Samfund

- Vi har fået en form for digital godhedskultur, siger forsker

Vi har fået en form for digital godhedskultur, hvor det er blevet meget legitimt at sige, jeg vil gerne give hjælp, mener medieforsker.

Du er måske stødt på det i dit eget Facebook-feed; invitationer til juleaften for folk, der mangler et sted at være eller er økonomisk trængte.

Og det er faktisk blevet en tendens blandt danskerne at tilbyde en anden form for julehjælp, end man plejer.

- I dag er det sådan, at det, vi gerne vil give, er vores tid, vores nærvær og vores tilstedeværelse. Tidligere kom hattedamer ud og gav gaver til de trængende, men i dag giver vi den gave, det er at rumme. Specielt i et samfund, hvor ensomhed er stigende, og vi har skilsmissefamilier, hvor folk sidder helt alene hvert andet år eller alene med nogle børn, siger Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og direktør ved Future Navigator, til TV 2.

I 2016 inviterede racerkører Jason Watt og konen Majbrit Watt tre fremmede familier til bords juleaften. De havde lige netop plads til syv ekstra ved bordet og slog det op på Facebook - og lynhurtigt var der syv gæster, der meldte sig.

I år gentog de succesen, og lagde i august en video op, hvor de med nissehue på hovedet fortalte, hvordan de havde tænkt sig at fylde et helt hotel i Ry med gæster juleaften. De ville sørge for både transport, overnatning, julemiddag, julegaver og morgenmad den efterfølgende dag. Og nu skal familien Watt holde jul med 200 mennesker.

De sociale medier medier i nøglen

Medieforsker ved Roskilde Universitet Mads Kæmsgaard Eberholst fortæller, at mens invitationen til en julefest ikke er noget nyt, så er det blevet nemmere at organisere det med de sociale medier.

- Man kan gøre en proces synlig, og man kan invitere folk og ramme enormt bredt med meget lidt handling. Der skal meget lidt til. Der skal en tanke og et ønske til, og så kan man i virkeligheden sige, nu åbner jeg dørene op, siger medieforskeren til TV 2.

Juleaften ligner det samme, som det altid har gjort. Det er stadig brun sovs og brune kartofler.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Og selvom det lyder ekstravagant, at den rutinerede racerkørers familie inviterer så mange mennesker til julefest, har de faktisk bare sat det i søen. For meget mere behøver man ikke at tage på sig for at gøre dem kunsten efter. Til familien Watts julefest skal de 200 gæster dog ikke medbringe noget. Her er det en håndfuld sponsorere, der gør det muligt.

Hotel Ry stiller hotel til rådighed. Busserne, som fragter gæsterne til hotellet fra hele Danmark og hjem igen, er også sponsoreret. Webshoppen Coolshop har doneret en julegave til hver af gæsterne, og al maden er også blevet sponsoreret, blandt andet fra supermarkeder i Ry.

Og sådan foregår det hos mange, forklarer Mads Kæmsgaard Eberholst:

- Hvis man godt kunne tænke sig at holde en julefest, så behøver det ikke være sådan, at man står for det hele selv. Basalt set kan man lægge lokaler til og så invitere og opfordre andre til at tage et træ eller en and med, siger han.

Julefesten i Ry er da heller ikke enestående. Lignende arrangementer kan findes på Djursland og i Sydjylland.

I Pindstrup har Anne Mette Christiansen lånt sin arbejdsplads lokaler, mens andre lokale virksomheden og Syddjurs Kommune sponsorer mad, gaver og transport.

Strellev ved Ølgod er det Allan Poulsen, der har sat julefesten i søen. Her lægger Strellev Forsamlingshus lokaler til, mens Rema 1000 i Ølgod donerer alt maden.

Digital godhedskulutur

Et af svarene på, at man ser flere af disse slags velgørende tiltag på Facebook, er, at vi har fået en form for digital godhedskultur, mener medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst.

- Det er blevet meget legitimt at sige, jeg vil gerne give hjælp, jeg vil gerne åbne dørene, jeg vil gerne bidrage. Det, at man bidrager og viser over for de mennesker, man kender, at man bidrager og gør noget godt, er klart noget, der er på vej op, siger han.

Men selvom nye juletraditioner skabes ved hjælp af de sociale medier, er der ikke ændret meget ved selve afviklingen af højtiden, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø:

- Vejen dertil er meget forskelligartet, men selve resultatet af det – altså juleaften – ligner det samme, som det altid har gjort. Det er stadig brun sovs og brune kartofler. Og det er egentlig lidt mærkeligt, for man kunne godt have forestillet sig, at vi ville have en madspildsfokus-jul, velfærdsjul eller veganer-jul. Men det ser vi ikke.