Det nye Noma kan generobre pladsen som verdens bedste

16x9
René Redzepi. Arkivfoto. Foto: ROBIN VAN LONKHUIJSEN / Scanpix Denmark

Den tidligere danske michelinrestaurant Noma genåbner torsdag med et nyt koncept i nye lokaler på Refshaleøen.

Når den danske restaurant Noma torsdag genåbner med et nyt koncept efter et års lukning, er det med et kæmpe forventningspres på gryderne.

DET NYE NOMA

På det nye Noma vil menuen ændre sig drastisk fra sæson til sæson.

Restauranten kalder den nuværende sæson 'Seafood Season', og åbningsmenuen er fokuseret omkring havet, fisk og skaldyr fra Skandinavien, som er bedst i de kolde vintermåneder.

En menu koster 2.250 kroner, mens vinmenuen koster 1100 kroner.

Er du studerende, kan du få en menu med dertilhørende vin- eller juicemenu for 1000 kroner.

Restauranten har plads til 40 gæster. Cirka 10 procent af restaurantens pladser er hver dag reserveret til studerende. Disse fordeles ved lodtrækning.

Noma er p.t. fuldt booket frem til den 2. juni 2018.

Restauranten, som er flyttet til nye lokaler på Refshaleøen i København, er nemlig fire gange blevet kåret til verdens bedste - i 2010, 2011, 2012 og 2014.

Noma har dog gode chancer for at indfri forventningerne og endnu engang blive kåret til verdens bedste af Restaurant Magazine. Det mener Ole Troelsø, der er madanmelder for Børsen og formand for Danske Madanmeldere.

- Hvis de leverer en vare, som det vi har været vant til, så tror jeg, at Noma har rigtig store chancer for at blive nummer et igen, siger han.

Kreativitet, erfaring og goodwill

Det skyldes ifølge Ole Troelsø restauranten og køkkenchef René Redzepis kreativitet samt det, at Noma tidligere har været kåret som verdens bedste. Det gør nemlig vejen til jurymedlemmerne kortere.

- Det, de har foretaget sig indtil nu, har været banebrydende - de har ændret mange ting, og det, at de nu slår ind på en anden kurs, formoder jeg bliver lige så stærkt, som det de har gjort før.

Noma har været dansk gourmet-ikon i et årti

Restaurant Noma åbnede i 2003 på Christianshavn i København.

Navnet Noma er en sammentrækning af ordene "nordisk" og "mad".

I 2005 fik restauranten sin første michelinstjerne. Noma har siden fået tildelt to michelinstjerner.

I 2017 mistede Noma dog sine stjerner, da den holdt midlertidigt lukket.

Noma har igennem årene åbnet flere såkaldte pop-up-restauranter rundt omkring i verden.

Det skete senest i november 2017, hvor Noma åbnede en midlertidig restaurant i den mexicanske kystby Tulum.

Kilder: World's 50 Best Restaurants, Noma, The New York Times.

- De har masser af kreativitet, erfaring i at gennemføre, og så har de en meget stor goodwill, så jeg tror godt, at de kan indfri forventningerne, siger han.

Drastiske sæsonændringer

Nomas nye koncept indebærer, at der arbejdes anderledes med sæsonerne, end det hidtil har været tilfældet. Det indebærer, at menuen ændres drastisk fra sæson til sæson.

I virkeligheden går Noma tilbage i tiden, til noget man gjorde, inden restauranterne fik frysere, forklarer Ole Troelsø. Man skal dog ikke frygte, at det bliver kedeligt af den grund.

- Jeg tror, at de kommer til at servere noget helt særligt, men hvis de ikke gør det, så bliver de ikke nummer et igen - og så er det lige meget, hvor stor en stjerne René Redzepi er, siger han.

Billederne nedenfor viser, hvordan det nye Noma tog sig ud i begyndelsen af februar. 

Der bliver arbejdet på højtryk for at få byggepladsen på Refshaleøen til at ligne en michelinrestaurant.
Der bliver arbejdet på højtryk for at få byggepladsen på Refshaleøen til at ligne en michelinrestaurant. Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix
Et gammelt graffitiovermalet søminedepot på det yderste af Christianshavns Vold er blevet til det nye Noma. Her er forberedelserne i gang.
Et gammelt graffitiovermalet søminedepot på det yderste af Christianshavns Vold er blevet til det nye Noma. Her er forberedelserne i gang. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Redzepi vil selv dyrke så mange af sine råvarer som muligt, og i forlængelse af ny nordisk-madbølgen skal restaurantgæsterne kun tilbydes mad, der er i tråd med sæsonen.
Redzepi vil selv dyrke så mange af sine råvarer som muligt, og i forlængelse af ny nordisk-madbølgen skal restaurantgæsterne kun tilbydes mad, der er i tråd med sæsonen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix