Regeringen og DF: Lær dansk eller betal for din tolk selv
Udlændinge skal selv betale for tolke i sundhedsvæsnet, hvis de har boet i Danmark i mere end tre år, mener regeringen og Dansk Folkeparti.
Da Lumnia Hassane sætter sig stille på stolen foran sin læge, mangler hun selv ord - og det er som altid tolken, der må forklare:
- Jeg har det ikke så godt.
Lumnia Hassane er ikke en kvinde af mange ord. Særligt de danske volder hende store problemer. Et "hej" er det eneste, hun rigtig har lært at sige efter 18 år i Danmark.
Lumnia Hassane er en af dem, der fra i år selv skal betale for de tolke, der sidder ved hendes side i alle møder med læger og hospitaler. Hun har været i Danmark i mere end 3 år - og ifølge en ny bestemmelse i finansloven betyder det, at hun nu selv er ansvarlig for at kunne dansk. Kan hun ikke det, må hun betale en tolk af egen lomme.
Støjberg: Lær dansk når du bor i Danmark
Flygtninge og indvandrere er nødt til at tage et større personligt ansvar for at lære dansk, mener integrationsminister Inger Støjberg (V).
- Jeg mener helt principielt, at man har en forpligtigelse til at tage sproget til sig. Simpelthen at lære dansk, når man bor i Danmark. Det kan ikke være meningen, at vi fra statens side skal punge ud, hver eneste gang en udlænding skal til læge eller til skole-hjem-samtale, siger ministeren til TV 2.
Men tingene er ikke så ligetil, siger Lumnia Hassane.
Hun vil egentlig gerne lære dansk. Men oplevelserne fra den krig, hun flygtede fra i Kosovo for 18 år siden, fylder stadig alt for meget.
- Det er normalt, at det er svært at være vidne til krig. Når man ser folk blive dræbt og skåret op.
Mere når hun ikke at forklare, før tårene kommer. Hun bøjer hovedet og ordene stopper.
- Det er jo ikke grise, vi har med at gøre
Prisen for tolke varierer afhængigt af sprog og hvor i landet, tolkningen skal forgå. Men ifølge den vejledende pris koster en time cirka 900 kroner. Penge som Lumnia Hassane ikke kan se, hvor hun skal finde.
- Hvis jeg ikke har nogen penge, hvordan skulle jeg så have råd til at få en tolk med til lægen? spørger hun.
Også hendes egen læge Lene Søndergaard er bekymret.
- Det er jo ikke grise, vi har med at gøre - det er mennesker med komplicerede problemer.
Hun er bange for, at brugerbetaling betyder, at mange ikke kan betale for en tolk. Og det kan få alvorlige konsekvenser.
- Hvis jeg skal forklare en kompliceret behandlingsteknik, så kan jeg være bekymret for, om vedkommende virkelig forstår det, der bliver sagt. Eller kommer til at gøre noget forkert og dermed bliver fejlbehandlet. Det kan få katastrofale konsekvenser, siger Lene Søndergaard.
Fra 2014 til 2016 er udgifterne til tolke i kommuner og regioner steget med over 150 millioner kroner. Det viser blandt andet tal for rådgivningsvirksomheden UdbudsVagten, som hvert år skaber et overblik over myndighedernes indkøb hos danske virksomheder.
DF kræver egenbetaling på alle områder
Ifølge forvaltningsloven har myndighederne pligt til at gøre sig forståelige overfor modtageren. Derudover har Danmark tiltrådt flere konventioner, der betyder, at danske myndigheder forpligter sig til at tilbyde tolkehjælp.
Derfor har udlændinge indtil nu haft mulighed for at få tolke tilbudt gratis i for eksempel straffesager, hos en sagsbehandler, hos lægen og på hospitalet.
Brugerbetalingen skal ifølge aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti i første omgang kun gælde i sundhedsvæsenet, men stod det til Dansk Folkeparti alene, skal brugerbetalingen gælde for alle former for tolkning.
- Nu er vi startet et sted. Men vi i Dansk Folkeparti mener, at der burde indføres brugerbetaling på alle områder som for eksempel skoler og i jobcentre, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).
Men har du ikke ondt af de her mennesker, der i nogle situationer måske ikke forstår, hvad lægen siger?
- Jo, men jeg har mere ondt af de danskere, der går glip af forbedringer på sundhedsvæsenet, fordi vi bruger en del penge på at betale for folk, der ikke har lært det danske sprog, siger Martin Henriksen.
Men så sort-hvid er virkeligheden ikke, forklarer Lene Søndergaard:
- Dem fra Balkankrigen, som jeg støder på og har været i Danmark i 20 år, er mennesker, der er meget traumatiserede, og de har virkelig forsøgt at lære dansk, alt hvad de kunne. Men de har ikke formået det.
- Jeg vil gerne lære sproget. Men jeg kan ikke
Hos Enhedslisten er udlændingeordfører, Johanne Schmidt Nielsen, forarget over det nye tiltag:
- Hvis vi ender i en situation, hvor folk bliver til fejlbehandlet, fordi lægen simpelthen ikke forstår hvad patienten siger, så kan det - udover at blive farligt for patienten - også blive rigtig dyrt for det danske samfund, siger hun.
Lumnia Hassane ser helt fortabt ud ved udsigten til de uventede udgifter, men mener ikke, at hun i sin tilstand har har været i stand til at lære et nyt sprog.
- Jeg vil gerne lære sproget. Men jeg kan ikke.
Men burde du ikke have lært dansk efter 18 år i Danmark?
- Jeg har kun været her 14 år. For de første par år boede jeg på et asylcenter, forklarer Lumnia Hassane.