174 år gammel juletradition kæmper for sin overlevelse - har du også droppet den?
Vi sender markant færre breve end tidligere. Det rammer også julekortene.
Julen har bragt velsignet bud, lyder det i en julesang. Men at det skulle være i form af et fysisk julekort bliver der stadig mindre chance for.
Siden 1999, hvor brevposten i Danmark lå på sit højeste, er mængden af breve faldet med omtrent 80 procent. Og det påvirker også mængden af julekort, oplyser Postnord.
Præcis hvor stort et fald, der er tale om, kan postvæsnet ikke sige, da det ville kræve, at man åbnede alle breve. Men med Danmark værende verdens mest digitaliserede land formoder Postnord, at en stor del af de årlige hilsner er rykket online.
Færre julemærker
Det kan også mærkes hos Julemærkefonden, hvor salget af fysiske julemærker i mange år har været faldende og i år næsten halveret i forhold til 2011.
I år forventer fonden således at lande på en julemærke-omsætning på mellem 10 og 10,5 millioner kroner mod eksempelvis 13,1 millioner kroner sidste år og 18,3 millioner kroner i 2011.
- Som vi fortolker det, er julehilsenen gået digitalt, blandt andet på sociale medier, siger direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen.
Derfor forventer Julemærkefonden en fremtid uden julekortet som fast tradition. Blandt andet med digitale alternativer såsom apps og e-julemærker.
Unge er faldet fra
Den udvikling spejler sig umiddelbart også i en meningsmåling fra 2016, hvor blot fire ud af ti personer på 18-34 år regnede med at sende julekort. Til sammenligning regnede tre ud af fire borgere over 65 år at sende en frankeret julehilsen.
Det viser tal fra analyseinstituttet TNS Gallup for Postnord.
Og selv om der ikke er angivet direkte årsager til den lavere popularitet blandt de yngre dele af befolkningen, peger flere parter og eksperter på et skift til digitale alternativer som den mest sandsynlige årsag. Herunder sms'er, e-mails og sociale medier.
Uddøen eller genfødsel
En af dem er livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager. Han mener, at kortet med ønsket om "glædelig jul og godt nytår" vil uddø med de ældre generationer.
- Jeg tror især ikke, at de generationer, som er født digitale pludselig bliver en stor generation af brevskrivere. Men den personlige hilsen dør ikke, siger han og understreger, at vi kun vinker farvel til en distributionsform.
- Trangen til at gøre noget virkelig personligt, der rører folk, vil finde nye kanaler, siger han.
Den betragtning deler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator. Men hun tror også på en renæssance til det lange brev og herunder den lange, håndskrevne julehilsen fra hjertet, hvor man skriver, hvor meget andre mennesker egentlig betyder for en.
- Men det kan godt være, at det bliver en nytårshilsen mere end en julehilsen. I hvert fald noget, der siger tak for i år signalerer, at nu går vi ind i et nyt, fortæller hun.
Større gestus
Trods digitaliseringens fremmarch er der dog stadig noget særligt ved at modtage et fysisk brev, herunder julekort, mener museumsinspektør Eva Wistoft Andersen fra Enigma museum for tele, post og kommunikation.
Med den linde strøm af digitale tekster drukner de "rigtige" beskeder fra familie og venner ofte i indbakkens strøm af information, forklarer hun.
- Det lille ikon, der viser mig, hvor mange ulæste mails jeg har i min indbakke, påvirker mig ikke længere. At modtage et rigtig fysisk brev er derimod blevet til en så sjælden begivenhed, at oplevelsen allerede begynder ved postkassen, lyder det fra museumsinspektøren.
- Så brevet har stadig en værdi som de digitale medier ikke har. Der er blevet investeret tid og følelser i det og det betyder, at det er en gestus med en større vægt, tilføjer hun.
Større glæde
Den ellers skeptiske Henrik Byager er enig i, at den håndskrevne hilsen vidner om et større personligt overskud.
- Når vi får et kort fra nogen, så tænker vi: "Gud, de har virkelig gjort noget ud af det. De har skrevet et fint, personligt kort. De har været nede og købe et frimærke og sende det" – og det er faktisk mere den indsats, der ligger bag, som jeg tror, vi værdsætter, siger han.
På trods af ungdommens umiddelbare modvilje mod at sende julekort, viser Postnords meningsmåling samtidig, at forventningerne til at modtage kortene straks er helt anderledes end planerne om at sende dem.
Mere end halvdelen af de 18-34-årige forventede således i 2016 at finde et julekort i postkassen. Og syv ud af ti beskrev sig selv som gladere for at modtage fysiske kort end digitale - cirka samme en andel som hos den ældste målgruppe.