Der er tre former for digital selvskade

16x9
Digital selvskade ses nu også i Danmark. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Op mod 10 procent af amerikanske unge har skadet sig selv på nettet. Nu ses fænomenet også i Danmark.

Victoria Wolsing blev mobbet dagligt. Ikke kun i virkelighedens verden, men også på nettet.

Hvor flere forskellige mennesker stod bag virkelighedens mobning, var der imidlertid én person, der stod bag dele af de nedsættende bemærkninger, hun blev offer for på nettet: Hende selv.

"Hop i vandet", "Fede so" og "Som om nogen nogensinde vil kunne holde af dig" skrev Victoria Wolsing blandt andet rettet mod sig selv.

Fænomenet kaldes digital selvskade. Og 21-årige Victoria Wolings historie er ikke unik.

Begik selvmord efter digital selvskade

Et af de uhyggeligste eksempler på digital selvskade stammer fra Leicestershire i England, hvor den 14-årige pige Hannah Smith i august måned 2013 tog sit eget liv efter massiv mobning på internettet.

Det troede hendes forældre, politi og medier i hvert fald.

- Hvor mange flere teenagere skal slå sig selv ihjel på grund af onlinemobning, før der bliver gjort noget? spurgte hendes far, Dave Smith, kort efter ifølge The Guardian.

- Disse syge mennesker kan bare gå online og gemme sig bag en anonym maske, mens de misbruger sårbare teenagere, fortsatte han.

Der var bare et problem, og det dukkede op under politiets efterforskning af Hannah Smiths computer og ip-adresser.

Alt tyder nemlig på, at det var Hannah Smith selv, der stod bag den digitale mobning, der førte op til hendes selvmord.

Adspurgt om der er nogen beviser for, at Hannah Smith havde været offer for cybermobning, svarede Wayne Simmons fra det lokale politi:

- Nej, det er der ikke.

Var offer for virkelig mobning

Hannah Smith var imidlertid offer for mobning i virkelighedens verden. Ifølge hendes far blev hun også udsat for fysisk vold i forbindelse med mobningen.

Halvanden måned før sit selvmord skrev hun på nettet - i beskeder der var skjult for hendes familie - at hun overvejede at begå selvmord.

Til sidst gjorde hun alvor af det. Tilsyneladende ansporet af mobning og nedsættende bemærkninger på mediet ask.fm, hvor brugere kan poste anonyme kommentarer.

- Venner og familie så dem (beskeder på sociale medier, red.), og det var forståeligt nok skyld i en masse smerte og formodninger om, at det kunne have ført Hannah til den tilstand, hun befandt sig i den 2. august sidste år, sagde Wayne Simmons fra Leicester politi, da efterforskningen var afsluttet.

Den 2. august var dagen for hendes selvmord.

Men alt indikerer altså ifølge politiet, at det var hende selv, der stod bag.

Hvorfor mobbe sig selv?

Men hvorfor i alverden udsætte sig selv for mobning på nettet?

- Det giver noget opmærksomhed fra andre. Det kan være unge, der ellers ville være ensomme eller ikke modtage nogen respons fra andre mennesker. Det kan være, at de opdager, hvem der er deres rigtige venner. Hvem forsvarer mig i den her beskydning?

Det siger Lotte Rubæk, der er psykolog på Center for børne- og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.

Lotte Rubæk, der er psykolog på Center for børne- og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital, beskæftiger sig med digital selvskade.
Lotte Rubæk, der er psykolog på Center for børne- og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital, beskæftiger sig med digital selvskade. Foto: TV 2

Hun forklarer videre, at især mange piger angiver, at adfærden udspringer fra et stort selvhad og dårligt selvværd. Det kan ifølge pigerne være en hjælp at få det ud sort på hvidt og få andre til at forholde sig til det.

- Det er skræmmende, hvor meget unge mennesker i virkeligheden kan have dårlig indflydelse på hinanden på de sociale medier. Der kan opstå et rum, hvor det ikke er de samme regler, der gælder, som der gør i den virkelige verden, siger Lotte Rubæk.

Et andet eksempel på dette fandt sted i maj 2016, hvor en fransk kvinde hoppede ud foran et tog efter at have proklameret, at hun ville lave en video på mediet Periscope, der skulle få folk til at ”vågne”.

Umiddelbart inden selvmordet modtog hun en lang række kommentarer, hvoraf flere var hadefulde eller opfordringer til at begå selvmord.

Ifølge forskningen har mellem 6 og 10 procent af amerikanske unge forsøgt en eller anden form for digital selvskade. Lotte Rubæk vurderer, at fænomenet også er udbredt i Danmark.

Hun forklarer, at digital selvskade kan antage tre primære former:

De tre former for selvskade

Auto-trolling

Er fænomenet som både Victoria Woling og Hannah Smith udsatte sig selv for. Det betyder, at den unge opretter et antal falske profiler på for eksempel Facebook eller Instagram og bruger de falske profiler til at udsætte sig selv for trusler, mobning eller chikane.
Med auto-trolling virker det for andre som om, at én person er udsat for et voldsomt uvejr, hvor personen bliver mobbet fra højre og venstre, men det er i virkeligheden personen selv, der mobber.

Self-baiting

Udtrykket betyder bogstaveligt talt at bruge sig selv som lokkemad. Personen udsætter bevidst sig selv for, at andre skal kommentere kritisk og nedgøre ham eller hende.
I praksis foregår det ved, at afsenderen kommer med en kontroversiel udmelding, som vedkommende ved vil føre til kritik.
Det kan også ske ved, at afsenderen helt åbenlyst indbyder andre til at svine sig til.
Netop denne fremgangsmåde trendede for nyligt på de sociale medier, hvor det blev udbredt under hashtagget #RoastMe.
Det er altså ikke, som auto-trolling, andre, der udsætter én for angreb, men virkelige personer, fordi personen selv har indbudt dem til det.

Digitalisering af fysisk selvskade

Denne form for selvskade adskiller sig ved, at den bliver projiceret ud på sociale medier frem for at foregå der.
Det vil sige, at en person skader sig selv for derefter at uploade et billede af skaden eller en video af hele processen.
Ifølge psykolog Lotte Rubæk har personer, der skader sig selv fysisk ved at skære i sig selv, brænde sig selv, skolde sig selv eller slå sig selv tendens til at finde sammen med ligesindede på nettet. Det kan for eksempel være i en Facebook-gruppe eller via et hashtag på Twitter.