Samfund

Minister afviser kritik af muligt salg: - Togene er ikke et guldæg

De førerløse tog vil give bedre service, siger minister. Han afviser, at DSB er ved at blive udhulet.

En udlicitering af S-togsdriften vil give dårligere service for togrejsende i resten af landet, fordi DSB mister et af de eneste områder, der giver overskud.

Sådan lyder det fra både Enhedslisten og SF, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre onsdag har præsenteret en aftale, der skal give førerløse S-tog og sende driften af dem i udbud.

Men det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan, mener Mogens Fosgerau, der er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Sidste år var driften af S-tog og fjerntogene det eneste, der gav overskud hos DSB, men Mogens Fosgerau fortæller, at de dele, der giver overskud, i forvejen er genstand for en form for modregning.

Derfor er der ikke umiddelbart lagt op til, at DSB får færre penge til den øvrige drift, siger han.

- Der er ikke noget, der gør, at man ikke kan stille DSB lige så godt på resten af det, de laver, som det er i dag, siger Mogens Fosgerau til TV 2.

Han tilføjer, at det dog kan få betydning for driften i resten landet, hvis politikerne beslutter, at de underskudsgivende dele af DSB’s forretning skal have færre penge.

Enhedslisten: DSB bliver svagere

Dele af den danske togtrafik er allerede udliciteret – eksempelvis i Midt- og Vestjylland, hvor Arriva sidder på driften. Men da S-togene står for 60 procent af DSB’s samlede passagertal, er det en meget stor del, der nu skal i udbud.

Helt konkret vil 75 procent af landets togrejsende køre på strækninger med udbud, når aftalens punkter er fuldt indfaset i 2036.

Hos Enhedslisten siger transportordfører Henning Hyllested, at det er DSB’s ”guldæg”, der nu bliver sat i udbud, og det må kunne mærkes.

Han har ikke noget imod førerløse tog, men han frygter, at en privatisering af driften giver højere billetpriser og dårligere service andre steder i landet.

Det er nemlig sket i England, hvor forskellige private aktører er inde på markedet, siger han.

- Det her betyder selvfølgelig, at DSB bliver svagere og mindre robust. Det går ud over sammenhængen i den kollektive trafik, og det er absolut en mulighed, at billetterne bliver dyrere, siger han.

Minister: Bedre service på vej

Ved præsentationen af aftalen onsdag formiddag sagde transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at det er en myte, at driften af S-togene er et guldæg for DSB.

Han betegner de 54 millioner i overskud fra sidste års drift som et mindre overskud og påpeger, at en privat aktør også skal være med til at betale for stationer og billetsalg. Dele, som i dag giver underskud.

I forhold til om billetpriserne kan stige, ligger der ikke noget konkret i aftalen, men ministeren siger, at det nye system med førerløse tog samlet vil give en besparelse på omkring 1,3 milliarder. Og de penge vil i hvert fald komme dem, der bruger S-togene, til gode i form af flere afgange, lyder det.

- Den besparelse kan man stikke i lommen, men man kan også bruge den på at øge betjeningen, og vi er enige om her i kredsen, at vi vil øge betjeningen, siger Ole Birk Olesen, der afviser at være ved at udhule DSB.

DSB forventer at få sin del

Med den nye model vil DSB fortsat eje togene, mens den førerløse teknologi købes hos en privat udbyder, der har prøvet det før.

Den konstruktion kaldes et Offentligt Privat Partnerskab (OPP), og hos DSB er der ikke umiddelbart nogen sure miner over at miste driftsdelen.

- Den førerløse drift vil betyde, at der er mulighed for at sætte flere tog ind. Det er godt for vores kunder, og det vil kunne skabe en øget omsætning. Den passageromsætning bør i en OPP-konstruktion tilfalde DSB, siger Flemming Jensen, der er administrerende direktør i DSB.

Aftaleparterne forventer at begynde udrulningen af den nye teknologi i 2021, hvor de første førerløse tog kan være på skinnerne et par år efter. Projektet forventes færdigt i 2036.

Der forventes 12-13 millioner flere passagerer om året, hvilket skal være med til at dække regningen på omkring 4,5 milliarder kroner.