Russisk trussel bekymrer hver tredje - vores naboer tager det mere alvorligt
Alle lande i Østersøen er bekymret, siger ekspert. Og russerne har også forsøgt at infiltrere Danmark.
Danskernes bekymring for Rusland er faldende. Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget blandt 1132 danskere for TV 2 og Politiken.
Her fremgår det, at 33 procent af danskerne helt eller overvejende mener, at Rusland udgør en trussel mod Danmarks velstand og sikkerhed.
Det samme spørgsmål blev danskerne stillet i sommeren 2016. Dengang var 48 procent af danskerne helt eller overvejende enige i udsagnet.
Således er der på halvandet år sket et markant fald i danskernes frygt for Rusland.
To syn på sagen
Lars Bangert Struwe er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank, Atlantsammenslutningen, og han har to syn på sagen.
- På den ene side kan vi sige, at tallet er højt i kraft af, at der ikke er nogen umiddelbar militær trussel fra Rusland mod Danmark. Ud fra det er det bemærkelsesværdigt, hvor mange danskere der er bekymrede, siger han.
På den anden side mener han også at kunne argumentere for, at tallet er lavt.
- For når vi ser på, hvad Rusland ellers laver, så er landet meget aggressivt og fører en kamp, hvor de gør et forsøg på at underminere sammenholdet i EU og ryste de demokratiske stater ved at påvirke valg.
Han mener derfor, at man bør skelne mellem ordene sikkerhed og velstand, når man taler om trusler fra Rusland. I mellemtiden har vores svenske naboer opfordret deres befolkning til at have proviant til en uge.
Danmark er undtagelsen
Men i forhold til den optrapning er Danmark undtagelsen, mener Lars Bangert Struwe.
- Hvis man kigger hele vejen rundt om Østersøen, så er alle stater rundt omkring den bekymret. Sverige og Finland selvfølgelig mere end alle andre, fordi de ikke hører under NATO-paraplyen, så de skal beskytte sig selv. Derfor føler de sig markant mere bekymrede, siger han.
Blandt andet forklarer generalsekretæren i Atlantsammenslutningen, hvordan vi de seneste par år har set Rusland påvirke og foretage operationer, som gør, at mange bliver bekymrede over, hvad landet egentlig vil.
Derudover er det helt centralt, at russerne ikke forstår os. Og at vi ikke forstår russerne, mener Lars Bangert Struwe.
- Denne her dårlige kommunikation får bare tingene til at blive værre. Der er vi nu nået frem til et punkt, hvor der er grund til bekymring, ikke for at der bryder en krig ud, men for at et uheld udløser nogle ting. Eller at russerne føler, at de bliver nødt til at gøre noget for at blive hørt, siger generalsekretæren i Atlantsammenslutningen.
Russere forsøger at infiltrere Danmark
Lars Bangert Struwe har tidligere arbejdet på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, og han påpeger, at det tidligere har vist sig, at russere i Danmark har forsøgt at infiltrere systemet.
- Vi oplevede, at en kollega fra Institut for Statskundskab blev anholdt af Politiets Efterretningstjeneste. Der faldt senere dom i sagen, hvor det viste sig, at han var blevet ansat af russerne til at prøve at hyre studerende, der senere hen skulle udvikle sig til at blive agenter. Så vi har simpelthen dom for, at der i Danmark foregår efterretningsvirksomhed, og at man prøver at hyre folk til det, siger han.
En ny hovedfjende
I december løftede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sløret for, hvor stort trusselsbilledet mod Danmark egentlig er.
Ifølge FE's årlige risikovurdering har Danmark fået en ny hovedfjende - nemlig cyberkriminalitet, som dermed er blevet en større trussel end terrorisme og Rusland.
Alligevel fylder Rusland, ligesom tidligere år, også en del i beretningen. Landet mod øst vækker fortsat bekymring, ifølge efterretningschef Lars Johan Findsen.
- Rusland fortsætter sin militære oprustning i den vestlige del. Det er dog usandsynligt, at Rusland vil risikere en direkte konfrontation med NATO, siger han.
Efterfølgende blev 2018 indledt med udsendelsen af danske soldater til Estland, hvor de skal være en del af en fremskudt NATO-styrke vendt mod Rusland.
Løkke besøger danske soldater i Estland
Dagens nye Megafon-måling kommer samme dag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) rejser til Tapa i Estland for at besøge de 200 nyankomne danske soldater.
- Det er for at sende et signal om, at man ikke skal prøve at intimidere de baltiske lande. Der er mange aktiviteter i gang fra russisk side, sagde Claus Hjort Frederiksen, da det danske krigsskib Esbern Snarre stævnede ud fra Korsør med kurs mod Estland.
- Jeg mener, at det er et meget stærkt signal at sende til russerne.
Efter annekteringen af Krim og Ruslands aktive rolle i krigen i Østukraine besluttede NATO, at man skulle have en styrke tæt ved den russiske grænse i Baltikum og i Polen.
En såkaldt forstærket fremskudt tilstedeværelse, der nu tæller omkring 4000 soldater fra NATO-landene.
Senest optrappede Rusland lørdag sin militære tilstedeværelse på Krim, da to bataljoner med det mobile missilsystem S-400 blev kørt i stilling i havnebyen Sevastopol. Et ganske avanceret system, som kan skyde både fly, raketter og missiler ned.