Hvorfor skulle vores søn dø?

Sådan går det forældrene fra 'Hvorfor skulle vores søn dø?'

Parret bor stadig i huset i Fredensborg, men nu er det kun de to igen, efter at deres søn Andreas den 1. maj sidste år gik bort, 26 år gammel.

Siden sønnen Andreas’ død - formentlig af en metadonforgiftning - har Henrik og Lisbeth Riise på flere måder forsøgt at komme videre i deres liv. Blandt andet ved at få professionel hjælp og snakke med ligesindede.

- Vi går begge to til psykolog, og vi er blevet medlem af en selvhjælpsgruppe, der mødes regelmæssigt, som også er for folk, der har mistet deres barn. Ikke nødvendigvis på grund af stoffer, men også andre årsager, siger Lisbeth Riise og fortsætter:

- Men savnet og tabet er jo det samme. Så det er rart at mødes med nogle, som forstår de følelser, man har, siger Lisbeth Riise her 10 måneder efter tabet af Andreas.

Tilblivelsen af dokumentar har hjulpet

I dokumentaren 'Hvorfor skulle vores søn dø?' tager Henrik Riise rundt og snakker med personer, der kendte Andreas godt. I den proces har han fået ting at vide, som han ikke kendte til på forhånd. De oplevelser har været en form for øjenåbnere og har hjulpet ham til bedre at kunne forstå sønnens liv.

- Hele forløbet med TV 2, hvor jeg har været ude og hilse på venner og bekendte, har været meget konstruktivt. Rejsen har været uundværlig, siger Henrik.

- Et terapiforløb er fint, men rejsen har været klart bedre. Jeg tror, jeg har gode forudsætninger for at komme videre i livet. Det har været guld værd at have kontakt til Andreas' venner.

Men for Lisbeth Riise har det også været svært at skulle høre ting om hendes søn fra hans venner, som også har haft misbrug i deres liv.

- Det er da selvfølgelig også hårdt og blive stillet over for nogle af Andreas’ venner. På den ene måde giver det en masse varme at vide, at de har kendt ham som den person, han var. Men på den anden side gør det også ondt, fordi man tænker, "nå, men de klarede det, hvorfor klarede min søn det ikke?".

Den store historie vigtigere end svagheder

Henrik og Lisbeth Riise er gået med til at fortælle Andreas og deres historie, selvom de godt ved, at der vil komme nogle ting frem, som der kan være delte meninger om.

Men for dem har incitamentet til alligevel at stå frem med den personlige historie været to ting.

- En konsekvens af programmet er jo, at nogle "svage sider" i familien kommer frem. Men for os er det langt vigtigere at få en belysning af et kynisk, umenneskeligt og forkert system, som ikke passede til Andreas' syge tilstand og han fremtidsdrømme uden stoffer, siger Henrik. 

- Plus at selvfølgelig, hvis det kan hjælpe andre forældre, der måtte stå i den her forfærdelige situation, så vil man jo gerne bidrage til det, supplerer Lisbeth.

Sorgen varer evigt

Et liv som pårørende til en søn med misbrug og hans tragiske død har sat sine spor i de to forældre.

- Vi er ikke de samme, som vi var, siger Lisbeth og Henrik fortsætter:

- Vores personlighed er ændret. Vi er anderledes.

Andreas Riise levede med et misbrug af forskellige stoffer, fra han var midt i sine teenageår og til hans død sidste år som 26-årig.

Men selvom det har været nogle hårde år for Henrik og Lisbeth Riise som forældre, vil de aldrig komme sig over, at deres søn ikke længere er her.

- Vi ved godt, at det tager lang tid. Det forsvinder ikke bare lige fordi, der er gået 10 måneder. Det kan tage flere år. Og man kommer aldrig over det, men man lærer måske at lægge det ind på en hylde og tage det frem engang imellem. Men sorgen vil altid være der. Den forsvinder ikke, siger Lisbeth.

- Sorgen og savnet vil altid være der, men den proces, jeg har været igennem, har været den helt rigtige for mig, siger Henrik.

Du kan se dokumentaren 'Hvorfor skulle vores søn dø?' på TV 2 Play.