Samfund

Voldtægtsofre må vente op imod et år på behandling: - Det er en stor belastning at vente så længe

Ledende psykologer er bekymrede over, at ofre for voldtægt må vente månedsvis på at få hjælp.

18-årige Dyveke Brandenburg fortæller, at hun blev voldtaget efter en privatfest i foråret sidste år.

Siden har hun døjet med søvnbesvær, mareridt og voldsomme migræneanfald. Én gang så alvorligt, at hun i december måtte indlægges på neurologisk afdeling. 

Hendes koncentration er også påvirket, og det går ud over hendes skolegang.

- Jeg ville virkelig så gerne være der hele tiden (på gymnasiet, red.), være på, få de karakterer, jeg ved, jeg kan få. Men det hele bliver påvirket af, at jeg ikke får sovet om natten, og at mine tanker er et helt andet sted, siger Dyveke Brandenburg, der til daglig går i 3.g.

Dyveke Brandenburg fortalte ikke nogen, hun var blevet voldtaget før efter et halvt år. Nu er hun på venteliste til at få specialiseret psykologbehandling på center for voldtægtsofre i Århus.

Et års ventetid

I september anmeldte hun voldtægten til politiet, og herfra blev hun henvist til Center for Voldtægtsofre i Aarhus for at få psykologhjælp.

Men hvis man som Dyveke Brandenburg henvender sig mere end en måned efter, at voldtægten har fundet sted, kategoriseres man i systemet som en "senhenvender". Og for netop dén gruppe er der lige nu et års ventetid i Aarhus.

En ventetid, som også den ledende psykolog i Aarhus er ked af.

- Det er naturligvis en stor belastning for dem, der går og venter på at komme i behandling. Men for os som klinik og personale er det også en belastning at vide, at der er folk derude, der har brug for vores hjælp. En hjælp, vi ikke kan give dem, fordi vi simpelthen ikke har ressourcerne til det, siger ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus Mikkel Berg Arendt.

Mikkel Berg Arendt er ledende psykolog ved center for voldtægtsofre i Århus, hvor ventetiden for senhenvendere er oppe på et år.

Flere søger hjælp

Men Aarhus er ikke det eneste sted, hvor ventetiden for såkaldte senhenvendere er lang.

Ventetid på landets centre for voldtægtsofre

  • Aarhus: 12 måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere.  
  • Odense: Fire måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. 
  • Aalborg: Tre-fire måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. 
  • København: Syv måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. 

Man betragtes som senhenvender, når man henvender sig mere end en måned efter, at voldtægten har fundet sted. 

I Odense og Aalborg er der lige nu tre-fire måneders ventetid på Center for Voldstægtsofre, mens ventetiden i København er på syv måneder.

- Når de endelig beder om hjælp, så er det, fordi der er sket en eller anden form for kollaps i deres liv, der gør, at de har det rigtig dårligt. Og at skulle gå i det ingenmandsland, mens man venter, det er ekstremt belastende, men det betyder også, at det bliver sværere at få det godt igen, siger Line Ejby Andersen, psykolog på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.

I 2014 blev tidsgrænsen for, hvornår man kan få hjælp på centrene, ophævet. Det betyder, at personer, der er blevet voldtaget tidligere i livet, nu kan søge hjælp, flere år efter at voldtægten har fundet sted.

Siden har centrene fået langt flere henvendelser end tidligere. Alene i Odense, Aarhus og København havde de sidste år 232 såkaldte senhenvendere, og det er mere end dobbelt så mange som i 2014.

- De seneste år har der været et stort fokus - både i medierne, men også i kampagner - på voldtægter. Det er positivt, at flere henvender sig. Det er bare frustrerende, at vi ikke har ressourcerne til at tage dem ind hurtigt nok, siger Ulla Bonde Van Zwol, overlæge på Center for Voldtægtsofre i Odense.

"Falske forhåbninger"

Hvis man ikke vil vente på en ledig psykologtid hos Center for Voldtægtsofre, har man mulighed for at henvende sig til egen læge, og derigennem blive henvist til en psykolog uden for centret. Men det er ifølge Ulla Bonde Van Zwol slet ikke det samme.

- Vi er specialiserede inden for lige netop det her traume, der er forårsaget af seksuelle overgreb. Og vi har jo de her centre af en grund. Jeg mener faktisk, at man ender med at give falske forhåbninger til ofrene, når vi ikke kan give dem hjælp med det samme, siger overlægen.

Men hvis man i forvejen har ventet måneder, måske år, hvorfor er det så et problem at vente et par måneder mere?

- Når de endelig får taget mod til sig, så er det meget vigtigt, at de får hjælp med det samme, for ellers risikerer man, at de springer fra igen. Og så får de ikke den hjælp, de måske har behov for, siger Ulla Bonde Van Zwol.

Pengene må komme fra Christiansborg

Det er regionerne, der står for driften af landets centre for voldtægtsofre. Men det var politikerne på Christiansborg, der i 2013 besluttede, at hjælpen på centrene skulle tilbydes til alle ofre, også dem, der er blevet udsat for voldtægt tidligere i livet.

Siden dengang har centrene årligt modtaget 4,4 millioner kroner via satspuljemidlerne. Men ifølge Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, er der brug for flere penge.

- Det er en statslig beslutning, at der skal være hjælp til alle. En god beslutning, men det er også nødvendigt, at økonomien er til stede, siger Ulla Astman.

Udover pengene fra satspuljen har der i en årrække været afsat fem millioner kroner på finansloven til fordeling mellem de to største centre i Aarhus og København. De penge er også afsat på dette års finanslov.

Forsøger at finde anden hjælp

Dyveke Brandenburg har forsøgt sig med en psykolog uden for centret, men det var ifølge hende et dårligt match. Nu overvejer hun at opsøge endnu en psykolog, men allerhelst vil hun gerne ind på Center for Voldtægsofre i Århus, hvor de har speciale i lige netop seksuelle overgreb.

- Jeg håber, det vil give mig min livskvalitet tilbage, for den er virkelig, virkelig ødelagt. Min normale hverdagsrutine, mit normale jeg er næsten væk, siger Dyveke Brandenburg.