Hver tredje der er på kontanthjælp, burde slet ikke være det
Kommunernes gennemgang af 25.000 kontanthjælpssager viser, at 33 procent slet ikke burde være på kontanthjælp.
Op mod 8500 danskere, der har været på kontanthjælp i fem år eller mere, burde slet ikke være på kontanthjælp.
Det viser de foreløbige resultater af en gennemgang af 25.000 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som 89 af landets kommuner er i gang med at gennemføre i forbindelse med satspuljeprojektet "Flere skal med", som blev sat i gang sidste år.
Her har kommunerne kunnet søge om penge fra pulje på godt 260 millioner kroner til at gennemgå samtlige sager med borgere, der har været placeret som såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i mindst fem år.
Det skriver avisen Danmark tirsdag.
- En falliterklæring
Indtil videre er mere end 16.000 sager blevet endevendt og konklusionen er, at 33 procent af borgerne burde have været i fleksjob eller i ressourceforløb, der sigter mere målrettet mod beskæftigelse eller placeret permanent på førtidspension.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overrasket over resultatet.
- Det er en falliterklæring. Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret, siger Troels Lund Poulsen.
Har sovet i timen - i årevis
Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne har sovet i timen - i årevis.
- Hvis ikke vi havde afsat penge til, at kommunerne kan gennemså sagerne, var mange af de mennesker, vi taler om her, ikke blevet opdaget. Det arbejde, der bliver gjort nu, skulle have været gjort for lang tid siden. Det er et wake-up call til kommunerne om, at de er nødt til at lave en mere helhedsorienteret indsats. Sandheden er, at man i nogle kommuner først er blevet klar over, hvordan kontanthjælpsmodtagernes reelle tilstand er efter, at sagsgennemgangen er blevet iværksat, siger Troels Lund Poulsen.
Din regering og tidligere regeringer har vel også et ansvar for, at så mange mennesker viser sig at være placeret forkert?
- I høj grad. Og det vil jeg også gerne beklage over for de mennesker, der i årevis ikke har fået den rette hjælp. Velfærdssamfundet skulle jo være indrettet på en måde, så det kan tage hånd om deres situation. Derfor er det også på høje tid, at der bliver gjort noget, siger Troels Lund Poulsen.
Socialrådgiverformand er ikke overrasket
I Dansk Socialrådgiverforening er formand Majbrit Berlau slet ikke overrasket.
- Desværre ikke. For vi har jo vidst i rigtig lang tid, at alt for mange i kontanthjælpsystemet lå og cyklede rundt uden at få den rette hjælp, siger Majbrit Berlau til TV 2.
Socialrådgiverformanden fremhæver flere årsager til problemet.
- Et godt sted at starte er at sige, at hvis de sagsbehandlere, der sidder og skal arbejde med de her borgere, de har langt flere sagstal, end vi anbefaler, nogle gange dobbelt eller tredobbelt antal sager, altså over 200 sager, så bliver kvaliteten også derefter.
- Så er der nemlig ikke tid til den enkelte borger, og det er jo et af de kritikpunkter, vi rigtig ofte hører fra borgerne; at de siger, "der er jo ikke tid", lyder det fra Majbrit Berlau.
Borgere skifter ofte sagsbehandler
Et andet alvorligt kritikpunkt, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, er, at borgerne ofte oplever, at ingen ser på hele deres sag.
- Jobcenteret forholder sig kun til beskæftigelse. Socialforvaltningen forholder sig kun til det sociale. Og sundhedssystemet forholder sig kun til det sundhedsmæssige. Problemet for de her mennesker er, at de ofte har flere problemer end et.
- Det betyder, at de ligger og cykler rundt i et system, hvor ingen reelt tager fat i en grundig afklaring af dem. Det er noget af det, vi har kritiseret gennem rigtig lang tid, siger Majbrit Berlau til TV 2.
Sidst, men ikke mindst, mener Majbrit Berlau, så kommer der ofte ny lovgivning fra Christiansborg, hvilket betyder, at kommunerne skal reorganisere beskæftigelsesindsatsen.
- Det betyder ofte, at borgere skifter sagsbehandlere, og i det skifte går en masse vigtig viden tabt. Så skal kommunerne lave endnu en arbejdsprøvning og endnu en arbejdsprøvning for at man kan afklare borgeren til førtidspension eller flex-job eller ressourceforløb. Og så er loven bare blevet enormt restriktiv med de reformer, der er kommet, siger Majbritt Berlau.
Kommuner skal have tid til sagsbehandling
Bjarne Lausten (S), næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, erkender, at Christiansborg igennem de seneste år har udvist stor reformiver på beskæftigelsesområdet. Blandt andre gennemførte hans egen partifælle og nuværende formand Mette Frederiksen en række større reformer, da hun sad som beskæftigelsesminister i Helle Thorning Schmidt-regeringen.
- Med god grund, fordi vi kunne konstatere, at tusindevis af mennesker gik år efter år på kontanthjælp uden at komme videre. Jeg er glad for at kommunerne nu får vendt bunken i forbindelse med dette projekt. Det skulle de have gjort af sig selv for lang tid siden, siger Bjarne Lausten.
Måske kommunerne skulle have arbejdsro i stedet for konstant at skulle forholde sig til ny lovgivning og flere cirkulærer?
- Det er illusion at tro, at der ikke fremadrettet kommer forandringer og nye reformer. Men det er rigtigt, at vi fra lovgiverside skal skabe forandringer på en måde, så medarbejderne i kommunerne kan bruge det meste af deres arbejdstid på at lave sagsbehandling i stedet for at læse cirkulærer, siger Bjarne Lausten.