1000 somaliere skal sendes hjem til 'usikkert land'
Hjemsendelserne af herboende somaliske flygtninge sker på baggrund af omstridte rapporter udarbejdet af Integrationsstyrelsen.
TV 2 kunne onsdag fortælle historien om Mohamed Ibrahim, der, på trods af at han taler dansk, har fast arbejde og engagerer sig i lokalsamfundet, har fået besked på at tage hjem til Somalia, hvor han kommer fra.
Og han er langt fra et enestående eksempel.
Det fortæller Said A. Hussein, der er generalsekretær i Somali Diaspora Organization (SDO), som engagerer sig i somalieres integration i Danmark og udviklingen i Somalia, til TV 2:
- Han er ikke den første, vi har set. Vi bliver selvfølgelig utrolig kede af, at sådan en som ham, der arbejder og gør sig gældende i det danske samfund, desværre skal sendes hjem igen. Han er en ud af mange, som lider den skæbne.
Støtte fra lokalsamfundet
Mohamed Ibrahim er 21 år og kom til Danmark i 2013, hvor han fik opholdstilladelse. Han cykler 16 kilometer til Tican-slagteriet i Thisted for at passe sit arbejde i en presset branche.
Derfor kan kollegerne ikke forstå, hvorfor Mohamed ikke kan blive i landet, så de har de startet en underskriftindsamling.
Og de er ikke de eneste fra branchen, der kæmper Mohamed Ibrahims kamp. Det gør Fødevareforbundet NNF også. De har lavet denne støttevideo på Facebook:
Ibrahim Mohameds lange cykeltur til arbejdet skyldes, at han bor i landsbyen Hundborg. Her prøver han også at bidrage.
Han engagerer sig i den lokale fodboldklub. Og formanden for Hundborg Boldklub, Alfred Nielsen, deler samme opfattelse som kollegerne:
- Jeg synes, det er fuldstændig tåbeligt at sende en mand hjem, der gerne vil arbejde her i landet, siger han til TV 2 og fortsætter:
- Han er en meget gæv dreng. Han er god til at hjælpe med at lave de forskellige ting for boldklubben, når vi spørger ham, og han kommer til træning hver gang.
Mange er bekymrede
Ifølge Said A. Hussein fra SDO har omkring 1000 somaliere fået et brev om hjemsendelse ligesom Mohamed Ibrahim, og mange somaliere er derfor bekymrede for at få taget deres opholdstilladelse og levegrundlag:
- De er bekymrede for, om de må være i Danmark, fordi det er åbenbart ikke nok at arbejde og bidrage til samfundet, siger han og frygter, at det med tiden ikke kun vil ramme dem med midlertidig opholdstilladelse:
- Hvor stopper diskussionen? For den går ikke kun ud på at tage opholdstilladelsen fra de asylansøgere, der har fået den midlertidigt. Der er også diskussion, om man måske skulle tage den fra dem, der har statsborgerskab, og dem, der har permanent opholdstilladelse. Man gør det sværere og sværere at få ophold i Danmark generelt, så folk er nervøse for, hvad der kommer til at ske.
Landet er ikke sikkert
Hjemsendelserne af flygtninge til Somalia sker nu, fordi Integrationsstyrelsen finder landet sikkert nok at vende tilbage til.
Men den vurdering sker på baggrund af nogle omstridte rapporter. Det kunne Politiken fortælle i starten af 2017.
En rapport var udarbejdet i lufthavnen i hovedstaden Mogadishu, da embedsmændene bag den fandt det for farligt at blive mere end én dag i Somalia. En anden indeholdt over 20 advarsler mod udvisninger.
Og argumentet om, at der er trygt nok i Somalia til at vende tilbage, køber Said A. Hussein da heller ikke:
- Der er områder i Somalia, hvor det ikke er sikkert. Der er selvfølgelig områder, hvor det er sikkert at sende folk hjem, og det har man praktiseret i lang tid. Man giver jo ikke folk asyl automatisk, bare fordi de kommer fra Somalia. Man gør det individuelt, specielt ud fra den by eller det område, de kommer fra, siger han og tilføjer:
- Blot fordi al-Shabab (terrororganisation, red.) er uddrevet af byen (Mogadishu, red.) og bor i små andre landsbyer, så betyder det ikke automatisk, at der er sikkert og fredeligt.