Özlem Cekic i modvind efter børnebog om omskæring
En novelle om omskæring, der i denne uge bliver fordelt på danske skoler, bliver kaldt propaganda. Forfatteren kalder det selv for en vigtig historie.
Den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic tager i en ny børnebog hul på et kontroversielt emne – nemlig omskæring af drenge.
Børnebogen er på forhånd sikret en enorm udbredelse – for det er årets udgave af 'Læseraketten', der fordeles på 1300 danske skoler med en blanding af skønlitteratur og oplysningsmateriale.
Ôzlem Cekic siger selv, at hun har skrevet novellen ’Ayse får en lillebror’ om omskæring, fordi der ikke findes noget materiale om emnet henvendt til børn.
- Jeg synes, det var vigtigt at skrive noget direkte til børn, fordi stort set alle jødiske og muslimske børn er omskårede, men der er ikke en historie om emnet, som lærerne kan tage udgangspunkt i i deres undervisning. Men den dreng, der står under bruseren, og hvis tissemand ser anderledes ud end de andres, har også brug for, at vi taler om det her på en ordentlig måde, siger hun.
Omskæring og dåb
Hendes novelle har imidlertid vakt debat, endnu inden ’Læseraketten’ er blevet omdelt på landets skoler. Ikke mindst hendes sammenligning af omskæringen af de nyfødte drengebørn med den kristne dåb er faldet nogle for brystet.
Novellen handler om Ayse, der får en lillebror og forsøger at overtale sine skeptiske veninder fra klassen til at deltage i hendes families fejring af lillebroderens omskæring. Undervejs forklarer pigernes klasselærer Ingrid, at ’både omskæring og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens i den anden skal drengene have skåret noget af deres forhud af’.
Folketingsmedlem for De Konservative Naser Khader er blandt dem, der finder den beskrivelse for positiv:
- Der er noget kultur-relativistisk i det, hvor der bliver sammenlignet mellem dåb og omskæring. Men der er en verden til forskel. Efter dåben kan man altid blive ateist, når man bliver voksen. Men efter en drengeomskæring kan du altså ikke få forhuden tilbage, den dag du bliver voksen og ønsker det. Du kan ikke sætte lighedstegn mellem de to ting. De bunder begge i religion, men der er en smerte til forskel, siger Naser Khader.
Det samme siger speciallæge i børnesygdomme Morten Staberg. Han er en fremtrædende kritiker af omskæring og kalder Özlem Cekics beskrivelse for ’et forvrænget billede’ af omskæringer.
- Det er et meget omskæringsvenligt og omskæringspositivt billede, der tegnes. Det er på grænsen til propaganda. Problemet er, at det ikke nytter at omskære børn. Samtidigt nytter det ikke noget, at vi behandler børn med forskellig religiøs baggrund forskelligt. Der skal være ens ret for alle, siger han.
En fest
Kritikerne mener, at novellen fokuserer på, at omskæringen er en fest.
Som i dette uddrag:
Ayse har taget kage med til klassen for at fejre, at hun er blevet storesøster.
”Vi holder en kæmpe fest. Der skal være musik, dans, mad …”
Ayse bliver helt forpustet, mens hun ivrigt fortæller.
”Er det en navnefest?” spørger klasselæreren Ingrid.
”Nej, det er en omskæringsfest. Isaks tissemand skal omskæres, fordi han er muslim. Han vil få så mange gaver,” siger Ayse glad.
'Det er ikke propaganda'
Özlem Cekic afviser selv, at hun driver propaganda med sin novelle.
- Det er ikke en hyldest til omskæring. Jeg prøver at få alle de forskellige synspunkter repræsenteret. Men det er ikke en Ph.d.-afhandling. Det er en børnebog, som er skrevet til børn. Hvor de gerne skulle kunne reflektere over det og grine af det uden at gå i baglås, fordi de ikke forstår halvdelen af det, siger hun.
Hun understreger samtidig, at hun selv kan være i tvivl om det rigtige i at omskære drengebørn.
- Begge mine drenge er omskåret, og jeg har en muslimsk og kurdisk baggrund, hvor det har været meget normalt. Det betyder ikke, at jeg ikke nogle gange som mor tvivler på, om det er det rigtige, man gør, siger hun.
Til undervisningsbrug
Spørger man Naser Khader, så ser man dog ikke meget til den tvivl i novellen.
Han kalder den ’unuanceret’:
- Hun prøver at presse en accept af omskæring igennem. Og der er forskel på at forstå noget og så at acceptere det. Det andet synspunkt - at der er mange, der har problemer med at omskære deres drengebørn, det kommer ikke til udtryk. Hendes synspunkt er legitimt nok, men det er jo ikke et indlæg i en avis. Det er til undervisningsbrug, og der er det vigtigt, at det andet synspunkt også er med, siger Naser Khader.