Danskerne er splittede om effekten af #metoo
Metoo-bevægelsen fyldte meget i 2017, men mange danskere mener ikke, den har haft en effekt. Niels Hausgaard og Asger Aamund mener, den er vigtig.
Først var det Hollywood-mastodonten Harvey Weinstein, så stjerneskuespiller Kevin Spacey og senest præsident Donald Trump.
Alle har de ligesom flere andre mænd verden over og i Danmark siden oktober været mål for anklager fra talrige kvinder, der har oplevet mændene begå sexchikane, seksuelle overgreb og voldtægter.
Den såkaldte Metoo-bevægelse.
Men spørgsmålet er, hvad den verdensomspændende bevægelse egentlig har betydet, og om det har ændret folks tanker og adfærd om sexisme og overgreb mod kvinder.
TV 2 har i samarbejde med Megafon taget Metoo-temperaturen hos danskerne, men svaret er langt fra entydigt. Danskerne er splittede i spørgsmålet om bevægelsens effekt.
- Der er ingen tvivl om, at den her kampagne har haft kønnet slagside, hvor kønnene har været uenige om, hvad kampagnen har betydet, siger kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter, Christian Groes.
- En milepæl i kvindebevægelsen
Ifølge meningsmålingen mener et flertal på 43 procent, at Metoo-bevægelsen hverken har haft en positiv eller negativ effekt på den måde, vi opfører os over for hinanden på.
- Selvom der måske er mange, der mener, at de ikke har ændret adfærd, så tror jeg alligevel, der har været et kulturskift i forlængelse af kampagnen. Men det er bare sket på en måde, hvor folk ikke selv er bevidst om det. Jeg tror for eksempel, de fleste mænd har tænkt sig en om en ekstra gang ved årets julefrokoster, siger han.
Af meningsmålingen fremgår det, at 20 procent mener, at bevægelsen har haft en positiv eller meget positiv effekt, 19 procent mener, at den har haft en negativ eller meget negativ effekt, mens 17 procent svarede ’ved ikke’.
Selvom danskerne altså er meget delte, vurderer Christian Groes, at Metoo-bevægelsens effekt er stor:
- Det her en milepæl i kvindebevægelsen, der vil få betydning i lang tid frem. Tingene har bygget sig op over tid, og nu er det som en snebold, der har rullet sig stor og fortsat ruller, siger han og nævner blandt andre den voldtægtsanklagede skuespiller Bill Cosby og præsident Bill Clintons affære som sager, der gik forud og var med til at få Metoo-lavinen til at rulle.
- Nogle mænd føler sig mistænkeliggjort
At 19 procent mener, at Metoo har haft negative effekter, kan ifølge Christian Groes skyldes flere ting, heriblandt særligt at mændene kan føle sig truede.
- Det er formentlig mange, især mænd, der mener, at det påvirker den frie tone på arbejdspladsen eller andre steder. De føler måske, at forholdet mellem kønnene er blevet for anstrengt. Og nogle mænd føler sige ligefrem mistænkeliggjort uden, at de har grund til det, siger kønsforskeren.
Spørger man to danske mænd af den ældre generation, musiker og komiker Niels Hausgaard og erhvervsmand Asger Aamund, mener begge, at Metoo-bevægelsen har ført noget vigtigt med sig.
Dog påpeger de, at mændenes retssikkerhed er på spil.
Niels Hausgaard:
- Det vigtige er, at magtmisbruget bliver synligt - det har altid været der, også overfor mænd. Det sker når for små mennesker får for store stillinger. Men det, at det bliver synligt, at det er et stort problem, at halvdelen af befolkningen er udsat for en disrespekt fra den anden halvdel. Det er vi da nødt til at lære som mænd.
- Det er et spørgsmål om musikalitet og gehør. Der er nogen, der aldrig nogensinde har udviklet det gehør, som gør, at man har respekt for andre mennesker og kan læse de signaler, de sender og siger: 'her er nogen, som synes, du er en gammel idiot og de synes, du er ulækker, og du skal selvfølgelig ikke nærme dig'.
- Det skal man kunne fornemme, og det er det, vi skal i gang med at lære vores drengebørn. For det er dernede, vi skal starte. Os andre kan jo ikke rigtig laves om. Men en god ide for os, der er gamle, når vi nærmer os en ung kvinde, så er det ikke os, der skal starte med at brede armene ud og give krammer, det skal de gøre.
- Jeg kan være ked af, at den (Metoo-bevægelsen) har fået det lidt løsagtige over sig, men det tror jeg er på grund af de sociale medier, som vi jo ikke har haft tidligere. Vi mænd er per definition faktisk er blevet retsløse. Det synes jeg, er en af svaghederne. For vi er jo sådan set per definition under anklage, og det er der god grund til langt hen ad vejen – men ikke hele vejen.
Asger Aamund:
- Der er mange gode ting i Metoo-bevægelsen. Der er jo en hel generation, der er kommet ud af flinkeskolen og nu tør berette om alle de seksuelle chikaner, de har været udsat for. Det synes jeg er godt, og det er åbenbart rigtig mange, så der må være noget om det.
- Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor mændene har forulempet kvinderne, for jeg kunne da ikke forestille mig noget værre end at have sex med en kvinde, der var modvillig og kun gjorde det, fordi hun var bange for at blive fyret. Så der må være noget i vejen med de mænd også. Så det er godt, vi har fået det op til overfladen.
- Det nok er et generationsspørgsmål, for de unge kvinder, jeg kender i dag og ser på universiteter, læreranstalter og virksomheder, det er altså nogle hårde nysere, der nok skal sige fra. Det er nok mere den generation, der måske er i 40’erne i dag, der har været lidt for flinke og lidt for passive med at skrige op, når de blev forulempet. For jeg tror den generation, der nu strømmer ud af universiteterne med en uddannelse, dem skal man altså ikke lægge hånd på, hvis ikke de har lyst til det. Så kommer der en meget hurtig reaktion på det.
- Vi skal passe på, at det ikke ender med at blive en modebølge, en slags heksejagt, så dem der har fået et klap i rumpetten ved en julefrokost for 10 år siden nu pludselig opfatter det som en blodig fornærmelse og vil drive jagt på den stakkels mand, der har gjort det med en lille julebrandert på. Så er vi jo nede i småtingsafdelingen.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Metoo i 2018?
Ifølge Christian Groes har Metoo-bevægelsen nu varet så længe og fyldt så meget, at den måske er gået lidt i stå. Folk har svært ved at finde ud af, hvilken retning den tager næste gang, siger han.
Og debatten om fodboldens herrelandsholds kampråb "store patter", der blev foreviget i flere videoer på de sociale medier, er et eksempel på noget, der kan svække opbakningen til Metoo-bevægelsen, mener Christian Groes.
- Det er risikabelt af føre debatten om kampråbet under Metoo-kampagnen, fordi man risikerer at skubbe en del af opbakningen væk, da nogle vil mene, at det er for overdrevet at blande sig i landsholdets kampråb.
Christian Groes mener, at de danske politikere og erhvervslivet vil samle op på problematikken om sexchikane og krænkelser af kvinder i det nye år.
- Jeg tror, at flere politikere vil samle op på det her med ny lovgivning for at få brudt tabuerne. Det bliver vældig interessant - også i forhold til, om der kommer en modreaktion fra mændene, siger Christian Goes.
Få overblikket over Metoo-bevægelsen i tidslinjen herunder:
