Lippert

Løkkes budskab om ghettoer risikerer at skubbe de kriminelle længere ud, advarer ekspert

Der skal hårde midler til at bekæmpe kriminaliteten i ghettoerne, men ikke de midler, politikerne lige nu diskuterer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) risikerer at gøre ondt værre, når han varsler et opgør med de danske ghettoer. Sådan lyder det fra den anerkendte sociolog Aydin Soei.

- Jeg har tidligere sagt til Lars Løkke Rasmussen, at når han insisterer på at kalde gamle arbejderkvarterer, der er udsatte, for ghettoer og fremstille dem som parallelsamfund, sorte huller i Danmarkskortet og stenørkener uden forbindelse til det omgivende samfund, som han kalder det, så gør det problemerne værre, lyder det fra ham i Talkshowet Lippert på TV 2 News.

Men en plan mod de danske ghettoer er på vej fra regeringen. Det varslede statsministeren i sin nytårstale. Og midlerne kan blandt andet blive at rive ghettobyggerierne ned og sprede indbyggerne, der bor i områderne.

- Der er slået huller i Danmarkskortet. Det bekymrer mig dybt. Fordi ghettoerne også sender fangarme ud på gaderne, hvor kriminelle bander skaber utryghed, lød det fra Lars Løkke Rasmussen i talen den 1. januar. I løbet af de kommende uger vil regeringen derfor præsentere sin plan for at afvikle ghettoerne, lyder det.

Selve den måde at omtale et opgør med særlige områder på, er med til at skubbe de kriminelle grupper længere ud, og det gør det nemmere for banderne at rekruttere sårbare unge, advarer Aydin Soei.

- Både når vi taler om bander og islamistiske og salafistiske grupperinger, så går retorikken ud på: "Du bliver aldrig nogensinde accepteret i det her samfund." Og når du så oveni det får et ghetto-stempel, så siger de: "Der kan du bare se, I bliver omtalt som andenrangs borgere", forklarer Aydin Soei på baggrund af de samtaler, han har haft med de unge i de udsatte boligområder.

- Vi skal opfordre til, at de her unge tager ansvar for deres eget liv, men det kræver også, at de ser sig selv som nogen, der har de samme chancer i livet som alle os andre, lyder hans konklusion. 

Flere krav er bedre end nedrivninger

Aydin Soei er en af de forskere i Danmark, der kender til ghettoerne på nærmeste hold. Han voksede selv op i det belastede boligområde Avedøre Stationsby i 80'erne og har i sit professionelle liv forsket i, hvad der skal til for at få de unge væk fra kriminalitet.

Han har lavet flere undersøgelser i de danske ghettoområder, og hans konklusion er klar: Der skal stilles flere krav til de unge. Derfor mener han, at de penge, der af regeringen muligvis fremover vil blive sat af til at rive boligblokkene ned, vil være bedre brugt på at stille målrettede krav til de unge.

Det kunne eksempelvis være på de såkaldte lommepengeprojekter, hvor kommunen og boligforeningerne aktivt hjælper de unge drenge med at skaffe et job. Det er projekter, som i forskningen har vist gode resultater, siger Aydin Soei.

Det er bedre at bruge pengene på projekter, der stiller krav til de unge end til at rive ejendomme ned, lyder budskabet fra sociolog Aydin Soei. Video: Sissel Christine Søe

- De her lommepengeprojekter gør, at de unge lærer disciplin. De lærer at tage ansvar for andet end dem selv. De lærer at komme til tiden, for ellers mister de jobbet. De får en stolthed, fordi de får nogle lommepenge, så de ikke er afhængige af forældrene eller de kriminelle på gaden, der gerne vil hverve dem. Det giver et større selvværd, som smitter positivt af på skoleresultater, konkluderer Aydin Soei.

Faktisk er ungdomskriminaliteten i ghettoerne faldet, og udviklingen går ifølge sociologen den rigtige vej. Til gengæld har de kriminelle samlet sig i mere organiserede bander, og der er flere skydevåben i gadebilledet.

- Det skaber selvfølgelig en hel masse utryghed. Et skyderi i Tingbjerg i København skaber større utryghed end 500 tasketyverier. Så jeg kan godt forstå, at Hr. og Fru. Danmark er bekymrede, vi skal bare passe på, at vi ikke gør problemet større, siger Aydin Soei.