Overenskomst 2018

Ramt af lockout? Sådan påvirker det din tegnebog

En stor lockout kan blive kort og dyr for fagforeningerne og mange af deres offentligt ansatte.

Både staten, regionerne og kommunerne har onsdag varslet en omfattende lockout mod de offentligt ansatte med virkning fra den 10. april.

Staten lægger nu op til at lockoute så mange statsansatte, som det er praktisk muligt. 120.000 ud af 180.000 statsansatte bliver ramt af lockout fra den 10. april, og kun chefer, tjenestemandsansatte samt særligt samfundsvigtige jobs er undtaget.

Danske Regioner varsler en lockout, der kan ramme op mod 70.000 ansatte.

Og endelig har Kommunernes Landsforening (KL) efter et hovedbestyrelsesmøde varslet, at der også kommer lockout på det kommunale område.

- Omkring 250.000 ansatte vil blive omfattet, siger formanden for KL Martin Damm til TV 2.

De massive lockout-varsler betyder, at det offentlige Danmark kan blive lammet i april.

- Det er en gevaldig optrapning af situationen. Det tyder på, at den borgerlige regering har vurderet, at de kan klare et opgør med de offentligt ansatte, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

For nogle offentligt ansatte betyder det en stor forskel i privatøkonomien, at de bliver ramt af en lockout i stedet for at skulle strejke.

For andre gør det ikke nogen forskel i de penge, som de har til rådighed under en konflikt.

Forskel på pengene

Hos fagforeninger som HK Kommunal og HK Stat får medlemmerne det samme, uanset om de er i strejke eller ramt af lockout. Her vil medlemmerne få en konfliktstøtte, der svarer til deres individuelle løn (minus arbejdsmarkedsbidrag, ATP og pension), så deres rådighedsbeløb vil være nogenlunde det samme.

- Det har hovedbestyrelsen allerede for et stykke tid siden lagt sig fast på, fortæller kommunikationschef Tom Godfred fra HK Stat.

Overenskomstforhandlingerne 2018

OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne, der skal have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år.

I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten. 

Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.

Parterne er ikke blevet enige og sagen er nu endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal formulere et mæglingsforslag.

Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.

Andre fagforeninger, som for eksempel Danmarks Lærerforening, har på forhånd sagt, at der vil være stor økonomisk forskel på, om medlemmerne skal i strejke eller i lockout. Forklaringen er den simple årsag, at lockouten rammer langt flere medlemmer og derfor er langt dyrere.

Strejkende lærere kan få en konfliktstøtte på 1860 kroner per dag, hvilket nogenlunde svarer til lønnen for en lærer med fire års anciennitet. En lærer, der bliver lockoutet, kan få et lån på cirka 850 kroner om dagen. Lånet skal afdrages efter konflikten – til dels hjulpet af en kontingentnedsættelse i tilbagebetalingsperioden. Mange lærere er faktisk først lige blevet færdige med at tilbagebetale de lån, som de optog i forbindelse med lockouten i 2013.

- De fleste blev færdige sidste sommer, og det betyder, at vores konfliktkasse er oppe på fuld styrke igen. Vi har samme beløb i konfliktkassen som før, fortæller økonomichef i Danmarks Lærerforening, Elo Nisted.

Støtte eller lån

Fagforeningerne har valgt forskellige modeller – alt efter økonomisk formåen og taktiske overvejelser om, hvor lang konflikten kan komme til at vare.

Medlemmer af BUPL, pædagogernes fagforening, og 3F bliver støttet med 860 kroner per dag under en lockout – et beløb, der svarer til den almindelige dagpengesats.

Dansk Sygeplejeråd vil under en lockout tilbyde sine medlemmer rentefrie lån, der svarer nogenlunde til rådighedsbeløbet.

Lægerne, både i Yngre Læger og i Overlægeforeningen, har en beslutning om at yde lån til medlemmerne under konflikten på et beløb, der afhænger af den enkeltes lønniveau. Der er ikke truffet nogen specifik beslutning om, hvorvidt reglerne skal være anderledes i forbindelse med en lockout.

DJØF vil tilbyde sine medlemmer et konfliktlån, der sikrer medlemmerne nogenlunde det samme rådighedsbeløb som under normale forhold. Lånet skal så afdrages efter konfliktens ophør – delvist modregnet af en kontingentnedsættelse.

- Vi tror på solidariteten

FOA har truffet en beslutning om, at medlemmerne vil få fuld kompensation under en konflikt – og det gælder også under en lockout. Det er dog en beslutning, der kan ændres med kort varsel, understreger FOA.

-  Det kan ende med, at vi vælger at dække med et beløb svarende til dagpenge eller noget andet. Men den beslutning, der gælder nu, er, at vores medlemmer kan regne med et beløb svarende til en normal løn. Vi tror på, at solidariteten i fagbevægelsen sikrer, at vi har penge nok, siger Jens-Jørgen Krogh, der er pressechef i FOA.

En omfattende lockout er varslet på det statslige område, hvor 120.000 statsansatte kan blive sendt hjem uden løn. Video: Ida Brodtkorb

Ifølge eksperter er det dog ikke opfattelsen hos de statslige arbejdsgivere. Her er strategien bag det store lockout-varsel at tømme fagforeningernes strejkekasser:

- Strategien bag er jo blandt andet at gøre konflikten så omfattende, at fagforeningernes strejkekasser ret hurtigt bliver tømt, siger professor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Små og store fagforeninger

Hans kollega Henning Jørgensen er da heller ikke i tvivl om, at Minister for Offentlig Innovation Sophie Løhde, der er statens chefforhandler på overenskomsterne, og hendes Moderniseringsstyrelse har gjort deres hjemmearbejde grundigt:

- Moderniseringsstyrelsen ved nøjagtigt, hvor længe de forskellige strejkekasser kan holde. Ved at gøre konflikten altomfattende kan de håbe på at splitte lønmodtagerne og tømme strejkekasserne. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige fagforeninger har polstret sig økonomisk til konflikt. Der er nogle af de små fagforeninger, der ret hurtigt vil få svært ved at betale deres medlemmer, hvis de bliver ramt af en stor-lockout.

- Så i sidste ende afhænger meget af, hvor stor solidariteten er mellem de store og de små fagforeninger. Om de store er parate til at give noget til de små, siger professor Henning Jørgensen.