Kommune til ungt par: - Det er ikke en menneskeret at bo i K√łbenhavn

Borgere p√• offentlig fors√łrgelse m√• ofte flytte fra de store byer. Det giver en sk√¶vvridning af det kommunale landkort, lyder kritikken.

19-√•rige Celina Broholm Klitdal bor sammen med sin 1-√•rige s√łn Lauge p√• et otte kvadratmeter stort v√¶relse hos sine svigerfor√¶ldre i Sundby.

B√•de hun og hendes 25-√•rige k√¶reste er p√• kontanthj√¶lp, og de har flere gange bedt K√łbenhavns Kommune om hj√¶lp til at finde en bolig, hvor parret kan bo sammen.

Men der var ingen hjælp at hente hos kommunen, medmindre parret ville flytte væk til for eksempel Falster.

- Jeg synes ikke, det er i orden. Hvordan ville de selv have det, hvis vi bare sagde: ‚ÄĚDu skal flytte til Falster‚ÄĚ. Jeg kender ikke nogen, jeg kender ikke omr√•det, vi har ingen relationer til Falster overhovedet, siger Celina Broholm Klitdal til TV 2 Lorry.

Parrets situation er langt fra enest√•ende. Tusindvis af borgere p√• kontanthj√¶lp, f√łrtidspension, sygedagpenge og andre offentlige ydelser forlod sidste √•r K√łbenhavn og Aarhus for at bos√¶tte sig i andre kommuner.

Det viser tal fra kommunerne, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

I alt flyttede 7259 borgere p√• offentlige ydelser i 2016 v√¶k fra K√łbenhavn, mens 2536 flyttede til byen. Det giver en netto fraflytning p√• 4723 sociale klienter fra K√łbenhavn, mens tallet i Aarhus l√łd p√• 1000.

Borgmester: K√łbenhavn t√łmt for socialt udsatte om 20 √•r

Celina Broholm Klitdal og hendes k√¶reste blev r√•det til at flytte til Guldborgsund Kommune p√• Falster, men ogs√• nabokommunen Lolland har gennem mange √•r v√¶ret endestation for mange p√• offentlig fors√łrgelse, som har forladt hovedstadsomr√•det.

Sidste √•r fik kommunen if√łlge sine egne tal 299 flere personer p√• offentlige ydelser.

Det er ikke en menneskerettighed at bo i K√łbenhavn

Susan Fill Pr√¶stegaard, chefkonsulent i Socialforvaltningen i K√łbenhavns Kommune

Det vidner if√łlge Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), om, at der er ved at ske en markant sk√¶vvridning i Danmark.

- Det er ikke en ny udvikling, men hvis det forts√¶tter, er der ikke nogen borgere p√• overf√łrselsindkomst tilbage i K√łbenhavn om 20 √•r. S√• bor der kun folk i K√łbenhavn med arbejde og med h√łje uddannelser, siger han til Ugebrevet A4.

Tilflytning påvirker udkantkommuners velfærd

Borgmesteren har igennem l√¶ngere tid kritiseret K√łbenhavn og andre kommuner for at eksportere sociale problemer til udkantskommuner som Lolland.

I november rettede han s√•ledes fokus p√•, at flere kommuner ligefrem yder √łkonomisk st√łtte til borgere p√• overf√łrselsindkomst for at f√• dem til at flytte til Lolland.

- Det tager penge fra vores velf√¶rd og vores f√¶llesskab og de ting, som vi rigtig gerne vil g√łre godt for Lolland Kommune. I stedet skal vi bruge for stor en del af vores √łkonomi til at hj√¶lpe borgere, der kommer til fra andre kommuner. Det er ikke, fordi de ikke skal v√¶re velkomne her. Men problemet er, at der bare ikke er fuld kompensation for den udgift, som det her medf√łrer, sagde Holger Schou Rasmussen i november til TV 2.

Vil ikke flytte til Falster

Det unge par i K√łbenhavn leder med lys og lygte efter en bolig til dem og deres 1-√•rige s√łn. Men det er begr√¶nset, hvad to kontanthj√¶lpsmodtagere kan betale i husleje.

Men familien vil meget n√łdigt til Falster. Blandt andet fordi Celina Broholm Klitdal skal starte p√• sosu-uddannelsen p√• Vesterbro i K√łbenhavn til januar.

- Hvis det er den eneste vej, kan vi blive n√łdt til det. Men hvordan ender vi s√• ikke? S√• st√•r vi alene med Lauge og har ingen mulighed for st√łtte eller hj√¶lp, siger hun til TV 2 Lorry.

Da Celina Broholm Klitdal blev gravid, skrev jordemoderen en underretning til kommunen for at g√łre opm√¶rksom p√• parrets boligsituation. Men kommunen forklarede, at de ikke kunne anvise dem til en bolig, fordi Celina Broholm Klitdal og barnet havde tag over hovedet.

Kommune: Ikke en menneskeret at bo i K√łbenhavn

Hos Socialforvaltningen i K√łbenhavns Kommune forklarer chefkonsulent Susan Fill Pr√¶stegaard, at kommunen ikke r√•der over s√¶rlig mange almennyttige boliger i en prisklasse, hvor eksempelvis unge p√• kontanthj√¶lp har r√•d til at v√¶re med.

- Der skal efter vores kriterier for boligsocial anvisning mere til end akut boligl√łshed for at f√• anvist en bolig i K√łbenhavn, siger hun til Ugebrevet A4 og tilf√łjer:

- Hvad er deres mulighed for selv at √¶ndre p√• deres boligsituation? Det er ikke en menneskerettighed at bo i K√łbenhavn.

Skyder skylden på regeringens fattigdomsydelser

Men hos udkantsforeningen Danmark p√• Vippen, som arbejder for v√¶kst, velstand og lige vilk√•r i hele landet, mener n√¶stformand Kim Ruberg, at det er et problem, at udsatte grupper i samfundet ikke l√¶ngere har r√•d til at bo i landets st√łrste byer.

- Ved at presse dem ud af de rige kommuner og ind i de fattige kommuner skaber vi et endnu mere ulige Danmark. Og vi giver dårligere muligheder for de områder i udkanten, som i forvejen har en række store udfordringer, siger Kim Ruberg til Ugebrevet A4.

Afstemning

Er det problematisk, hvis personer p√• offentlig fors√łrgelse ikke har r√•d til at bo i de st√łrre byer?

I K√łbenhavn understreger overborgmester Frank Jensen, at der stadig bor mange fattige og udsatte mennesker i K√łbenhavn, som naturligvis ogs√• skal v√¶re en del af f√¶llesskabet.

Både han og SF's socialrådmand i Aarhus, Thomas Medom, begrunder i stedet fraflytningen med regeringens kontanthjælpsloft og 225-timers-regel. Noget, som også S-borgmesteren på Lolland fremhæver som en af de væsentligste årsager.

Det afviser besk√¶ftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Der var f√¶rre p√• kontanthj√¶lp, der flyttede i f√łrste halv√•r af 2017 end i √•rene fra 2014 til 2016, siger han.

- Fra oppositionens side er det meget belejligt fors√łgt at k√¶de problemstillingen sammen med regeringens jobreform. Her m√• jeg bare sige, at der ikke er sket flere flytninger, efter at kontanthj√¶lpsloftet og 225-timers-reglen tr√•dte i kraft, siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.