Bondo klar til strejke: - Vi er nødt til at vise, at vi mener det alvorligt

​Onsdag klokken 23.59 løber tiden ud for forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte.

Med en pĂĄmalet butterfly blev Anders Bondo Christensens ansigt limet op pĂĄ store papskilte. 

Nedenunder stod det 007-inspirerede navn "James Bondo." Skiltet blev løftet i vejret af lockoutede skolelærere, der var blevet tvunget ud af deres klasselokaler i overenskomstkonfliktens navn.

Sådan var situationen i foråret 2013, hvor 50.000 lærere og 500.000 elever ikke kom i skole i godt fire uger, og nu kan en lignende situation være i vente.

For hvis de offentligt ansatte strejker, vil arbejdsgiverne svare igen med en landsdækkende lockout.

Virker den trussel pĂĄ dig, Anders Bondo Christensen?

- Ja, det gør den da. Men vi mener, at nok er nok, siger han i ’Talkshowet Lippert’ på TV 2 News.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at undgĂĄ det. Men en gang i mellem bliver man nødt til at vise, at man mener det alvorligt. Ligesom arbejdsgiverne mente det i 2013.

Som formand for Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af de kommunalt ansatte, har han onsdag måttet sande, at parterne ikke kan lande en aftale uden hjælp. Ved midnat overgår forhandlingerne derfor til den såkaldte Forligsinstitution, der skal agere mægler i håb om en løsning.

Men allerede nu er over 61.000 offentligt ansatte klar til at nedlægge arbejdet. Og den 6. marts vil de ansattes forhandlere ”trykke pĂĄ knappen,” siger FOA-formand Dennis Kristensen til TV 2: 

- Det betyder, at dĂ©r fĂĄr arbejdsgiverne konfliktvarslet i hĂĄnden, og sĂĄ kan det træde i kraft lige efter pĂĄske den 4. april.

Lærerne låst ude

Det er lønnen, lærernes arbejdstid og frokostpausen, der splitter de offentlige arbejdsgivere og deres ansatte. Og hvis arbejdsgiverne ønsker at gengælde en strejke med lockout, så er det deres valg, siger Anders Bondo Christensen.

Han har siden 2002 været med til at forhandle ni overenskomster, og i 2013 endte forhandlingerne som bekendt i historisk stormvejr, da skolelærerne blev lockoutet. Arbejdsgiverne ville af med lærernes arbejdstidsregler, men det ville Anders Bondo Christensen ikke gå med til.

Derfor blev lærere låst ude af skolerne, indtil den daværende regering med Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt i spidsen besluttede sig for at gribe ind og med lov ophæve reglerne for lærernes arbejdstid.

- Ikke mange havde troet, at lærerlockouten ville køre i fire uger, siger Anders Bondo Christensen.

Og hvis arbejdsgiverne vælger at trække lockout-kortet, forudsiger han, at et nyt regeringsindgreb vil komme kort tid efter.

- Nu taler vi jo om alle i den offentlige sektor, siger Anders Bondo Christensen i ’Talkshowet Lippert’ på TV 2 News.

Et nyt regeringsindgreb ville bestemt være at frygte, mener formanden for Forhandlingsfællesskabet. Løn og arbejdstid er nemlig de fundamentale søjler i overenskomsten, lyder det.

- Der ligger noget helt principielt i, at undervisernes arbejdstid reguleres af en aftale og ikke en lov. Og hvis vi accepterer, at man bare kan lave lovgivning om det, sĂĄ mister vi fundamentet i vores overenskomster.

Hvad sĂĄ nu?

800.000 offentligt ansatte holder vejret. Hvad vil du sige til dem?

- Vi har store udfordringer foran os. Det ville være at stikke folk blår i øjnene, hvis vi ikke anerkendte det, siger Anders Bondo Christensen.

- Men jeg kan garantere, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at komme i hus.

Se hele interviewet med Anders Bondo Christensen i 'Talkshowet Lippert' pĂĄ TV 2 Play.