Forskere har fundet det sted i hjernen, der elsker nikotin

Rygning slår hvert år 13.600 danskere ihjel, mens nikotin anses for at være det tredje mest vanedannende stof, vi kender.

Hjerneforskere har kortlagt en lille gruppe hjerneceller, som er specielt modtagelige for nikotin. Cellerne kan være synderne, når det gælder nikotinafhængighed.

Ved at justere på musehjerner lykkedes det forskerne at begrænse nikotinafhængighed hos dyrene.

Ikke alene har forskernes resultater givet svar på et vigtigt spørgsmål om nikotinafhængighed, de kan også potentielt lede os til nye behandlingsmuligheder for at komme problemet til livs. Det skriver Science Alert.

Rygning slår 13.600 danskere ihjel om året

Nikotin er en af verdens mest afhængighedskabende stoffer. Det bliver anset for at være det tredje mest vanedannende stof, vi kender. Netop fordi nikotinen har sÃ¥ stor indflydelse pÃ¥ vores hjerner, er det ekstremt svært at slippe, nÃ¥r først man har vænnet sig til at tage det.

Ifølge det amerikanske Centres for Disease Control and Prevention topper rygning listen for dødsfald, som kunne være undgÃ¥et.

Omkring 1300 mennesker dør hver dag i USA som følge af rygning. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed slår rygning hvert år 13.600 danskere ihjel. Det svarer til 37 dødsfald om dagen.

Fokuseret på to områder i hjernen

Forskerne fra The Rockefeller University har i deres forskning fokuseret på to små områder, der begge er placeret i den midterste del af hjernen. De to områder er kendt for at være involveret i narkotikaafhængighed, og indeholder også de receptorer, som nikotin binder sig til, når det rammer blodbanerne og krydser ind i hjernen.

Selv om forsøgene indtil videre kun er udført på mus, er forskerne af den sikre forvisning om, at deres resultater kan lære os om menneskelig afhængighed også.

Forskernes resultater er blevet offentliggjort af the National Academy of Sciences of the United States of America.