Samfund

Løkke besøger de danske tropper i Estland: - Truslen fra Putin er virkelig

​I Estland skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) give skulderklap til de danske soldater.

- Det er ikke en trussel, som jeg ser. Det er en trussel, som er der.

Sådan beskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag truslen fra Rusland, før han på flyvepladsen i Aalborg satte sig ind i et af forsvarets Herkules-fly og fløj mod den estiske hovedstad, Tallinn.

Med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved sin side besøger statsministeren de 200 danske soldater, der torsdag ankom til den nedlagte sovjetiske militærbase i byen Tapa.

Som en del af NATOs styrke bestående af i alt 400 soldater i Baltikum og Polen skal de afskrække russerne.

- Det er en slags snubletråd, der er sat op ved NATOs østligste grænser for at sende et stærkt signal til Putin om, at han skal holde fingrene væk fra Baltikum, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

80.000 russiske soldater

Beslutningen om at sende blandt andet danske soldater til Estland blev truffet i 2016, som en reaktion på Ruslands aktive rolle i krigen i Østukraine og den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim.

Efter en omstridt folkeafstemning i foråret 2014, hvor befolkningen på Krim erklærede sig selv en del af Rusland, valgte den russiske regering at annektere halvøen.

I dag er der omkring 80.000 russiske soldater i den vestlige del af Rusland, og truslen er ifølge statsministeren helt reel. De truer blandt andet med russiske overflyvninger i dansk territorium og med muligheden for potientielle cyberangreb.

Men hvis man virkelig mente det her alvorligt, skulle man så ikke sende langt flere soldater afsted?

- Nej, det skal der ikke. Det her er ikke et offensivt træk, og vi ønsker ikke at være aggressive. Men det er vigtigt at markere, at vi står sammen, og at NATOs musketered gælder, siger Lars Løkke Rasmussen.

Nyt russisk missilsystem på Krim

Man skal blot sætte tiden 24 timer tilbage for at finde en oprustning i det russiske forsvar.

Lørdag opstillede Rusland nemlig to bataljoner med det mobile missilsystem S-400, der kan skyde fly, raketter og missiler ned, i havnebyen Sevastopol på den ukrainske halvø Krim.

- Det her er et skidt i retning af at sikre Rusland et meget mere fremskudt luftforsvar. Det er Krim med sin geografiske placering særdeles velegnet til, siger lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiensen til TV 2.

Talsmand for den russiske regering Dmitry Peskov forklarede lørdag, at missilsystemet udelukkende er sat op af sikkerhedsmæssige grunde, og at det ikke skal ses som en trussel.

Statsministeren besøger Estland. Video: Elisabeth Thiis

Frygter danskerne Rusland?

Spørger man danskerne, er frygten for Rusland faldet.

I en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken siger 33 procent af danskerne, at de er helt eller overvejende enig i, at Rusland udgør en trussel mod Danmarks velstand og sikkerhed.

Det er et markent fald sammenlignet med sommeren 2016, hvor samme spørgsmålet blev stillet. Her var hele 48 procent enige i udsagnet.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er faldet et udtryk for, at man nu har ageret og reageret.

- Det kan jo godt være, at det er signalet fra NATO, der gør, at danskerne ikke er mere bekymrede end som så, siger han.

Skulderklap til soldaterne

I den estiske by Tapa stod de danske soldater søndag aften i geleder side om side med kampvognene - klar til at tage imod statsministeren og forsvarsministeren, kvitterede med en tale og en middag med soldaterne.

- De soldater, som vi har sendt afsted, lider et afsavn. De er væk et helt år, hvor deres børn vokser til, og det er de for din og min sikkerheds skyld. Så skylder vi også at komme forbi og give dem et skulderklap, siger Lars Løkke Rasmussen, som selv har oplevet at savne sin søn, der har været soldat i Irak.

- Jeg ved, at de sætter pris på det. Det har ikke noget med min person at gøre, men at det officielle Danmark bakker op. Det betyder noget for dem.

Mandag går turen tilbage til Tallinn, hvor Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen skal mødes med Estlands præsident og premierminister. Herefter går turen videre til Litauen og Letland.