Samfund

Amerikansk kvinde er efterkommer af dansk slave - nu kræver hun ham erklæret fri

Kirsten Pflomm Privatfoto / Privatfoto

Selv om slaven Hans Jonatan i 1801 fik sin frihed af Kongehuset efter sin indsats i Slaget på Reden, vandt hans ejer en retssag om ejendomsret.

Amerikanske Kirsten Pflomm, der bor og arbejder i København, ønsker nu, at Danmark med over 216 års forsinkelse lever op til det løfte om frihed, det danske kongehus i 1801 gav hendes danske forfader, slaven Hans Jonatan. Hun kræver, at han posthumt erklæres som en fri mand.

- Jeg ved ikke, om man kan sige, det er min families ret. Men det er den rette ting at gøre, siger Kirsten Pflomm til TV 2.

Hans Jonatan var søn af en kvindelig slave på den dansk-vestindiske ø St. Croix, Emilia Regina, og en dansk ansat hos hendes ejere, familien Schimmelmann - muligvis Heinrich von Schimmelmann selv. Familien var ifølge Information en af de største danske slaveejere på de Vestindiske Øer.

Tapper indsats

Som barn blev Hans Jonatan hentet til Danmark, hvor udnyttelsen af ham som slave fortsatte hos familien Schimmelmann i København. Han meldte sig selv til dansk krigstjeneste og deltog i et af de mest berømte og blodige søslag i Danmarkshistorien, Slaget på Reden.

Her ydede han en så tapper indsats, at han vandt sin kaptajns respekt, og den danske kronprinsregent Frederik, den senere Frederik 6., erklærede ham en fri mand.

Men det ville hans ejer, Henriette Cathrina Schimmelmann, ikke acceptere. Hun anlagde en retssag i Danmark, hvor hun krævede at beholde ejerskabet, og den retssag vandt hun - og derfor viser retsdokumenter, som stadig eksisterer, at Hans Jonatan juridisk blev regnet for Henriette Cathrina Schimmelmanns ejendom.

Måtte flygte til Island

Hans Jonatan måtte flygte til Island for at slippe for slavetilværelsen, og her levede han fredeligt som en fri mand, til han døde i 1827, 43 år gammel.

- Han var den første sorte mand i Island, og han blev modtaget med åbne arme af det islandske samfund. Det viser, at racisme ikke ligger naturligt til folk, det er noget tillært, siger den islandske genforsker Kari Stefansson til TV 2.

Han har stået i spidsen for et forskningsprojekt, hvor man ved hjælp af DNA-materiale fra 182 af Hans Jonatans 788 efterkommere i Island har kunnet rekonstruere 38 procent af det genmateriale, han har fået fra sin mor. Dermed har forskerne kunne fastslå, at Hans Jonatans mor Emilia Regina kom fra det område i Afrika, hvor landene Benin, Nigeria og Cameroun ligger i dag.

Hans Jonatan fik en søn og en datter, og Kirsten Pflomm er efterkommer af hans datter Hansina, og hun er tip-tip-tip-tipoldebarn af Hans Jonatan.

- Min farmor Katie var født i Norge, fortæller Kirsten Pflomm.

Katies far var Georg Björn Ericsson, der er med på det delvise stamtræ, den islandske forfatter og antropolog Gilsi Palsson har lavet over Hans Jonatans efterkommere. Gisli Palsson er forfatter til en bog om Hans Jonatans liv og skæbne 'Hans Jonathan - Manden som stjal sig selv', som udkom på dansk sidste år.

Island har også, fra 1814 til 1944, været en dansk koloni.

Stod på islandsk hjemmeside

Kirsten Pflomm, der det sidste års tid har boet og arbejdet i København som marketingchef for et IT-firma, opdagede, at hun er i familie med Hans Jonatan for cirka 10 år siden.

- Jeg googlede mit eget navn, og det stod på en islandsk hjemmeside, hvor jeg var nævnt. Jeg forstår ikke islandsk, så jeg kontaktede indehaveren af hjemmesiden, som også nedstammer fra Hans Jonatan. Han kunne fortælle mig, at vi er i familie med hinanden, siger Kirsten Pflomm.

Hun oplyser til TV 2, at hun har fastslået slægtskabet ved hjælp af slægtsforskning og endnu ikke ved dna. Men hun er besiddelse af dokumenter, som viser familieforbindelsen. TV 2 er også i besiddelse af de dokumenter.

- Min mormor blev født i Norge, og hun nedstammer fra Hans Jonatans datter, siger Kirsten Pflomm.

Da hun flyttede til København, opdagede hun, at den lejlighed, hun bor i, ligger lige over for det sted på Amaliegade 23, hvor hendes forfader arbejdede som slave i København, inden han blev en fri mand i Island.

Kræver ikke undskyldning

- Jeg ønsker, at han nu bliver erklæret en fri mand. De er ved at bygge luksuslejligheder på det sted på Amaliegade, hvor han boede med Schimmelmann-familien, og jeg ønsker, at der bliver opsat et skilt på de nye bygninger, hvor der står, hvem han var, og at han nu er fri, siger Kirsten Pflomm til TV 2.

Hun understreger, at hun ikke kræver en undskyldning for, at hendes forfader forblev slave, selv om Kongehuset havde erklæret ham en fri mand.

- De ting, der skete dengang, skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den tid, de skete i. Men det er det rette at gøre, at erklære ham en fri mand nu, siger Kirsten Pflomm.

Nu vil hun sende sit ønske til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).