FDM kritiserer politiet, efter rekordmange bøder blev udstedt sidste år - 750 millioner kroner røg i statskassen

FDM kritiserer politiet for at placere fotovognene de steder, hvor de indbringer flest penge.

Foden hviler for tungt på speederen, og pludselig blinker en blitz og gør opmærksom på, at fartgrænsen er passeret. 

Den oplevelse har rekordmange danskere haft i det forgangne år.

For i løbet af 2017 fik præcist 554.724 billister udstedt en fartbøde, efter at deres fartovertrædelser blev fanget af en af politiets 100 fotovogne på de danske veje. Det skriver Jyllands-Posten. 

Det har i alt indbragt statskassen 750 millioner kroner, hvilket er en stigning på mere end 12 procent i forhold til 2016. Her modtog 496.778 bilister fartbøder efter at have mødt fotovognene.

FDM kritiserer fotovognenes placering

Stigningen i antallet af fartbøder overrasker ikke interesseorganisationen for danske billister FDM. Men de er heller ikke begejstrede for, at flere danskere ryger i fotofælderne. 

For som de ser det, har fotovognene kun til formål at indsamle så mange bøder som muligt. 

 - Vi er på ingen måde imod, at politiet jagter fartsyndere. Men vi har en kritik i forhold til den måde, man vælger at placere fotovognene, siger juridisk konsulent ved FDM Dennis Lange til TV 2.

Ifølge ham så placerer politiet for ofte fotovognene på strækninger, hvor for mange kører for stærkt i stedet for at placere dem på strækninger, hvor der sker mange ulykker. Samtidig kritiserer han, at fotovognene ofte står skjult, og at man ikke sætter advarselsskilte mod dem op.

På den måde får de kun til hensigt at skrabe penge ind i stedet for at fungere præventivt. 

- Hvis man vil have så stor effekt som muligt, skal man placere dem der, hvor der sker ulykker, og de skal være synlige. For det er ikke antallet af fartbøder, der er vigtige. Det vigtigste er, man får nedbragt antallet af trafikdræbte, siger Dennis Lange.

Politiet afviser kritik

Men spørger man politiet, er der ingen hold i FDM's kritik - tværtimod. 

- Vi interesserer os ikke for penge i statskassen, siger chefen for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Erik Terp, til TV 2.

- Vores succeskriterium er, at der udstedes så få bøder som overhovedet muligt. Vi vil hellere have, at borgerne bidrager til færdselssikkerheden end til bødekassen.

Ifølge ham udvælger politiet netop fotovognenes placeringer alt efter, hvor der sker mange ulykker. Det gør de ifølge ham, fordi for høj hastighed på de danske veje er skyld i halvdelen af dødsulykkerne i trafikken. 

Det understøtter statistikker fra Rådet for Sikker Trafik. Ifølge dem er antallet af dræbte billister og bilpassagerer steget fra 96 i 2016 til 100 i 2017, men derudover har tallet ikke har ændret sig væsentligt i en årrække. 

- Formålet med hastighedskontrollen er ene og alene at nedbringe antallet af dræbte. Grunden, til der udstedes flere bøder, er, at alt for mange ikke overholder fartgrænsen, og det bekymrer os, siger Erik Terp. 

Ansvaret ligger hos politikredsene

Men Dennis Lange fra FDM giver ikke meget for politiets forklaring. Han mener, at problemet ligger ude i de enkelte politikredse.

- Det er desværre ikke hele sandheden. Rigspolitiets handlingsplan lægger op til, at kredsene skal udpege vejstrækninger, hvor der sker ulykker. Men derudover har de enkelte kredse frit spil til at placere fotovognene, så det er ikke den analytiske tilgang, som slår igennem, siger han.

Men i stedet for at kritisere politiet - handler det her så ikke bare om, at danskerne skal overholde fartgrænserne? 

- Alle billister skal holde op med at køre for stærkt. Men vi bliver nødt til at sande, at hvis det var så nemt, så var det nok allerede sket. Politiets ressourcer er begrænsede, og så bliver vi også nødt til at sikre, at deres indsats har den bedste effekt.

Foruden for høj hastighed er det ifølge Rådet for Sikker Trafik typisk uopmærksomhed og spirituskørsel, som er skyld i trafikulykker i Danmark.

Stærekasser skal erstatte fotovogne

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning og hendes regering intensiverede i 2015 indsatsen mod fartsynderne, da de firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100. 

Men det vil den nuværende regeringen ændre på. Sammen med Dansk Folkeparti besluttede de således i marts sidste år at afskaffe 20 af politiets 100 fotovogne.

Til gengæld skal fotovognene erstattes af fastmonterede stærekasser, hvor bilisterne forinden advares af skilte om fartkontrol, så de kan nå at lette foden fra speederen.

Som et led i den beslutning udpegede Vejdirektoratet og Rigspolitiet derfor i fællesskab i oktober 11 veje landet over, som skulle være særligt farlige. Her var det planen, at stærekasserne skulle sættes op i begyndelsen af 2018 for at overvåge bilisternes fart.

- Formålet med fartkontrol er at forebygge ulykker. Ikke at skrabe penge ned i statskassen, lød det dengang fra transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Skilte som det her advarer om, at der står en stærekasse forude.
Skilte som det her advarer om, at der står en stærekasse forude. Foto: ScanpixDenmark

- Fartkontrollen skal derfor i høj grad fokusere på de farlige strækninger, og det er ikke alle steder, hvor politiets fotovogne er det rette redskab til det, tilføjede han.

Seks af stærekasserne opsættes i Jylland, tre på Sjælland, en på Fyn og en på Falster.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at Vejdirektoratet i øjeblikket forhandler med "med de entreprenører, som skal stå for at sætte kasserne i jorden", ligesom de også samarbejder "med Rigspolitiet om at få elektronikken på plads, så de tyve kameraer fra politiets fotovogne kan blive sat ind i stærekasserne". Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en mail til TV 2.

- Det har taget lidt længere tid end forventet, men Vejdirektoratet forventer, at stærekasserne er taget i brug på de 11 strækninger inden sommerferien.