Overenskomst 2018

Første skridt op ad konflikttrappen - fagbevægelse truer med strejker

En storkonflikt lurer i horisonten. Pædagogernes fagforening forbereder sig på at gå i strejke.

Syv dages overenskomstforhandlinger mellem staten og statens ansatte brød sammen fredag eftermiddag.

Dermed skal danskerne reelt indstille sig på en storkonflikt for alle de offentlige ansatte. Det mener Dennis Kristensen, formand for de offentligt ansatte i FOA og næstformand for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab.

Omvendt håber Michael Ziegler, kommunernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, fortsat på at kunne lande et forlig med lønmodtagerne inden den 28. februar, som er fristen for en aftale.

- Det er ærgerligt at konkludere, at vi ikke kan nå et resultat. Jeg vil gerne appellere til, at vi ikke drager forhastede konklusioner. Vi er fortsat klar til at forhandle, siger Michael Ziegler til Ritzau.

Parterne står da også langt fra hinanden, forklarer Henny Christensen, journalist på Avisen.dk, som har fulgt forhandlingerne tæt.

- Det er jo nogle helt centrale og essentielle spørgsmål, som er på bordet og bliver diskuteret. Parterne står langt fra hinanden. Når det handler om løn, er innovationsminister Sophie Løhde kommet med et udspil, som for de statsansatte har været uspiseligt. Og det er jo helt centralt og rygraden i en overenskomst, så derfor er det ikke let, siger Henny Christensen til TV 2

Elisa Bergmann, BUPL, forbereder sig på storkonflikt Video: Anders Hjort

Tre knaster

Henny Christensen og flere andre eksperter på området nævner i alt tre knaster, der truer med at kuldsejle forhandlingerne.

Overenskomstforhandlingerne 2018

OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne, der skal have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år.

I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten. 

Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.

Parterne er ikke blevet enige og sagen er nu endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal formulere et mæglingsforslag.

Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.

Parterne kan blandt andet ikke blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.

Derudover er der splid om lærernes arbejdstid og den arbejdsgiverbetalte frokostpause. 

Fagbevægelsen er allerede nu i gang med at forberede sig på konflikt efter sammenbruddet i forhandlingerne. Eksempelvis har pædagogernes fagforening BUPL lavet en strejkeplan, der vil betyde lukning af en del af landets skoler og institutioner.

- Vi håber ikke, det kommer så langt. Men hvis det skal vise sig, at det er nødvendigt, så er vi klar til en konflikt. Det er jo en del af den danske forhandlingsmodel og et af de kampskridt, vi har. Det er en  af de muligheder, vi har for at presse arbejdsgiverne, siger Elisa Bergmann, formand for BUPL, til TV 2.

Hun oplyser, at BUPL, hvis det ender med en konflikt, vil sende 10-15 procent af sine medlemmer i strejke. Det svarer til 5-6000 pædagoger. 

Danmark kan blive konfliktramt i starten af april, vurderer Ole Krohn.

Løhde: - Min dør står åben

Det var forhandlingerne mellem staten og Centralorganisationernes Fællesudvalg, der repræsenterer omkring 180.000 statsansatte, som brød sammen fredag.

Et sammenbrud i forhandlingerne i regioner og kommuner truer også i den kommende tid, og dermed kan i alt 745.000 offentligt ansatte blive konfliktramt.

Onsdag i næste uge er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Retorikken parterne imellem er da også blevet skærpet gevaldigt de seneste dage.

- Vi havde indkaldt til forhandlingsmøde i dag, men vi kunne konstatere, at ingen mødte op, sagde innovationsminister Sophie Løhde (V) til TV 2 NEWS fredag.

- Vi vil meget gerne forhandle om de krav, lønmodtagerne har, men det handler jo om at give og tage. Men de er mest optaget af at tage og ikke give. Min dør står åben, så jeg vil opfordre de faglige organisationer til at sætte sig ved forhandlingsbordet, tilføjede Sophie Løhde.

Bliver der sendt et varsel om konflikt fra en af parterne, vil en konflikt tidligst kunne træde i kraft 1. april. Herefter vil forligsmanden kunne udskyde en konflikt i to gange 14 dage, inden konflikten bryder ud.

Henny Christensen, journalist, om mulig storkonflikt Video: Anders Hjort

Første skridt op ad konflikttrappen

Ifølge journalist på Avisen.dk, Henny Christensen, har parterne dog flyttet sig undervejs, og der er, som hun siger det, "musik i forhandlingerne og hos forhandlerne undervejs i et sådant forløb".

- Men nu har man forhandlet så længe og er så tæt på, at man i går (fredag, red.) begyndte at tale om ultimative krav. Og så er det, at man tager første skridt op ad konflikttrappen, siger Henny Christensen.

Hun siger videre, at truslen om konflikt er et redskab, som begge parter nu spiller ud.

- Det er et redskab, man kan finde nede i sin værktøjskasse og tage op, og det er måden at presse hinanden på. Nu hører vi om strejketruslen og om arbejdsgiverne, der på den anden side truer med at varsle lockout.

- Det er det, der skal til for at presse forhandlere i lokalet. At vide, at vi kan komme i denne her situation, hvor børnehaver og skoler vil lukke, og hvor der vil være færre sosu'er på vejene ud til de ældre, hvis konflikten bliver en realitet, og det breder sig til kommunernes område, siger Henny Christensen.