Læger efterlyser hjælp til at gøre danskerne sundere
Kost og motion fylder hos landets læger, som efterlyser politisk hjælp til at sikre flere et godt helbred.
Det kan lade sig gøre at spise sig til en sundere tilværelse. Det har flere patienter vist i TV 2-programmet ’Kan man spise sig rask?’.
Derfor opfordrer flere førende sundhedsforskere landets læger til at kigge mere på kost og motion. Herunder de praktiserende læger og på lægeuddannelserne.
Men lægerne fokuserer allerede på patienternes livsstil og gør, hvad de kan. Blandt andet ved hjælp af registrering og samtale, lyder det fra de Praktiserende Lægers Organisation, PLO.
- Vi snakker så meget om kost og motion med vores patienter. Men fra at vide noget, er der rigtig langt til at gøre noget ved det, siger læge og bestyrelsesmedlem Birgitte Ries Møller.
- Viden skal vi nok fylde i dem, men vi kan ikke stå derhjemme og kontrollere deres køleskabe.
Bedre blodsukker
Som det ser ud nu, er livsstilsændringer langt hen ad vejen et personligt projekt. Men med en blanding af personligt ansvar og hjælp fra sundhedseksperter er der endnu større sandsynlighed for at nå langt.
Sådan en oplevelse havde blandt andet 57-årige Ernst Brandstrup, som lider af sukkersyge.
Med hjælp fra en læge og en ernæringsekspert ændrede han på 12 uger sit blodsukkertal på 71 til 43 – og kom dermed faktisk under grænsen for sin egen diagnose, som ligger på 48.
Selvom han ikke formelt er helbredt, har han ved at opretholde sin nye livsstil lindret sine symptomer, nedsat sit medicinforbrug og øget kvaliteten af sit liv. Potentielt set også længden af det.
Politisk opgave
At opnå resultater lig Ernst Brandstrups kræver dog mere end en tur hos lægen. Og vores instinkter arbejder også imod os.
Birgitte Ries Møller fra PLO har selv oplevet stor forskel på, hvordan patienterne fortæller, at de lever, og hvilke varer de smider på samlebåndet, når hun senere møder dem i den lokale Lidl.
- Der er bare forskel på, hvordan vi siger, vi er, og hvordan vi er, når vi er alene. Vi lever i et overflodssamfund, hvor vi spiser godt, siger hun.
I stedet mener Birgitte Ries Møller, at opgaven med at give folk flere grøntsager i indkøbskurven først og fremmest ligger hos politikerne.
For eksempel ved at sætte prisen på sunde fødevarer ned og ved at lave sunde madordninger i landets skoler, så børnene lærer at spise mere grønt tidligt i livet.
- Vi skal gøre det nemmere at træffe det rigtige valg. Der er kommet rigtig mange tiltag på motionssiden – smukke stier, gode træningsfaciliteter og mere idræt i skolerne – men ikke i samme grad med kosten, siger Birgitte Ries Møller.
God samfundsfornuft
Ifølge Sundhedsstyrelsen lider hver tredje voksne dansker nemlig af en kronisk sygdom som følge af dårlig livsstil.
Derfor er der ifølge flere fremtrædende sundhedsforskere også flere gevinster at hente. Både i form af øget livskvalitet for den enkelte og færre udgifter til medikamenter til de skavankramte danskere.
Hos Danske Regioner er formand for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), da også åben for at forstærke indsatsen på området:
- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis der er en god samfundsfornuft, en god ræson, i at bruge diætister yderligere i forhold til gode kost- og motionsvaner, jamen, så skal man gøre det, siger hun til TV 2.
Også Birgitte Ries Møller fra PLO fremhæver samarbejde med andre faggrupper, såsom sygeplejersker, diætister, fysio- og ergoterapeuter, som fordelagtigt i arbejdet med patienterne.