Kritik af udflytning: Dem, der har i forvejen, får mest

Flere borgmestre kan se frem til masser af nye arbejdspladser, men en række kommuner føler sig overset - og det er ikke første gang.

Resultaterne af regeringens annoncerede udflytning af statslige arbejdspladser er ved at bundfælde sig i de danske kommuner.

Nogle kommuner jubler efter onsdagens melding, mens andre er skuffede, men én ting er dog gennemgående: Det er de kommuner, som i forvejen har flest statslige arbejdspladser, der får endnu flere efter udflytningen.

Det viser en opgørelse, som Jyllands-Posten har lavet over de 3530 arbejdspladser, som regeringen endeligt har besluttet placeringen på.

Den halvdel af de danske kommuner, som har færrest statslige arbejdspladser pr. 1000 indbyggere i dag, kan kun se frem til 442 nye. Modsat ender 3088 nye job hos de øvrige kommuner, som altså i forvejen har flest - og det resultat ærgrer flere kommuner.

Kommuner vil have del i væksten

Regeringens plan går under navnet Bedre Balance II, men spørger man en af de forbigåede kommuner, Faaborg-Midtfyn, så klinger det navn hult.

 - Jeg har nok lidt svært ved at se, at det er det, der for alvor skal skabe balance i Danmark. Vi er selvfølgelig glade for, at der kommer et pænt hold arbejdspladser til Fyn, men det store antal kommer i Odense og Middelfart, hvor der i forvejen er mange statslige arbejdspladser og god gang i væksten, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Hans Stavnsager (S) til TV 2.

Netop Odense har været udflytningens helt store vinder. Det er den danske by, der får flest nye statslige arbejdspladser, når blandt andet hele Miljøstyrelsen rykker til byen. Derudover får byen også dele af Skattestyrelsen samt sekretariatet for Studievalg Danmark. I alt 465 stillinger.

Faaborg-Midtfyn Kommune får ingen.

- Hvis målet er at få trukket resten af Fyn med i den gode vækst, der er lige nu, tror jeg, at det får lidt begrænset effekt, siger Hans Stavnsager fra borgmesterkontoret i Ringe.

Flere borgmestre kan se frem til masser af nye arbejdspladser, men en række kommuner føler sig overset - og det er ikke første gang. Video: Ida Brodtkorb

En anden af de kommuner, som onsdag stod frem med ærgelse over resultatet, er Tønder Kommune.

Den sønderjyske kommune er i forvejen en af dem, som har færrest statslige arbejdspladser.

- Det er skåltaler og varm luft og giver ikke et Danmark i bedre balance. Det er skuffende, siger Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), til TV Syd.

Universitetsbyerne øverst på ranglisten

Ligesom Odense er det særligt Danmarks største byer udenfor hovedstaden, der får langt de fleste nye job. Sammenlagt får Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde nemlig 1191 af arbejdspladserne.

Under onsdagens pressemøde om den store plan afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det særligt er de store byer, der får glæde af udflytningen.

- Det er rigtigt, at Odense som en lokal hovedstad på Fyn bliver stærkere af det her, og Aalborg bliver som regionshovedstad i Nordjylland stærkere, og Aarhus i det midtjyske bliver stærkere. Det er jo godt for hele regionen, siger han.

Der er også glæde at spore i nogle af de øvrige kommuner. Blandt andet Lolland Kommune:

- Jeg håbede på omkring de 100 arbejdspladser, og alt i alt er det jo 111, så det afspejler den størrelse, Lolland har som kommune, og det er med til at skabe en langt bedre balance i Danmark, siger Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Han synes, at planen viser, at der kommer arbejdspladser længere ud, hvilket har stor betydning for mange yderkommuner.

Kortet herunder viser både de arbejdspladser, der flytter, og de, som oprettes udenfor hovedstaden - i alt 4024 arbejdspladser:

Udflytning af statslige arbejdspladser i 2018
Større udflytning af arbejdspladser (0)
Nye uddannelsesstationer (0)