- Du har den højeste iq, jeg nogensinde har målt, lød det til 58-årig, da han blev testet for adhd
Kjeld Danneskiold-Samsøe ville ønske, han havde fået besked om sin intelligens tidligere.
- Jeg troede ikke, jeg var mere intelligent end gennemsnittet.
Ordene kommer fra 65-årige Kjeld Danneskiold-Samsøe mandag i 'Go' morgen Danmark'.
For syv år siden fik han en besked, der i høj grad kom bag på ham. Hos en psykolog havde han taget en såkaldt WAIS-test, som undersøger ens intelligens. Hans kone havde, på grund af hans flygtige tanker og manglende orden på hans kontor, troet, at han ligesom andre i familien led af adhd.
Men det var ikke tilfældet.
Psykologen havde en anden meddelelse til Kjeld Danneskiold-Samsøe.
- Hun sagde: ”Sæt dig ned, Kjeld. Jeg kan glæde dig med, at du ikke har adhd. Men du har den højeste iq, jeg nogensinde har målt”, husker han tilbage.
- Jeg fik et chok. Det kunne da ikke passe. Mig, der har slæbt mig gennem skolen. Hvordan kan det nu hænge sammen?
Endte som middel elev i gymnasiet
Kjeld Danneskiold-Samsøe, som gerne vil holde sin præcise iq for sig selv, husker ikke folkeskolen som en behagelig tid. Han kunne allerede spille klaver og guitar, inden han startede i 1. klasse. Men han fik ikke lov til at udnytte det.
- Det var kun læreren, der måtte spille til sangundervisning. Det var lidt voksenmobning, fortæller han.
Han vidste også dengang mere om historie end sin lærer, og det var ikke velkomment i den lille folkeskole på Lolland, at en elev rettede på sin lærer, skriver Berlingske, som tidligere på måneden fortalte Kjeld Danneskiold-Samsøes historie.
- Jeg følte mig forkert.
- Jeg har kedet mig helt vildt og kunne alle tingene efter fem minutter, så jeg lærte aldrig at lære, og det gjorde gymnasiet meget svært for mig. Jeg kom faktisk ud som en middel elev. Det var jo altid dem, der havde faglige udfordringer, lærerne tog sig af, siger han.
Ifølge psykolog Ole Kyed, som i flere år har beskæftiget sig med særligt intelligente børn, er det ikke unormalt, at disse børn kan føle sig anderledes og oversete i folkeskolen i forhold til deres klassekammerater.
- Hvis højt begavede børn ikke får den støtte i skolen, som de har brug for, kan de opleve ikke at blive set eller hørt, siger han og tilføjer:
- Det er kunsten i al undervisning. Nogle lærere er så kompetente og dygtige, at de kan se, hvad de enkelte elever har brug for. Men hvis læreren er usikker, bliver børnene det også, uanset om man er kvik eller knap så kvik.
Voksne har et ansvar for intelligente børn
Kjeld Danneskiold-Samsøe ville ønske, at han havde fået at vide, at han var meget begavet, da han var 18 år, end da han var flere årtier ældre.
- Det handler om, at man har et potentiale, der gerne skulle bruges, uddyber han.
- Før jeg fandt ud af det, blev jeg utålmodig og kedede mig ofte til møder, fordi jeg altid vidste, hvad vi kom frem til ti minutter før alle andre. Jeg har nu lært at beherske mig og give folk plads til selv at komme frem til en løsning.
Selvom børn, der er særligt godt begavede har bedre forudsætninger for at lære, er det ikke ensbetydende med, at de får udnyttet deres potentiale, forklarer Ole Kyed:
- Det er de voksnes ansvar at udfordre dem. De skal tilpasse udfordringer til barnets forudsætninger, behov og præstationer og bygge mere på, når det er muligt. De skal også reflektere med barnet i den feedback, de giver til barnet. Ellers kommer barnet til at kede sig.
Men hvis barnet ikke oplever at få plejet sit potentiale, kan det ifølge Ole Kyed få konsekvenser. De kan ligesom Kjeld Danneskiold-Samsøe komme til at kede sig og føle sig overset i skolen, men de kan også udvikle en bekymringsadfærd som eksempelvis angst, tvangstanker og ocd, forklarer eksperten i særligt intelligente børn.
- De kan miste tilliden til andre og troen på sig selv. Det kan også ramme deres selvtillid og selvværd. De kan blive utilfredse med sig selv, og det kan påvirke det, de engagerer sig i, siger Ole Kyed.
Hvor mange huller er der i t-shirten?
Bryd tabuet om at være særligt intelligent
I dag er den 65-årige it-konsulent medlem af foreningerne Mensa og Triple Nine Society, der begge har til formål at give intelligente mennesker fra hele verden mulighed for at mødes.
Her møder han ligesindede, han kan spejle sig i.
Medlemmerne i den sidstnævnte forening tæller omkring 1800 på verdensplan fordelt på 50 lande. Fælles for dem er, at de er klogere end 99,9 procent af verdens befolkning. For at blive medlem af foreningen skal man bestå en test, der kræver en iq på 146. En gennemsnitslig begavet person har en iq mellem 90 og 110. Har man over 146, karakteriseres man som geni.
- Det er et tabu. Alle klapper, når Christian Eriksen scorer, men der er ikke nogen, som klapper, hvis man er intelligent. Men det synes jeg nu ikke, man skal skamme sig over. Du er jo født med de evner, man nu er, siger Kjeld Danneskiold-Samsøe.
Hvor kan du særligt mærke en forskel på dig og andre?
- Man kan sige, at jeg har en sportsvogn mellem ørerne i stedet for en folkevogn. Men jeg har lært at holde lidt igen.