Sådan ser drejebogen til en storkonflikt ud
Strejke og lockout i hele landet kan blive en realitet, hvis ikke der snart opnås enighed i overenskomstforhandlingerne.
Forhandlerne for arbejdsgiverne på den ene side og lønmodtagerne i staten og i kommunerne på den anden side har de seneste dage ikke kunnet nå til enighed om en ny overenskomst.
Dermed har overenskomstforhandlingerne for 180.000 statsansatte og omkring en halv million ansatte i landets kommuner kurs mod Forligsinstitutionen.
Samtidig truer også et sammenbrud i forhandlingerne i regionerne i den kommende tid, og dermed kan i alt 745.000 offentligt ansatte blive konfliktramt. Kommunernes forhandlere mødes søndag i et forsøg på at nå til enighed.
Her er de potentielle skridt frem mod en mulig storkonflikt i Danmark:
- De faglige organisationer forbereder et konfliktvarsel, som kan afsendes fra den 28. februar.
- Dermed kan en konflikt tidligst bryde ud fra den 4. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.
- Arbejdsgiverne kan tilsvarende vælge at udsende et varsel om lockout, som er deres mulighed for at sende ansatte hjem uden løn. Indtil videre har arbejdsgiverne med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen erklæret sig klar til at forhandle videre.
- Hvis parterne ikke selv kan blive enige, og der varsles konflikt, kan forhandlingerne overgå til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.
- Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt i 14 dage ad to omgange, mens der forhandles i Forligsinstitutionen. Herefter kan en konflikt bryde ud på femtedagen efter.
- Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt. Det samme gælder, hvis forligsmanden må opgive at nå frem til et mæglingsforslag.
- I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.
Kilder: Forligsinstitutionen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet og Ritzau.