Samfund

Skal Danmark have Margrete I's kjole igen? Syv kulturskatte som har vakt debat

Norge ønsker et drikkehorn tilbageleveret fra Danmark. Det har genåbnet debatten om, hvilke nationale klenodier man kan kræve udleveret.

Norges helt store kulturarvsgenstand Kongshornet fra tiden før Rigsfællesskabet med Danmark bør gives tilbage til nordmændene, når de i 2020 indvier landets nye nationalmuseum i Oslo.

Det slog klummeskribenten Asle Toje til lyd for i den norske avis Morgenbladet i sidste uge, og nu ruller debatten i Danmark.

Mellem de nordiske lande er der et tæt historisk fællesskab, men vi har også ligget i krig med hinanden som for eksempel krigene mellem Sverige og Danmark, og mange ting er taget som krigsbytte. Danmark har blandt andet flere gange ønsket dronning Margrete I’s brudekjole og andre kulturskatte leveret tilbage fra Sverige.

Men kravene går også den anden vej, for Danmark havde overherredømmet over Norge og Island i århundreder, og nu anmoder nordmændene om Kongshornet. Og Island krævede allerede i 1960’erne deres sagaer og håndskrifter tilbage fra Danmark. Det ønske fik Island opfyldt.

Krigsbytte holder man på

Tidligere forskningschef på Frederiksborg Slot i Hillerød Steffen Heiberg siger til TV 2:

- Svenskerne har taget mange ting efter svenskekrigene i 1658. Udover Margrete I’s brudekjole tog de blandt andet Neptun-springvandet på Frederiksborg Slot, som den svenske konge i dag stadig kan se fra spisestuen på Drottningholm Slot ved Stockholm. Det, vi har i dag, er en kopi.

- Svenskerne tog også mange store historiske værdifulde malerier fra både Kronborg og danske herregårde, som vi ikke får tilbage. Men det, der ikke direkte er krigsbytte, kan man nogle gange få udleveret, siger Steffen Heiberg.

Det skete for eksempel for det ældste eksemplar af Jyske Lov fra 1280, som svenskerne udleverede som et langtidslån til Danmark i 2011, mens vi tilbageleverede en svensk landskabslov til dem til låns. 

Kampen om kulturskatte

Herunder kan du se kulturskatte, som har vakt debat de nordiske lande imellem.

Margrethe I's kjole

Margrethe I's brudekjole

Dronning Margrethe I's brudekjole er indvævet med guldtråde og angiveligt fra 1363. Brudekjolen samt dronningens synål og en fane er i Uppsala Domkirke. Her har den befundet sig siden freden i Roskilde i 1658. Gennem tiden har der været debat og politisk ønske fra dansk side om at få tilbageleveret nationalklenodiet.

Foto: Scanpix

Neptun-fontænen

Neptun-fontænen

De oprindelige Neptunfontæne-figurer fra 1620 står i dag i Drottningsholms Slotshave uden for Stockholm. Svenskerne tog dem i 1658-59 fra Frederiksborg Slot som krigsbytte. Neptunspringvandet, man ser på slottet i Hillerød, er en kopi bekostet af brygger Jacobsen i 1887.

Foto: Pixabay

Dannebrog

Dannebrog

Svenskerne tog det 7 gange 11 meter store splitflag i 1676 under svenskekrigene i Helsingborg, som dengang var dansk. Flaget findes i dag på Armémuseet i Stockholm. Gennem tiden har der været debat og politisk ønske fra dansk side om at få tilbageleveret nationalklenodiet.

 

Foto: Armémuseum, Stockholm

Historiske malerier

Historiske malerier

En række historiske malerier fra Kronborg Slot, Frederiksborg Slot og danske herregårde blev taget som krigsbytte i 1658-59 og er i dag endt og udstilles på svenske museer, slotte og godser.

Foto: Scanpix

Jyske Lov

Jyske Lov

En kulturskat, som Danmark har fået tilbage, er den ældste kendte Jyske Lov fra 1280, som Sverige i 2011 gav os tilbage efter 300 år som et langtidslån.
Som gengæld har vi tilbageleveret blandt andet en svensk landskabslov fra Middelalderen til langtidslån i Sverige.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Islands sagaer

Islands sagaer

De islandske sagaer, der er nedskrevne begivenheder i Island fra år 800 til 1000-tallet, er sammen med 2000 gamle håndskrifter givet tilbage til Island fra danske samlinger. De første efter en særlov i 1965, og de sidste blev afleveret i 1997.

Foto: Nils Lund Pedersen/Scanpix

Isted-løven

Isted-løven

Isted-løven er et dansk mindesmærke for slaget på Isted Hede i 1850. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 blev den som krigsbytte ført til Berlin. Den amerikanske hær bragte den i 1945 til København. Danmark leverede Isted-løven tilbage til Flensburg i 2011.

Foto: Scanpix

Kulturministerens beslutning

På europæisk plan har der også rullet en debat om, hvorvidt Storbritannien og Frankrig har skullet levere Kleopatras Nål ved Themsen i London og Luxor-obelisken på Place de la Concorde tilbage til Egypten.

Men den overordnede FN-konvention om kulturskatte og tilbagelevering taler om skæringsåret 1970. Alle kulturskatte og objekter, der er erhvervet efter 1970, skal leveres tilbage til oprindelseslandet. Er tingene ældre, er sagen mere indviklet.

I Danmark står der i museumsloven, at det er kulturministeren, der skal tage stilling til, hvorvidt kunstgenstande skal leveres tilbage til oprindelsesstedet.

- Aflever hornet tilbage som et tegn på godt broderskab

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil man ikke udlevere Kongshornet til Norge på nuværende tidspunkt. Men parties kulturordfører, Alex Ahrendtsen, foreslår, at man får styr på de forskellige kulturarvsgenstande, der er havnet i et andet nordisk land, end hvor det hører til.

- Jeg kan godt forstå, at de (Norge, red.) vil have det tilbage. Lad os løfte det op på et regeringsniveau. Lad os få lavet nogle regler mellem de nordiske lande, siger Alex Ahrendtsen til TV 2.  

Stortingsrepræsentant i Fremskrittpartiet i Norge Christian Tybring-Gjedde synes dog godt, at Danmark kunne levere Kongshornet tilbage - "som et tegn på et godt broderskab".

- Det har stor kulturel værdi for Norge, og vores nye nationalmuseum åbner i 2020. Det ville være en fantastisk gave til Norge. Vi er jo nære venner og gode allierede og naboer, siger han.