Laveste ledighed siden før finanskrisen – sådan ser det ud i din kommune

16x9
Nye tal viser, at arbejdsløsheden har ramt laveste niveau siden før finanskrisen. Foto: Scanpix Denmark

Det er særligt de vestjyske kommuner, der trækker ledighedsprocenten ned.

Ikke siden finanskrisen i midten af 00’erne har arbejdsløsheden været så lav, som den er nu. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den gennemsnitlige ledighedsprocent for hele Danmark ligger i dag på 4,1 procent.

Mens Ishøj Kommune med sine 7,2 procent er den kommune med den allerhøjeste ledighedsprocent, står det anderledes til i Vestjylland. 

Her har Ringkjøbing-Skjern Kommune en ledighedsprocent, der er godt tre gange mindre end i Ishøj på 2,4 procentDen vestjyske kommune er altså blandt de kommuner med allerfærrest arbejdsløse.

Og det glæder borgmesteren, da det viser, at Vestjylland for alvor er kommet med i opsvinget.

- Det er et tegn på, at der er rigtig godt gang i vores virksomheder. Kommunen er så absolut en del af Produktionsdanmark. Ordrebøgerne er fulde, siger Hans Østergaard (V).

Se, hvordan det ser ud i din kommune på kortet nedenunder:

Sådan ser ledigheden ud i din kommune