I 25 år skjulte familien sandheden for deres datter: - Det rykkede rødderne op for mig
Først som voksen fik Jeanett Tarkowski at vide, at hun var donorbarn. Nu leder hun efter sine mulige halvsøskende.
Da 31-årige Jeanett Tarkowski var 25 år, fik hun tæppet hevet væk under sig.
Hun havde været på hospitalet for at blive undersøgt for arvelige sygdomme. Og i bilen på parkeringspladsen krøb hendes mor til korset og fortalte Jeanett Tarkowski den sandhed, der igennem et kvart århundrede havde ligget skjult for hende.
- Jeg husker det, som var det i går. Og samtidig er det sløret. Jeg gik ligesom i chok, for hvad var det, hun sagde? At min far ikke var min biologiske far?
Tusindvis af donorbørn
Efter 40 år med anonyme donationer er 15.000-20.000 danskere i dag født ved hjælp af sæd- eller ægdonationer. Alene i 2016 var der ifølge Dansk Fertilitetsselskab tale om 929 børn.
Flere donorbørn kender på grund af anonymitetsregler ikke deres biologiske far eller mor, ligesom de oftest lever i uvished om eventuelle halvsøskende.
Mange donorbørn ønsker dog et større kendskab til deres ophav. Og en række forskere peger på, at jo tidligere et donorbarn kender sin baggrund, jo lettere bliver det for dem at forlige sig med fortællingen om, hvem de er, og hvor de kommer fra.
Blå og grønne øjne
For 25-årige Jeanett Tarkowski faldt følelsen af identitet fra hinanden.
Igennem hele sin barndom havde hun i forvejen følt sig forskellig fra sine forældre. Hun havde altid haft en fornemmelse af ikke at høre til. At hun var anderledes.
De med deres blå øjne, hun med sine grønne. Deres ordblindhed mod hendes læselyst. Deres musikalitet og kreative sysler mod hendes interesse for klassisk kultur.
Men selv om følelsen af forskellighed nu endelig gav mening for Jeanett Tarkowski, gav den ingen afklaring. For hvordan havde hendes forældre kunnet få sig selv til at skjule sandheden for hende i alle disse år?
- Jeg var et stort kaos indeni. Det rykkede totalt rødderne op for mig. Jeg var virkelig sårbar, vred og skuffet over, at mine forældre havde løjet for mig. Jeg mistede fuldstændigt tilliden til dem, siger Jeanett Tarkowski.
Fælles arvemasse
Når et barn bliver undfanget, arver det samtidig halvdelen af hver forælders dna eller arvemasse.
I arvemassen sidder en lang række gener, der afgør mange menneskelige træk og funktioner. Blandt andet fysik, udseende og mulige sygdomme, men også psyke og personlighed.
Særligt de sidstnævnte områder påvirkes i høj grad også af barnets miljø, forklarer dna-forsker Thomas Werge fra Københavns Universitet.
- Donorbørn har for eksempel ikke haft mulighed for at kende deres (biologiske, red.) forældre og har dermed også sværere ved at kopiere dem. Derfor vil de måske ikke ligne dem så meget i adfærden, men de har stadig 50 procent af deres gener fra deres donor, siger han.
Dele af den genetiske betingede adfærd kan dog stadig skinne igennem, og børn vil ofte ønske at spejle sig i nogen, der minder om dem selv, forklarer forskeren.
Tabu eller åbenhed
Trods Jeanett Tarkowskis krise talte hun ikke med sin familie om det.
Faderens sterilitet og nødvendigheden af donorsæd viste sig at være aldeles tabubelagt. Og Jeanett Tarkowski lovede derfor på parkeringspladsen sin mor ikke at fortælle, at hun kendte til det.
Men efter tre år gik Jeanett Tarkowski alligevel til sin far.
- Jeg mener, at selvom det biologiske ikke er der, kan man sagtens elske sine forældre. For det er dem, der har været der igennem livet. Derimod er det svært at tilgive fortielse om ens oprindelse, siger Jeanett Tarkowski.
Hun opfordrer derfor i dag forældre til donorbørn om at være åbne og ærlige om deres børns ophav. At lade det være en del af deres fortælling.
Mistro og muligheder
I langt de fleste tilfælde ved forældrenes omgangskreds, hvordan donorbørnene er blevet til.
Derfor kommer sandheden ofte frem for børnene før eller siden, om det så er overlagt eller ej. Det påpeger flere psykologer, som mener, at den nye viden ofte skaber gnidninger, vrede og mistro til forældrene.
Uanset om donoren er anonym eller kendt, bør forældre derfor tænke grundigt over, hvorfor de eventuelt vil forsøge at holde barnets baggrund hemmelig.
En baggrund, der bliver stadigt mere almindelig, som antallet af donorbørn stiger, og mulighederne for fertilitetsbehandling ændrer sig.
Senest med en ny lov om dobbeltdonation, hvor det i særlige tilfælde fra i år er tilladt at befrugte barnløse par med både æg og sæd fra donorer. Her må kun én af donorerne dog være anonym.
Brikker i puslespillet
Siden afsløringen af hendes gener har Jeanet Tarkowski været på jagt efter viden om sin rigtige far.
Men efter en flytning på Kolding Sygehus er stort set alle de i forvejen sparsomme oplysninger gået tabt. Jeanett Tarkowski ved kun, at han var medicinstuderende og anonym.
- Jeg er jo godt klar over, at jeg ikke får et forhold eller en relation til ham. Men at få mulighed for at stille spørgsmål til, hvordan han er – eller bare se ham – det gad jeg godt, siger Jeanett Tarkowski.
- Der er mange brikker i mit puslespil. Det vil give mig en afklaring, en ro indeni, i forhold til ikke at søge længere. Den dér spejling i et andet menneske – den savner jeg.
Søger sine søskende
Jeanett Tarkowski kan godt se fordelen ved, at donorer skal kunne være anonyme. Men hun mener også, at der i større grad skal være mulighed for at tilkendegive sig.
I øjeblikket findes der, i modsætning til mange andre europæiske lande, intet centralt register i Danmark, hvor donorer og donorbørn kan ønske at mødes.
Derfor har hun nu tænkt sig at tilmelde sig TV 2s kommende dna-kartotek, der med godkendelse fra Datatilsynet netop vil hjælpe donorer og donorbørn med at mødes – såfremt begge parter frivilligt ønsker det.
Og selv hvis Jeanett Tarkowski aldrig får sin biologiske far at se, håber hun på måske at kunne møde sine mulige halvsøskende. Noget, hun som enebarn altid har ønsket sig at have.
- Det er selvfølgelig et ønske om at finde noget fællesskab i det. Bare det at skrive lidt breve eller på Facebook, siger Jeanett Tarkowski.
- Det behøver ikke at være noget stort. Bare nogen at spejle sig i.