De er 27 procent søskende, men levede i mange år som enebørn
To halvsøskende fandt hinanden i sommer via en dna-test og registeret '23andMe'.
På en fertilitetsklinik på Frederiksberg i Storkøbenhavn trådte en svensk kvinde i 1987 ind ad døren.
I længere tid havde hun gået med et ønske om at blive mor. Hun var 34 år og ville ikke vente længere. Køen til at blive insemineret i hjemlandet var fortsat for lang, ligesom det var forbudt med anonym donation.
Hun valgte derfor at få hjælp i Danmark.
Klinikken, som i dag er lukket, hed Ciconia, og den svenske kvinde havde en tid hos lægen Flemming Christensen. Det samme havde en dansk kvinde, som stod i en lignende situation, haft et par måneder tidligere.
Kvinderne kendte ikke hinanden, men resultatet af deres befrugtning på klinikken har efter godt tre årtier fået en ny betydning.
- Det føltes som at have levet på en løgn, siger Vanessa, som ikke ønsker sit efternavn offentliggjort, til 'Go' aften Danmark'.
Enebørn fik vendt op og ned på deres verden
Vanessa er donorbarn af den svenske kvinde og en anonym sæddonor. Reaktionen kom, efter at hun for to år siden modtog en mail med et match.
Forinden havde hun sendt sit dna ind til det amerikanske register '23andMe', der matcher gener og finder slægtninge. Nu havde deres analyse fundet frem til hendes halvbror.
- Jeg var chokeret. Hele min verden blev vendt op og ned, siger 29-årige Vanessa, som til daglig bor i Stockholm.
Den samme besked blev sendt til Simon Testrup fra Ølstykke, der viste sig at være hendes halvbror. Han er søn af den danske kvinde, som i 1987 også blev insemineret på Frederiksberg med samme anonyme sæddonor.
- Det var helt sindssygt. Jeg får 20 til 40 mails hver dag - det her var en mail med så meget betydning. Der var rent faktisk én, man deler meget dna med. Der er nye matches en gang om måneden, men det var det første match, jeg fik. Det var grænseoverskridende og spændende, siger han til 'Go' aften Danmark'.
27 procent søskende – 100 procent glade
De to halvsøskende havde aldrig hørt om hinanden, før de modtog mailen fra '23andMe', som fortalte, at de matchede med 27 procent. Ifølge dna-forsker ved Københavns Universitet Thomas Werge skal man for genetisk at være søskende have 25 procent af sin arvemasse til fælles. Det skæve tal kan skyldes en fejlmargen i analysen fra '23andMe'.
Beskeden om en ny slægtning fik de to til at række ud efter hinanden.
I over et år skrev de frem og tilbage, før de kunne få det til at passe med at ses. Aftalen lød til sidst, at de skulle mødes på en café i Stockholm i sommeren sidste år - men allerede ved p-automaten tæt på caféen fik de øje på hinanden.
- Vi krammede, fortæller Simon Testrup, som besøgte sin halvsøster sammen med sin kæreste og sin hund.
- Det var dejligt. Det var naturligt og perfekt. Det føltes ikke som en fremmed, men det var uvirkeligt. Jeg kunne se dele af mig selv i ham, tilføjer Vanessa.
Mens Simon Testrup fremhæver deres æblekinder, øjne og næser som fællestræk, mener Vanessa, at det i højere grad er deres runde ansigt, panden, ørerne og tænderne, der får dem til at ligne hinanden.
Hvad betyder det for jer at kunne se sig selv i hinanden?
- Det betyder meget, for det har jeg aldrig haft. Det ville måske ikke betyde så meget, hvis jeg havde nogle andre søskende. Men jeg har ikke andre i min nære familie, siger Simon Testrup.
Vanessa er enig.
- Det at genkende sig selv i en anden, det er rart. Vi er det samme – og det betyder noget.
Afstand til fædre i opvæksten
Omkring 20.000 danskere er født med hjælp fra æg- og sæddonorer. Mange af dem kender ikke deres biologiske far eller mor, ligesom flere lever i uvished om eventuelle halvsøskende.
I mere end 40 år har metoden været brugt, men først i 2012 blev det i Danmark muligt for sæddonorer selv at vælge, om de ville være anonyme eller ej. Som det første land ophævede Sverige til gengæld anonymiteten for sæddonorer for 20 år siden.
Det betød, at antallet af donorer frem mod 2005 faldt fra 200 til cirka 30, ligesom at køerne til de svenske fertilitetsklinikker blev længere, skriver Information.
Hverken Simon Testrup eller Vanessa har i dag et godt forhold til deres ikke-biologiske fædre. Vanessas forældre blev skilt, da hun var syv år gammel. Hun var skuffet over sine forældres løgn og over ikke at vide, hvem den anonyme donor var.
Simon Testrup tog afstand til sin fars familie, da han i en alder af 16 år fik at vide, at han var donorbarn. Hans frygt var dengang, om han kunne få de samme alkoholiske tendenser som sin far.
- Der er slet ikke noget blodmæssigt, så det giver mening, at jeg ikke føler mig hjemme.
Håbet er at møde deres donor
Nu ønsker de to halvsøskende, der til nytår fejrede aftenen sammen, at tilmelde sig TV 2s kommende dna-kartotek for donorer og donorbørn.
Databasen, der er oprettet med tilladelse fra Datatilsynet, vil munde ud i en række tv-programmer, hvor man følger deltagernes forsøg på at finde eventuelle søskende og donorer.
For at mulige slægtninge kan finde frem til hinanden, kræver det, at begge parter frivilligt tilmelder sig dna-kartoteket og tillader at dele deres resultater.
- Det er ikke et mål, men det er en mulighed. Det ville være spændende at møde ham, siger Simon Testrup.
- Det ville ændre alt. Jeg er opvokset som enebarn hos min mor. Det vil give fred at vide det og ikke at være anonym i 50 procent af min krop, tilføjer Vanessa.
Hverken Simon Testrup eller Vanessa forventer at få et forhold til deres donor, hvis han skulle ønske at stå frem.