Prins Henrik

Prinsen af Danmark - den første på 'castrum doloris'

Prins Henriks kiste ligger på 'castrum doloris' i Christiansborg Slotskirke i København lørdag den 17. februar 2018 og frem til mandag den 19. februar 2018. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Er du en af de danskere, der planlægger et sidste farvel til Prinsen i forbindelse med 'castrum doloris'? Læs her, hvad du må og ikke må.

Når prins Henriks båre frem til mandag, dagen før Prinsens bisættelse, ligger 'castrum doloris’, er der tale om en gammel skik i det danske kongehus.

’Castrum doloris’ kommer fra latin og betyder direkte oversat 'smertens borg', men man bruger i dag oftere betegnelsen 'smertens leje.' Ifølge Nils Bartholdy, der er pensioneret seniorforsker efter 40 år i Rigsarkivet, er ordet sorgleje en endnu mere præcis betegnelse.

Prins Henriks kiste på 'castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i København lørdag den 17. februar 2018.

Udtrykket er betegnelsen for den forhøjning – en såkaldt katafalk - hvorpå prins Henriks båre er placeret i Christiansborg Slotskirke.

Katafalken vil være overdækket af et klæde i purpur fløjl.

Dronningen tog tradition op igen med sin mor

Traditionen med ’castrum doloris’ ved kongelige begravelser kan dateres helt tilbage til indførslen af enevælde i 1660-1661. Frederik den 3. var den første konge, der lå på 'smertens borg', da han den 9. februar 1670 afgik ved døden.

Faktisk er ’castrum doloris’ det eneste af enevældens statsceremonier, der stadig gennemføres i stort set uændret form. Dog er der i dag den ene undtagelse, at konger og dronninger dengang først lå 'lit de parade' - altså, hvor liget lå til fri beskuelse - i de kongelige gemakker, inden båren blev flyttet til Christiansborg Slotskirke. 

I 1700-tallet lå tre dronninger castrum doloris - den sidste var Juliane Marie i 1796. Herefter blev traditionen ikke brugt til regentens ægtefælle, før den blev genindført ved dronning Ingrids død.

Kongefamilien foran Christiansborg Slotskirke i København fredag aften, mens Prins Henriks båre bæres ind.

- Der har været en pause på omkring 200 år, hvor man ikke rigtig har brugt det for dem, der var gift med et statsoverhoved. Men så tog dronningen det op igen i år 2000 i forbindelse med dronning Ingrids begravelse, fordi hun var så populær og var enkedronning i så mange år, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Københavns Universitet.

Dermed er det en gammel tradition, der er blevet taget op igen.

Ene prins og den 13. i rækken af kongelige på 'castrum doloris'

De seneste 100 år har seks medlemmer af Dronningens familie ligget på 'smertens leje' i Christiansborg Slotskirke. I alt fire konger og én dronning.

Det gælder kong Christian 9. i 1906, kong Christian 10. i 1947, kong Frederik 9. i 1972, dronning Ingrid i 2000 (Dronningens mor) – og nu altså en prins: Prins Henrik i 2018.

Kong Christian den 10. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1947. Dette billede af kisten stammer dog fra Amalienborg, inden den blev sat på castrum doloris i Christiansborg slotskirke.
Kong Frederik den 9. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1972, hvorefter den daværende tronfølger Margrethe overtog tronen sammen med prins Henrik.
Dronning Ingrid - Dronningens mor - lå 'castrum doloris' efter sin død i 2000.

Således er prins Henrik den første prins, der ligger ’castrum doloris’ i slotskirken – den 13. i alt i rækken af konger og dronninger, der siden 1670 har ligget på 'smertens leje'.

Men det er ikke den eneste måde, hvorpå prins Henriks bisættelse adskiller sig. I modsætning til alle de kongelige, der tidligere har ligget på 'smertens leje', vil Prinsen efterfølgende ikke blive transporteret til Roskilde Domkirke for at blive begravet.

Efter Prinsens eget ønske vil han blive bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvorefter den ene halvdel af hans aske skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skal lægges i jorden i slotshaven på hans elskede Fredensborg Slot, hvor Prinsen også sov stille ind.

Prinsens ordener ligger på fløjlspude

I forbindelsen med at Prinsens båre ligger 'castrum doloris,' vil flere af Prinsens ordener være placeret på en sort fløjlspude opsat på en pult, oplyser kongehuset på Instagram.

På billedet ses fløjlspuden med prins Henriks ordener.

Yderst ligger Elefantordenens ordenskæde med ordenstegnet, elefanten, der ligger nederst på puden - den blev Prinsen tildelt på sin bryllupsdag den 10. juni 1967.

Indenfor kæden ligger øverst Dannebrogordenens storkommandørkors, under dette til venstre Elefantordenens bryststjerne og til højre Dannebrogordenens bryststjerne. Nederst, men stadig indenfor kæden, ligger bryststjernen til storkorset af den franske Æreslegion.

Ved Prinsens båre vil der desuden - som det har været tilfældet ved tidligere 'castrum doloris' - være kranse fra den nærmeste familie. 

Allerede ved 11-tiden den 17. februar startede køen af danskere, der vil se prins Henriks båre ligge på 'castum doloris.' Først klokken 15 bliver dørene åbnet for offentligheden.
Køen var lang på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med den daværende dronning Ingrids 'castrum doloris' i slotskirken
Danskerne strømmede til Christiansborg Slotskirke, da kong frederik den 9. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1972.

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet står æresvagt

Ved ’castrum doloris’ er det en gammel tradition, at officerer står vagt om båren, og det gælder også ved Prinsen.

Således oplyser kongehuset, at officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet på skift vil stå æresvagt omkring prins Henrik.

'Castrum doloris' er den eneste ceremoni, hvor de danske kronregalier stadig bliver brugt. De tre sølvløver fra Rosenborg er kun til stede ved en 'smertens leje' for en regent - og vil altså ikke vogte over prins Henrik.

Vagtholdene ved Prinsens båre består derfor af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn.

Derudover vil der være to majorer eller orlogskaptajner samt to kaptajner eller kaptajnløjtnanter samt to premierløjtnanter. 

Alle vil bære gallauniform, og æresvagten vil være placeret rundt om Prinsens båre, når der er åbent for offentligheden. 

Kongehuset: Strengt forbudt at tage billeder

Danskerne har mulighed for at vise prins Henrik den sidste ære, når Christiansborg Slotskirke på bestemte tidspunkter åbner op for offentligheden.

Det gælder lørdag mellem klokken 15 og 19, søndag mellem klokken 12 og 19 og igen klokken 15 til 19 på mandag.

Som besøgende kommer man til at gå ind af hovedindgangen til slotskirken til lyden af orgelmusik, hvorefter man stille og roligt kan gå rundt om kisten i bevægelse og altså ikke stoppe op og kigge. Samtidig er det ikke muligt at røre ved kisten.

Man må gerne have blomster med, man skal dog vide, at de ikke vil blive lagt ved båren i kirken, men derimod vil blive placeret i våbenhuset.

Kongefamilien var de første, der så prins Henriks båre ligge 'castrum doloris' i Christiansborg Slotskirke.

Det er vigtigt at huske på, at det ifølge kongehuset er "strengt forbudt" at tage billeder ved 'castrum doloris,' og at alt udstyr vil blive konfiskeret, hvis det ikke bliver overholdt.

Kongefamilien besøgte selv Christiansborg Slotskirke og prins Henriks båre lørdag formiddag. Det skete for, at de havde mulighed for at være de første, der så båren ligge 'castrum doloris'.

Pensioneret seniorforsker med 40 års erfaring fra Rigsarkivet fortæller om kongelige begravelser og 'castrum doloris.' Video: Natali Braagaard