Samfund

Unge tror fejlagtigt, at det er renere end ecstasy, siger eksperter

Det euforiserende stof MDMA er bedre kendt som ecstasy. MDMA er stoffets kemiske betegnelse.

Tre unge har det seneste år mistet livet efter at have indtaget det kendte stof ecstasy, der nu går under et andet navn. Bliv klogere på MDMA her.

Hvad er MDMA

  • MDMA er også kendt som Ecstasy og er et amfetamin-lignende stof. 
  • Virkningerne indtræder gradvis efter 30 minutter og rusen varer typisk fire til seks timer.
  • Men MDMA kan have alvorlige bivirkninger og dette stof, som er i omløb, er særdeles stærkt.
  • Det er solgt som krystaller og sniffes.

    Kilde: Politiet og Sundhed.dk

Stoffet MDMA endte onsdag med at koste en 15-årig dreng fra Haslev livet efter to ugers indlæggelse på Rigshospitalet. Der er ikke tale om et nyt euforiserende stof eller et narkotika, der er mere eller mindre farligt i forhold til det kendte stof ecstasy.

MDMA er nemlig ecstasy. 

MDMA er den kemiske betegnelse (3,4-metyléndioksymetamfetamin, red.) for stoffet, der siden slutningen af 1970’erne på gaden har været kendt som ecstasy. 

Unge tror fejlagtigt, at MDMA er renere end ecstasy

Rusmidlet kommer ifølge eksperterne på mode i perioder. Sidst var i 1990'erne og starten af 00'erne, men nu er brugen blandt nogle unge ifølge Jakob Demant, der er lektor på sociologisk institut ved Københavns Universitet og har forsket i de sociale sammenhænge ved brugen af stoffer, i "relativt kraftig stigning" igen.

Det kan blandt andet netop skyldes, at navnet MDMA er den kemiske betegnelse for ecstasy, og at en gruppe af unge derfor fejlagtigt har den opfattelse, at MDMA er et renere narkotika end ecstasy, siger han til TV 2:

- Problemet kan være, at nogen tager MDMA, fordi de tror, at det er et rent stof. Men så tager de fejl – for ingen kan sige noget entydigt om, hvad styrken i et stof er, eller hvad det indeholder.

Også Giftlinjen har på fem år oplevet en fordobling i antallet af henvendelser om MDMA.

Den 15-årige unge mand fra Haslev er ikke den første, der er død efter at have indtaget det euforiserende stof. I 2017 døde også den 18-årige Laura Terkelsen fra Gredstedbro samt en 21-årig kvinde fra Silkeborg efter at have indtaget ecstasy.     

E, Molly, Emma, ecstasy og MDMA

Udover at blive kaldt for MDMA bliver ecstasy også kaldt E, Kix, Adam, Ultimate, Herbal, Molly og Emma.

- Det nye er, at pusherne på gadeniveau er begyndt at kalde det for stoffets kemiske betegnelse, MDMA, i stedet for ecstasy, siger Søren Bøgevig, der er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og tilknyttet Giftlinjen, til TV 2.

Ecstasy findes både i flydende form, i pulverform og i pilleform, der kan være udformet som lyserøde bamser eller andre farverige piller med logo, sådan som en sygeplejerske sidste år advarede om. En advarsel som ifølge lokalavisen.dk siden starten af januar igen er blevet delt voldsomt.

En sygeplejerske skriver følgende i en af de FB-grupper jeg er med i: - Sådan kan ecstasy også se ud. Spred lige rygtet...

Posted by Birgit Skånvad on Wednesday, May 3, 2017

Den flydende form af ecstasy/MDMA må ikke forveksles med flydende E, der er et slangord for stoffet kendt under navnet fantasy eller GHB, forklarer Søren Bøgevig.

Næsten identisk med amfetamin - og så alligevel ikke

MDMA minder meget om amfetamin, som er et kunstigt fremstillet stof.

- De to stoffer har næsten identiske effekter, men MDMA har en lidt mere hallucinerende og 'ud af kroppen'-effekt, hvorimod amfetamin er mere rent – pulsen stiger mere, man er mere vågen og mere på, uden at man får hallucinationer, siger Søren Bøgevig.

Det betyder, at de indre organer tager skader, og hjernen kan hæve. Det kan man dø af

Mads Uffe Pedersen

Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, uddyber:

- MDMA kan have nogle forskellige virkninger – det sætter jo gang i serotoninen (stof i hjernen, der er med til at regulere humør, søvn appetit og hukommelse, red.), så man får det godt, og man synes, det er sjovt, og man føler empati og åbenhed. Men det er også tit, at det giver en dårlig oplevelse, hvor man kan opleve angst og paranoia, og det kan bevirke, at kroppens varmeregulering sættes ud af kraft.

Indre organer tager skade og hjernen kan hæve

Det er netop kroppens manglende evne til at varmeregulere, der kan ende med døden.

- Temperaturen kan stige op til 42 grader, og det er jo ikke en infektion, så det er ikke noget, man bare kan slå ned. Det betyder, at de indre organer tager skader, og hjernen kan hæve. Det kan man dø af, understreger Mads Uffe Pedersen.

Forskellen på amfetamin og MDMA er, at amfetamin ikke giver hallucinationer.

Søren Bøgevig fremhæver, at MDMA også kan indeholde det meget farligere stof PMMA (ParaMetoksyMetAmfetamin), også kendt som ’Superman’-pillen, der er let genkendelig på grund af logoet for tegneseriefiguren Superman.

PMMA har samme virkning som MDMA, men virkningen er kraftigere og indtræffer på et senere tidspunkt. Der er i udlandet, herunder Sverige, blevet registreret flere dødsfald blandt unge, der har taget ren PMMA.

To personer reagerer ikke ens

Ifølge både Mads Uffe Pedersen og Søren Bøgevig er de unge ikke klar over, at det er helt individuelt, hvordan man reagerer på én pille, ligesom to piller på ingen måde behøver at indeholde det samme.

- Jeg tror, at mange unge slet ikke er klar over, hvilke alvorlige konsekvenser det kan have, og hvilke kraftige fysiske reaktioner man kan få af en lille pille, som andre måske ser ud til at kunne tåle, siger Søren Bøgevig.

Samme budskab lyder fra den 15-årige drengs faster, Malene Steffensen:

- Når de (unge mennesker, red.) siger, at de vil tage noget ecstasy – de aner ikke, hvad det indeholder. De aner ikke, hvad de får. De tror, at de kan blive høje og få det sjovt, men i værste tilfælde kan det være med døden som følge, siger hun til TV 2.

Hun har forsøgt at advare de unge mod MDMA på Facebook. Hendes opslag er i skrivende stund blevet delt næsten 36.000 gange.

Kære unge mennesker! Det er med grædende hjerte,at jeg sender denne besked ud til jer. I nat mistede vi vores kære nevø...

Posted by Malene Steffensen on Wednesday, February 14, 2018

Unge ser skræmmekampagner som 'fake news'

Uffe Mads Pedersen fremhæver, at de unge udmærket kender til, at en 15-årig indtil onsdag kæmpede for sit liv efter at have indtaget MDMA – det bliver diskuteret på de sociale medier, siger han.

Og netop de sociale medier er stedet, hvor de unge – ifølge ham – skal nås:

- Vi har den officielle forebyggelsesstrategi, men det er også rigtig vigtigt at få en god diskussion ind på de sociale medier, hvor de unge deltager. Rene skræmmekampagner gennemskuer de unge hurtigt. Det bliver for dem ’fake news.’

Læge og misbrugsekspert Henrik Rindom mener, at de unge bør blive lært i, hvordan de skal omgås stoffer, i stedet for kun at nægte dem det. Video: Karoline Lunddal Dam

Henrik Rindoms råd om stoffer

  1. Tag aldrig et stof, uden at du har sat dig ind i, hvordan det fungerer

    Det er en god idé at læse om, hvordan stofferne virker, hvis man har tænkt sig at tage stoffer.

    Ifølge misbrugseksperten bliver unges eksperimenteren med stoffer rigtig farlig, hvis de ikke kender til, hvordan kroppen reagerer på det - og særligt de faresignaler, der viser sig, hvis man har fået noget andet eller for meget af stoffet.

    - For eksempel med kokain, så er det et faresignal, hvis man får ondt i brystet som udtryk for, at hjertet bliver overbelastet, og med ecstasy skal man være opmærksom på dehydrering, fordi man er så aktiv og kommer til at svede og svede og svede og ikke kompensere med at få nok at drikke, siger han.

  2. Tag aldrig stoffer til store fester

    Roskilde Festival er et af de steder misbrugseksperten fraråder unge at tage stoffer.

    Henrik Rindom peger på, at det er til store fester eller festivaler, hvor der er mange mennesker samlet, at det kan gå rigtig galt med stoffer.

    Her bliver der ikke nødvendigvis lagt mærke til, hvis en får det skidt og faresignalerne bliver overset. 

  3. Begræns mængden

    Det er ikke til at vide, hvad der er i stofferne, så det er ikke til at vide, hvor stor en dosis, man kan tåle.

    Hvis unge er uerfarne med stoffer har de ingen mulighed for at vide, hvor meget de kan tåle. Derfor er der en stor risiko for, at de tager for meget og desuden ikke lægger mærke til faresignalerne før det er for sent. 

    Derfor anbefaler han, at hvis man slet ikke kan lade være med at prøve stofferne, så tag det i begrænsede mængder. Tag en lille del af det, de andre tager.

  4. Lad være med at blande stofferne

    Det går galt, når stoffer blandes med andre stoffer eller alkohol.

    I langt de fleste tilfælde af dødsfald som følge af stoffer, har der været tale om blandinger, fortæller Henrik Rindom.

    Derfor er det dummeste, man kan gøre, at blande flere stoffer. Det gælder også lovlige stoffer som alkohol, som også kan have en negativ indvirken på ens krops faresignaler. 

Henrik Rindom

Kort om ecstasy 

  • Ecstasy blev fremstillet i 1914 i Tyskland som et slankemiddel, men det blev aldrig anvendt til det formål.
  • Ecstasy bliver solgt som piller, der varierer meget i udseende.
  • Ecstasy har en stimulerende og svagt hallucinogen virkning.
  • Amfetamin er et kunstigt fremstillet stof. Det kan indtages som tabletter eller kapsler. Ved hyppig brug af stoffet indtages det også ved brug af injektionssprøjte eller ved snifning.
  • Der findes forskellige slags amfetamin. Der er blandt andet også methylamfetamin eller methamfetamin - også kendt under forkortelsen meth - som er et meget kraftigt stof.
  • Amfetamin øger aktiviteten i hjernen og kan få brugeren til at føle sig mere vågen og energisk. Det betyder, at man kan opnå et energiniveau, der gør en i stand til at gøre ting i timevis. Virkningen kan vare i nogle timer.
  • Amfetamin gør, at man ikke fornemmer kroppens normale træthedssignaler, men man får ikke flere kræfter af stoffet.
  • Mange oplever i en amfetaminrus at køre sig selv helt op i præstationer for senere at køre ned, når virkningen af stoffet trapper ned. Denne effekt kan i værste fald føre til en kollaps, som kan få dødelig udgang.
  • Man kan blive mere snakkesalig og mere social, men ofte også mere ophidset, aggressiv eller fjendtlig. Desuden kan man have svært ved at styre sine bevægelser. Blodtryk, puls og kropstemperatur øges, og man vil ofte svede mere, end man plejer.
  • Man kan spænde i kæben og skærer måske tænder. Eller gentager de samme bevægelser igen og igen.
  • Amfetamin kan gøre en afhængig. Man fortsætter måske med at tage amfetamin, selv om man godt ved, at det påvirker ens liv på en dårlig måde.
  • Efter rusen kommer en nedtur, hvor brugeren kan føle sig træt, trist og nogle gange paranoid. Nedturene efter en rus kan vare i flere dage, hvor man føler sig sløv, uoplagt og nogle gange deprimeret.
  • Langvarig brug kan give en række fysiske og psykiske gener. Det er blandt andet impotens, rystelser, svækket immunsystem, hjertebanken, aggressivitet, kvalme, paranoia, depression og hallucinationer.
  • Amfetamin har været brugt som lægemiddel siden 1927. Dengang benyttede man det til behandling af astma og forkølelse.
  • Lave doser af et amfetaminlignende stof benyttes stadig i behandlingen af hyperaktivitet, adhd, hos børn og voksne og ved søvnsygdommen narkolepsi.

Kilde: Ritzau