Færre kriminelle i ghettoerne

Antallet af kriminelle i landets ghettoområder styrtdykker, men samtidig er danskerne blevet mere utrygge ved netop ghettoerne.

Der er blevet længere mellem de kriminelle i de danske ghettoer. Meget længere.

P√• syv √•r er andelen af d√łmte kriminelle i ghettoerne faldet s√• kraftigt, at der i dag kun er 2 ud af de 22 ghettoer, der lever op til kriminalitetskriteriet p√• den s√•kaldte ghettoliste, mens det for syv √•r siden var 25 ud af 29.  

Alligevel er netop kriminaliteten i de udsatte boligområder et af kerneområderne i regeringens kommende ghettoudspil.

Venstres integrationsordf√łrer, Marcus Knuth, fort√¶ller til TV 2, at man i det kommende ghettoudspil er klar til at tage "h√•ndfaste l√łsninger" i brug over for kriminalitet i ghettoomr√•derne

- Det kan være særlige regler og hårdere straffe, som gælder i disse områder, siger Marcus Knuth.

En virkelighed, som ikke findes

- Politikerne beskriver en virkelighed, som simpelthen ikke findes, siger sociolog og forfatter Aydin Soei, som gennem flere b√łger og forskningsprojekter har besk√¶ftiget sig med unge og kriminalitet i ghettoomr√•derne.

- Kriminaliteten er faldende, og samtidig får flere af de unge mennesker en uddannelse. Så overordnet set går det altså fremad i de her områder, siger han.

TV 2 har tidligere fortalt, hvordan en r√¶kke borgmestre vender tommelfingeren nedad og afviser, at der er brug for ny lovgivning over for de udsatte boligomr√•der. If√łlge borgmestrene er boligomr√•derne allerede inde i en positiv udvikling.

Koldings borgmester, J√łrn Pedersen (V), kalder det populistisk, at en ny ghettopakke skal stramme skruen over for de udsatte omr√•der.

- Det reelle problem er, at man gang p√• gang udelukker folk ved at dele samfundet op i "os" og "dem" og fort√¶lle de mennesker, der bor i de her omr√•der, at de ikke er en del af det rigtige samfund. Det g√łr faktisk de unge mennesker mere modtagelige over for eksempelvis ekstremisme og kriminalitet, og p√• den m√•de bidrager politikerne til at skabe problemer, siger Aydin Soei.  

Kriminalitet er et af de fem kriterier, der bruges til at placere et boligomr√•de p√• ghettolisten. For at blive vurderet til at v√¶re en s√¶rlig kriminalitetsbelastet bydel, skal 2,7 procent af den voksne befolkning v√¶re d√łmt for overtr√¶delser af straffe- eller v√•benloven eller loven om euforiserende stoffer.

P√• den f√łrste ghettoliste fra 2010 opfyldte 25 ud af 29 boligomr√•der kriteriet, mens andelen i dag er 2 ud af 22 boligomr√•der. I dag er det kun Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus, som har en h√łj andel af d√łmte kriminelle, mens eksempelvis Mj√łlnerparken og Tingbjerg i K√łbenhavn, som ellers har v√¶ret massivt i fokus i forbindelse med den k√łbenhavnske bandekrig, i dag begge ligger under gr√¶nsen p√• 2,7 procent kriminelle.  

Færre kriminelle unge

Ogs√• blandt de helt unge er kriminaliteten kraftigt faldende. Andelen af unge i alderen mellem 10 og 17, som har v√¶ret i konflikt med loven, er faldet med 27 procent fra 2009 til 2016. Det viser en opg√łrelse fra Boligselskabernes landsforening p√• baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I Rigspolitiet genkender politiinspekt√łr Tenna Wilbert udviklingen.

Rigspolitiet opg√łr kriminaliteten ud fra andre kriterier, end regeringen g√łr det p√• ghettolisten og har sin egen liste over s√¶rligt udsatte boligomr√•der. Men faldet i kriminalitet g√•r igen uanset opg√łrelsesmetoden.

- Ja, man har nok i befolkningen et forkert indtryk af de her områder, siger Tenna Wilbert.

- Det er ikke s√•dan, at man skal v√¶re bange for at n√¶rme sig et udsat boligomr√•de, for kriminaliteten er faldende. Men der er en stor utryghed i befolkningen generelt og blandt beboerne i disse omr√•der. Og det er vi n√łdt til at forholde os til. Det er sv√¶rt at sige, hvad det er, der g√łr folk utrygge, for det er selvf√łlgelig personligt. Men der har jo v√¶ret et billede af terror og bandekrig, som har fulgt meget i befolkningen, og det spiller givetvis ind.