Samfund

Ziegler vil presse med lockout - den skal ramme bredt

Lockout kan være den eneste mulighed for at få en aftale på plads, lyder det fra kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler.

440.000 offentligt ansatte kan blive sat udenfor døren og sendt hjem fra arbejde i april, hvis ikke der falder en ny overenskomstaftale på plads.

Og så længe de er sendt hjem, får de ikke løn.

For de samlede arbejdsgivere på det offentlige område - staten, regionerne og kommunerne - varsler lockout mod lønmodtagerne.

Spørger man chefforhandler for kommunerne Michael Ziegler (K), så kan en lockout være den eneste mulighed for at komme nærmere en løsning.

- Det er for at etablere en situation, hvor det ikke kun er os, der er under pres, men også vores modpart, siger han i ’Talkshowet Lippert’ på TV 2 News.

- Hvis vi ender i en konflikt, så skal den ikke køre i lang tid og ramme ganske få folk. Vi vil hellere have, den rammer bredt og bliver kortvarig, siger Michael Ziegler.

Lockoutvarslet kommer, efter formand for Forhandlingsselskabet Anders Bondo Christensen har udsendt strejkeadvarsel om, at mellem 80.000 og 100.000 lønmodtagere i den offentlige sektor vil strejke fra den 4. april, hvis ikke der laves en aftale.

- Vi skal enten give os fuldstændig eller gøre det her, for ellers ville vi den 4. april være i en situation, hvor vi ville have en konflikt, siger Michael Ziegler, som håber, at presset kan få fagbevægelsen til at gå på kompromis.

- På den måde kan vi skabe en situation, hvor vi helt undgår, at der kommer en konflikt i Danmark.

Vi ønsker ikke, at Folketinget griber ind

Michael Ziegler

Fagbevægelse vil have lønstigninger

Det er lønnen, lærernes arbejdstid og akademikernes frokostpause, der splitter de offentlige arbejdsgivere og deres ansatte.

Anders Bondo Christensen og forhandlingsfællesskabet vil have lønstigninger, der forbedrer reallønnen, og så vil de have sikring for, at den offentlige lønudvikling følger den private.

Hvorfor er det ikke okay, at de vil have samme lønstigninger som i det private?

- Det synes jeg også er okay. Men vi er blevet mødt med et krav om væsentligt større lønstigninger, i forhold til hvad de private har fået, lyder det fra Michael Ziegler.

- Når jeg forhandler, så tænker jeg på, at valg har konsekvenser. Hvis jeg handler uansvarligt og giver mere end det, der er bæredygtigt – det vil sige mere end den private lønudvikling – så skal jeg ud og skrive fyresedler. Så skal jeg nedlægge pædagog- og lærerstillinger, og det betyder, at servicen til borgerne bliver dårligere.

Til gengæld garanterer Michael Ziegler, at han er villig til at indgå en ny aftale om lærernes arbejdstidsaftale.

Konflikt kan blive udskudt

Da det ikke er lykkedes parterne at finde en løsning indbyrdes, er overenskomstforhandlingerne torsdag endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal se, om det er muligt at genoptage forhandlingerne.

Hun kan dog vælge at udskyde konflikten to gange af 14 dage. Derfor kan en konflikt i teorien ende med først at bryde ud i begyndelsen af maj.

Men det er ikke kun Michael Ziegler, som er stålsat på at fastholde sine krav. Selvom Anders Bondo Christensen helst vil undgå en lockout, så lader han sig ikke skræmme.

Virker den trussel på dig, Anders Bondo Christensen?

- Ja, det gør den da. Men vi mener, at nok er nok, lød det tidligere på ugen fra Anders Bondo Christensen.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå det. Men en gang imellem bliver man nødt til at vise, at man mener det alvorligt. Ligesom arbejdsgiverne mente det i 2013.

Overenskomstforhandlingerne 2018

OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne, der skal have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år.

I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten. 

Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.

Parterne er ikke blevet enige og sagen er nu endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal formulere et mæglingsforslag.

Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.

Ønsker ikke indgreb fra regeringen

I foråret 2013 kom 50.000 lærere og 500.000 elever ikke i skole i godt fire uger, da arbejdsgiverne lockoutede dem.

Arbejdsgiverne ville af med lærernes arbejdstidsregler, men det ville Anders Bondo Christensen ikke gå med til.

Derfor blev lærerne låst ude af skolerne, indtil den daværende regering ledet af Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt besluttede sig for at gribe ind og med lov ophæve reglerne for lærernes arbejdstid.

Med den varslede lockout frygter Anders Bondo Christensen, at der kan være udsigt til et nyt regeringsindgreb.

- Nu taler vi jo om alle i den offentlige sektor, lyder det fra lønmodtagernes chefforhandler.

Men Michael Ziegler håber ikke, det bliver nødvendigt denne gang.

- Vi ønsker ikke, at Folketinget griber ind. Når vi varsler lockout, så er det for at sætte vores modpart under pres, for vi vil allerhelst finde en løsning i forligsinstitutionen.

Ud af de 440.000 lønmodtagere, der risikerer at blive lockoutet, er flest i den kommunale sektor - 250.000 af de omkring 500.000 kommunalt ansatte bliver omfattet af lockouten, hvis den bliver en realitet.

Det samme gælder for 121.000 af de i alt 181.000 mennesker, der arbejder på det statslige område.

For regionerne vil en eventuel lockout ramme op imod 70.000 ansatte, hvilket svarer til godt halvdelen af de ansatte i regionerne.