Regler kan gøre det dyrt for folk på deltid at blive skilt

16x9
Det kan blive dyrt, endda meget dyrt, for danskere, som arbejder deltid og går hen og bliver skilt. Foto: Rune Evensen / Scanpix

Det går særligt ud over kvinder. Danske Familieadvokater vil have regler lavet om.

Skilsmisse. På bryllupsdagen utænkeligt for mange ægtepar, men det bliver realiteten for mange danskere.

Således blev 15.265 par skilt i 2017, og året før valgte 17.222 ægtepar at gå hvert til sit. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Når det sker, skal parrets formue gøres op og deles mere eller mindre ligeligt. Det skyldes, at gifte par som udgangspunkt har formuefællesskab. 

- Der er få, der vil forestille sig, at man ikke automatisk ejer huset 50-50. Altså de fleste vil synes, det er mærkeligt, hvis for eksempel manden tjener mest, at han så også ejer mere af huset, siger chefanalytiker hos Nykredit Mira Lie Nielsen.

Men det gælder ikke for pensioner.

Her har parterne ikke krav på at få en andel i hinandens pension, og det rammer hårdt, hvis den ene part arbejder på deltid.

- Det er ikke ualmindeligt, at hos ægtepar, hvor den ene arbejder meget og tjener godt, så går den anden part ned i tid for bedre at kunne passe børn eller andre ting på hjemmefronten, fortæller Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater.

Ægtepar, som deler liv og seng med hinanden, må ikke få samme frihed til selv at bestemme, hvordan deres ægtepagt skal skrues sammen. Det er mærkeligt.

Anne Broksø

Pensionsalderen vil derfor ramme denne gruppe danskere hårdt, da de efter skilsmissen har udsigt til at modtage et mindre beløb i deres fremtidige pensionsudbetalinger, forklarer Anne Broksø.

Hun tilføjer, at der i ganske få tilfælde er mulighed for kompensation, men at den slet ikke kan matche det økonomiske tab, som disse skilsmisseramte vil gå glip af.  

Kvinder og offentligt ansatte i farezonen

Det er ikke småpenge, som disse ekspartnere risikerer at miste.

Pensionsselskabet Pensam, der leverer arbejdsmarkedspension til FOA's faggrupper, har lavet et regnestykke for TV 2. Det viser forskellen mellem en FOA-ansat, som arbejder fuld tid hele sit arbejdsliv, og to eksempler på FOA-ansatte, som arbejder deltid på henholdsvis 32 timer og 28 timer om ugen hele deres arbejdsliv.

Den ansatte på 37 timer kan se frem til en årlig pensionsudbetaling på 87.034 kroner. Samtidig må de to deltidsansatte nøjes med helholdvis 71.800 kroner årligt og 59.753 kroner årligt.

Forskellen på næsten 16.000 kroner mellem en fuldtidsansat og en deltidsansat på 32 timer er til at tage og føle på, siger Torsten Fels, der er administrerende direktør i Pensam, og forklarer:

- Pensams kunder er blandt de lavestlønnede, og mange arbejder deltid. Derfor er deres pensionsopsparing også markant mindre end andre faggrupper. Det betyder også, at 1000 kroner fra eller til i budgettet for en pensionist kan mærkes.

Torben Fels gør opmærksom på, at eksemplerne er tænkte, og at der i den virkelige verden er andre forhold, som spiller ind. For forbundssekretær i FOA, Helena Mikkelsen, er eksemplerne dog et meget autentisk billede på, hvor lidt de deltidsansatte får i pension.  

- Det er vanvittigt, hvad deltidsansatte mister på pensionsindbetalingen, siger Helena Mikkelsen.

Det bliver et trist liv.

Mira Lie Nielsen

Netop ansatte i det offentlige arbejder ofte på deltidskontrakter. Ud af de 195.141 offentligt ansatte, som hører under fagforbundet FOA, er 66 procent ansat på deltid.

Kvinder udgør 70 procent af de offentligt ansatte, og FOA oplyser, at af den del, som de organiserer, er 73 procent ansat på deltidskontrakter. Det betyder, at kvinder ansat i det offentlige er den gruppe, som er mest i farezonen for at få en ringere pension, hvis de bliver skilt, oplyser Helena Mikkelsen. 

Rammer bredt

Det er dog ikke kun FOA's medlemmer, som rammes, men også fagforeningerne HK og SL kan ifølge Helena Mikkelsen berette om store problemer med flere deltidsansættelser, herunder problemet med mindre pensionsindbetalinger.

Danske Familieadvokater oplyser til TV 2, at deres tydelige erfaringer viser, at det langt fra kun er kvinder ansat i den offentlige sektor, som rammes.

- Vi oplever, at i ægteskaber, hvor der har været en aftale om, at den ene skal gå på deltid, er det oftest kvinden, som er den, der går ned i tid, mens manden er den, der arbejder meget, siger Anne Broksø.  

For Mira Lie Nielsen fra Nykredit er vurderingen af disse danskeres, oftest kvinders, fremtidsudsigter klar.

- Det bliver et trist liv.

Ubrugeligt smuthul

Det har ikke altid stået så slemt til med diskriminationen af deltidsansatte under skilsmisse.

For både den nye lov, kaldet ægtefælleloven, og den gamle lov, som hed retsvirkningsloven, giver ægtefællerne mulighed for at lave en aftale, men kun om delingen af rate- og kapitalpensioner.

Ægtepagt

En ægtepagt er en aftale mellem to personer, der er gift, eller skal giftes med hinanden.

I ægtepagten kan man aftale, hvad parterne hver især skal have ved en eventuel skilsmisse.

Efter Fogh-regeringen ændrede skattereglerne i 2009, blev det dog ikke længere attraktivt at investere i de to pensionsformer.

I dag kan det for mange bedre betale sig at sætte deres penge i for eksempel aldersopsparing eller i en livrenteforsikring, forklarer Anne Broksø, som derfor kalder aftalemuligheden for en narresut.

- Jeg havde på et tidspunkt en kvindelig klient i forbindelse med hendes skilsmisse. Hun syntes selv, hun var meget dygtig, fordi hun, mens hun var gift, havde syntes, at det var uretfærdigt, at hun i tilfælde af skilsmisse vil være dårligere stillet, fordi hun havde valgt at lægge flere kræfter derhjemme ved at gå på deltid. Det syntes hendes mand dengang også, så de indgik en aftale om at dele alle deres pensioner, hvis de blev skilt.

Men da parret år senere blev skilt, stod kvinden faktisk meget dårligere end sin mand, fortæller Anne Broksø. For han var læge og havde i den forbindelse fået en livrentepension, mens hun selv havde kapital- og ratepensioner. Det betød, at hun skulle dele sin pension med ham, mens han kunne beholde sin for sig selv.

Ekspartnerne behøver ikke nødvendigvis være drevet af hævngerrighed, forklarer Anne Broksø. Det kan sagtens også være, at vedkommende bliver nødt til at skifte pensionsopsparing, fordi hans eller hendes ansættelsesforhold ændrer sig.

Regeringen skrottede anbefaling

Den 1. januar trådte ændringer i ægtefælleloven i kraft. Det blev sat i værk, da den gamle lov var fra 1920’erne og derfor skulle moderniseres. Danske Familieadvokater var blandt dem, som var inviteret med til høring. 

Anne Broksø fortæller, at de kom med en række anbefalinger, og en af de store mærkesager var at få ændret loven, så den ikke længere indebærer risikoen for diskrimination af deltidsansatte ved skilsmisse. 

- Uden for ægteskabet kan et par indgå utallige juridiske kontrakter og stort set selv bestemme alle de forhold og vilkår, som en given kontrakt skal indeholde. Men ægtepar, som deler liv og seng med hinanden, må ikke få samme frihed til selv at bestemme, hvordan deres ægtepagt skal skrues sammen. Det er mærkeligt.

Danske Familieadvokater understreger, at det for dem ikke er et spørgsmål om, at ægtefæller skal tvinges til at skulle dele pensionsopsparingerne ligeligt i forbindelse med skilsmisse. Men det handler om at give dem det frie valg til at bestemme, hvordan de vil gøre det.

TV 2 har henvendt sig til Børne- og Socialminister Mai Mercado og spurgt, hvorfor man fra den borgerlige regerings side ikke vil give danske ægtepar friheden til selv at bestemme, hvordan de vil dele deres pensionsopsparinger i tilfælde af skilsmisse, og dermed gøre op med den diskrimination, som mange deltidsansatte er i farezonen for at lide under.

Ministeren ønskede ikke at svare på spørgsmål, men henviser i stedet til den overvejelse, som ministeriet har gjort sig i selve høringssvaret fra den 27. marts 2017. 

Her forklares det, at det ikke var en del af udvalgets opgave at foreslå ændringer af reglerne om deling af pension ved separation, skilsmisse og død.