflikten i mindst 14 dage.

Grunden til, at jeg tror det, er, at man ikke g√•r i gang i Forligsinstitutionen, hvor parterne bliver hevet ud og ind af forhandlinger gang p√• gang p√• gang for s√• at kaste h√•ndkl√¶det i ringen og sige: "Det kan vi ikke finde ud af".  

Scenarie 2: Konflikten afblæses og parterne indgår et kompromis

Der er stadig lang tid til den 1. april, hvor den nuv√¶rende overenskomst udl√łber, s√• den mest udramatiske l√łsning - at parterne rent faktisk indg√•r en aftale - er stadig p√• bordet. 

Hvis ingen af parterne er villige til at komme med et udspil til en aftale, kan Forligsmanden ogs√• frems√¶tte et udkast.

Som modsvar til fagbev√¶gelsernes konfliktvarsel varsler innovationsminister Sophie L√łhde (V) en lockout af 120.000 ansatte. Video: Ida Brodtkorb

Et s√•dan kompromis skal herefter godkendes af arbejdsgiverne fra henholdsvis kommune, regioner og staten og sendes til afstemning i fagbev√¶gelsen, f√łr det kan godkendes. 

- Det gode ved denne l√łsning er, at begge parter har en mulighed for at s√¶lge det som en sejr. L√łnmodtagerne kan sige, at de fik mere, end inden de trak strejkekortet, og arbejdsgiverne kan sige, at de fik sparet nogle af skatteborgernes penge, siger Ole Krohn. 

Dog kr√¶ver det i f√łrste omgang, at der er en villighed til at indg√• et kompromis - og det virker usandsynligt lige nu, mener kommentatoren.  

Scenarie 3: Der bliver konflikt i Danmark

Togene vil stoppe med at k√łre, folkeskole- og gymnasieelever vil ikke kunne f√• deres undervisning, og for√¶ldre vil skulle finde alternative pasningsmuligheder for deres b√łrn i daginstitutionerne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at en storkonflikt, som involverer over 500.000 danskere vil f√• konsekvenser overalt i samfundet.   

Lyn-analyse

Jeg tror, at der er 80 procent chance for, at der bliver konflikt og 20 procent chance for fredelig l√łsning. Det er ikke mit indtryk, at der er nogle √•bninger til et kompromis lige nu. De massive konfliktvarsler fra l√łnmodtagere og endnu mere massive varsler fra arbejdsgiver er et tydeligt tegn p√•, at ingen af parterne ser en l√łsning indenfor en overskuelig tidsramme. S√• ville man vente med at komme med meldingerne.

Selvom der forhandles p√• b√•de det statslige, det regionale og det kommunale omr√•de, vil alle omr√•der strejke, hvis ikke man n√•r til enighed. 

- De har lavet en musketer-ed. Alle 800.000 offentligt ansatte rykker sammen for at v√¶re st√¶rke og st√• skulder ved skulder. Mit bud er, at alle gordiske knuder skal hakkes over, for at det kan l√łses, siger Ole Krohn.

Dennis Kristensen, FOA: Vi kan ikke undgå at ramme danskerne

Hvor lang tid en s√•dan konflikt varer er meget sv√¶rt at gisne om p√• forh√•nd. Det afh√¶nger i f√łrste omgang af, hvor mange penge fagforeningerne har i deres strejkekasser. 

- Fagbev√¶gelsen virker meget velpolstret, og derudover har de nogle muligheder for at l√•ne penge, fordi de har obligationer og ejer ejendomme, som de kan bel√•ne, siger Ole Krohn.

Scenarie 4: Regeringen griber ind

Hvad så, hvis de slet ikke kan blive enige?

Hvis begge parter har opbrugt deres st√¶rkeste skyts. Hvis alt fra social- og sundhedsassistenter til politi, kommunikationsmedarbejdere til reng√łringspersonale strejker og lockoutes, og der stadig ikke er noget gennembrud i sigte. 

Så kan det politiske system skride ind med den ultimative trumf: At lovgive om de offentligt ansattes forhold.

Det betyder, at regeringen vurderer, at den omfattende lockout og strejke har s√• store samfundsm√¶ssige konsekvenser, at de m√• skride ind og i stedet for en overenskomst - en aftale mellem arbejdsgiver og -tager - vil der blive lovgivet om de offentligt ansattes arbejdsvilk√•r.    

Lyn-analyse

Under onsdagens pressem√łde h√łrer vi Innovationsminister Sophie L√łhde sige, at hele den danske k√łdeksport g√•r ned, at togene ikke kommer til at k√łre, og at b√łrnene ikke kan blive passet. Det er et eksempel p√• retorikken om, at strejken g√•r ud over vitale samfundsinteresser. S√• er det er min vurdering, at det er sandsynligt at regeringen vil gribe ind efter at strejken og lockouten har k√łrt nogle dage eller uger.

Dette scenarie udspillede sig i 2013 under l√¶rerkonflikten, da l√¶rerne efter flere ugers lockout blev p√•budt at √¶ndre deres arbejdstider. Dette blev effektueret ved en lov, som blev stemt igennem i Folketinget. 

- Det er b√•de en straf af l√łnmodtagere og arbejdsgivere og er en vurdering af, at nu taber samfundet s√• mange penge p√• det, at vi g√•r ind og dikterer, hvordan det skal v√¶re. 

Dette forslag, vurderer Ole Krohn, typisk vil tage udgangspunkt i forligsmandens kompromisforslag, der er udgangspunktet.

En overraskende eskalering

Den 22. marts har fagforeningerne indkaldt til et k√¶mpe protestm√łde i Fredericia for over 20.000 tillidsm√¶nd. 

Ole Krohn tolker et s√•dan m√łde som et direkte tegn p√•, at der ikke er nogen udsigt til en aftale, og at det er meget sv√¶re forhandlinger. I de seneste uger, hvor han han fuldt forhandlingerne, er konflikten bare eskaleret og eskaleret, forklarer han. 

- Hver gang vi tror, vi ved noget, bliver vi overraskende over det n√¶ste tr√¶k. Begge parter spiller h√łjt spil, fordi de giver udtryk for at mobilisere p√• en m√•de, der g√łr konflikten til det mest sandsynlige udfald, siger han.